Nu kan du køre bil uden livet som indsats

Ratstammer, som spidder eller knækker halsen på føreren, midterspejle, der kløver panden, og biler, der krøller sammen som øldåser.

Velkommen til ”De gode gamle dage”.

Få tænker over, hvilke kræfter de har med at gøre, når man i sin bil ruller ud ad indkørslen mandag morgen.

Airbags, seler med strammere, ABS-bremser, ESC-antiskrid en række elektroniske støttehjul som automatisk nødbremse og stadig mere stabile karrosserier gør bilerne sikrere for hver generation.

Men vi glemmer, at det kun er en menneskealder siden, at det helt bogstaveligt var med livet som indsats at hente rundstykker i bil en søndag formiddag. Det viser de tørre tal. Mens der i 1950 blev dræbt godt 400 i trafikken herhjemme, var tallet i 2015 nede på 178 – selv om mængden af trafik er steget voldsomt– og faktisk var antallet af omkomne i 1970 sørgelige 1.200 personer om året. Uanset hvad bør tallet ideelt være et rundt nul.

Men det var først i 1960’erne, at der for alvor kom fokus på sikkerheden i biler. Det skete, efter at den unge amerikanske advokat Ralph Nader udgav bogen ”Unsafe at any speed”(Usikker ved enhver hastighed). Her dokumenterede han, hvordan en række bilmodeller fra de amerikanske fabrikker var rene dødsfælder. Det gjaldt blandt andre Chevrolet Corvair, hvis pendulaksler klappede sammen som lommeknive, når sving blev taget for hurtigt. Og på trods af modstand fra ”The big three” – GM, Ford og Chrysler – kom sikkerhed nu mere på dagsordenen.

Revolution i sikkerhed

I årtiet forinden havde den innovative ingeniør Béla Barényi udviklet den første egentlige revolution inden for bilsikkerhed: nemlig sikkerhedskabinen, der med sine absorberende zoner ledte de voldsomme kræfter ved et sammenstød uden om fører og passagerer.

Den fik sin debut i de første Mercedeser i starten af 1950’erne. I samme årti havde amerikanerne Griswold og Dehaven udviklet de første egentlige trepunkts-sikkerhedsseler. Men det blev den svenske ingeniør Nils Bohlin, som fik gennembruddet i en serieproduceret bil, Volvo, fra 1959. Og siden har sikkerhed for alvor været en del af det svenske mærkes særkende.

Små skridt fremad

Men tingene er under en kam ikke sket fra den ene dag til den anden. De første ABS-bremser blev således beskrevet af Lockheed-flyfabrikkerne i 1963. Men først i midten af 1980’erne blev de herhjemme standard på en dansk familiebil – det var Ford Escort med de mekaniske ALB-bremser, som i dag er overhalet med mange generationer af mere fintfølende elektroniske, antiblokerbare bremser.

Siden er udstyr som flere og flere airbags, selehuskere, ESC-antiskrid og nakkestøtter mod piskesmæld kommet til.

Så køberne af selv minibiler i dag forventer den fulde sikkerhedspakke herhjemme. Historien viser dog, at der ofte er gået 20 år, fra en opfindelse blev præsenteret, til den var i almindelige biler. Den udvikling går langt hurtigere i dag, hvor for eksempel Tesla kan opdatere sikkerhedssystemerne i bilerne med nye funktioner inden for måneders mellemrum.

Bilerne er dog gennem tiden blevet tungere og samtidig mere sikre. En test, som FDM lavede for en halv snes år siden sammen med søsterorganisationer som det tyske ADAC, viste, at en ny Ford Fiesta allerede dengang klarede sig bedre end en 20 år gammel Ford Sierra, som ellers er en større bil. Fiestaen har nemlig udviklet sig så meget, at den i dag har meget mere gods i sig end tidligere generationer. Hvis sammenstødet havde været mod en ny Ford Mondeo, ville den store dog være kommet bedst ud af mødet.

En stor bil vil alt andet lige være mere sikker end en mindre. Biler fra især midten af sidste årti er blevet meget mere sikre, så meget af sikkerheden hentes i dag på de elektroniske hjælpesystemer, som er med til at forebygge, at ulykkerne sker. Således kræves det fra i år, at nye bilmodeller helst skal have automatisk nødbremse, der også kan reagere på fodgængere og cyklister, hvis de skal have en chance for at få de maksimale fem stjerner ved Euro NCAP-sikkerhedstesten.

Næste skridt kommer til at handle om teknologier, der bedre kan forebygge, at ulykkerne sker, vurderer Søren W. Rasmussen, som er teknisk redaktør på FDM’s blad, Motor, og dansk repræsentant i Euro NCAP.

»Der er sket en stor udvikling med bilernes indbyggede passive sikkerhed op gennem 90’erne. Nu handler det om den aktive sikkerhed, som altså er med til at hindre ulykkerne. Det sker med elektroniske hjælpesystemer som for eksempel automatisk nødbremse, vejstribealarm, alarm for blinde vinkler. Men det kan også ske med for eksempel bedre lygter, bremser, dæk eller køreegenskaber. Det er jo også sikkerhedsudstyr,« siger han.

Alle de elektroniske styresystemer er dog kun skridt hen mod selvkørende biler, som i princippet aldrig kører galt. De ventes snart at være klar i de mest simple udgaver om et par år, men måske først mere funktionsdygtige om fem år. Volvo har dog som en af de første bilfabrikker meldt ud, at ingen må komme til skade i en Volvo, når vi skriver 2020. Det bliver interessant at følge.

Milepæle i bilsikkerhed

1903: Signalhorn indføres
1911: Forhjulsbremser opfindes
1924: Hydrauliske bremser
1932: Stopsignal
1935-1938: DKW indleder simulerede ulykkestest
1944: Volvo med lamineret forrude og første sikkerhedsbur
1949: Nash indfører hofteseler
1949: Kollisionssikre dørlåse
1951: Mercedes indfører sikkerhedskabine og energiabsorberende kollisionszone
1951: Patent på trepunkts-sikkerhedsseler
1953: GM indfører servostyring
1953: Airconditioning i Cadillac
1956: Sikkerhedsratstamme introduceres af Volvo, kommer med Amazon i 1967
1956: Skivebremser (Triumph TR3 og Jensen 541)
1957: Første sikkerhedsrat i USA
1958: Airbag-patent, hvor føreren selv skulle trykke på en knap
1958: Fartpilot i Chrysler Imperial

1959: Volvo først med 3-pkt.-sele i serieproduceret bil
1959: Mercedes bag den første væltetest
1960: Volvo med polstret instrumentbræt
1966: Volvo med deformerbare zoner i bilen
1966: Første kollisionssikre ratstamme og hovedstøtter (USA)
1966: Blokeringsfrie bremser på Jensen FF Interceptor
1967: Første selestrammer
1972: Chrysler med ABS-bremser på alle fire hjul
1972: Første testdummies i USA
1973: Airbags masseproduceres
1984: Første computersimulation af bilkollision i USA
1984: Mercedes indfører selestrammere som standard
1986: Antiblokeringsbremser standard på Ford Escort
1988: Vidvinkel og nærzonespejle
1990: Airbag er standard i USA
1993: Passagerairbag i produktion
1997: Euro NCAP’s første test
1998: EU’s kollisionskrav skærpes for nykonstruerede biler

1999: ESC, elektronisk antiskrid
1999: Gardin-airbags præsenteres af Volvo og Mercedes
2004: Volvo viser Blind-Spot-system mod blinde vinkler
2010 og frem: Adaptiv fartpilot, der selv holder afstand til forankørende, vognbaneassistent, automatisk nødbremse.