Sikkerhed i nye biler skal være overskuelig

Det skal være lettere for bilkøbere at finde rundt i junglen af avanceret sikkerhedsudstyr.

Artiklens øverste billede
Der er kommet en lang række nye systemer på markedet, som Volvo her viser med grafik. Det drejer sig om automatisk linjevogter, BLIS, der holder øje med blinde vinkler, automatisk nødbremse, der selv kan bremse ned ved forhindringer, adaptiv fartpilot, som lægger afstand til forankørende, samt vejskilteaflæser. På nogle modeller tilpasser fartpiloten selv hastigheden efter vejtavlerne. Foto: Volvo

Mængden af elektroniske støttehjul, der hjælper dig som bilist, vokser voldsomt i disse år. Men det kan være svært som almindelig bilist at gennemskue, hvad de forskellige systemer kan.

Der kan nemlig være stor forskel på, hvad en automatisk nødbremse eller en adaptiv fartpilot, der på hver deres måder selv bremser bilen ned, kan fra mærke til mærke. For eksempel virker nogle nødbremser op til 30 km/t., og andre op til 50 km/t. eller mere. De såkaldte adaptive fartpiloter kan i de mest avancerede udgaver selv bremse bilen helt ned ved motorvejshastighed.

Klare linjer

»Der er efterhånden kommet så mange sikkerhedssystemer, at det kan være en jungle for den almindelige forbruger at finde rundt i, hvad der er hvad. Derfor ville det være godt med nogle ensartede retningslinjer eller nogle klare definitioner af, hvad de forskellige systemer kan,« siger Mette Fynbo, der er formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.

Opel Eye, som findes i Opel Astra, omfatter en alarm, som reagerer, hvis der er risiko for sammenstød, og som spiller sammen med en automatisk nødbremse. Foto: Opel

FDM er dog noget skeptisk over for retningslinjer.

»Vi ville være kede af at dele sikkerhedsudstyret op i kasser. Det ville i værste fald kunne give mere forvirring end overblik,« mener Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef hos FDM.

Han sammenligner med, hvad der ellers er af udstyr til biler, hvor der også er stor forskel på virkemåden.

»Det er som udgangspunkt forhandlerens opgave at give en ordentlig information om udstyret. Men som retningslinje kan man gå efter Euro NCAP-testene, som jo er et udmærket værktøj, og hvor man fra 2016 for eksempel gør mere ud af de nye hjælpesystemer,« siger han.

Nye regler

Fra i år får biler for eksempel ekstra point, hvis en automatisk nødbremse også kan registrere fodgængere ud over biler, mens en vejlinjevogter belønnes, hvis den også påvirker rat og bremser.

Torben Lund Kudsk mener, at FDM i forvejen gør et stort stykke informationsarbejde angående de nye systemer.

»Vi skriver løbende om dem i vores medlemsblad, Motor. På den måde bliver læserne rustet til at gå ud og stille spørgsmål til forhandlerne, som på den måde bliver presset til at informere om systemerne,« siger han.

Spiller bolden tilbage

Hos Bilbranchen, som repræsenterer de danske bilforhandlere, er direktør Jens Brendstrup forbeholden over for at kategorisere udstyret.

Bl.a. fordi der er så stor forskel på, hvordan bilfabrikker har bygget systemerne op, og hvad de kalder dem.

Den teknologiske udvikling går samtidig så hurtigt, at systemernes virkemåde kan ændre sig.

»Det er forhandlerens opgave at fortælle og uddybe, hvad hans sikkerhedssystemer kan. Det er i hans egen interesse, hvis han vil have et mersalg. Mens det er en opgave for bilistorganisationer som FDM at fortælle, hvad der er forskellen på de forskellige systemer,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.