Jeep burde være håbløs

Forbrugerne efterspørger de gode historier og er villige til at betale for dem.

Det må producenter af mange slags produkter sande. Uanset hvor godt produktet rent objektivt er, så er det svært at sælge produkter uden en god historie.

Vender man den sandhed på hovedet, så er det også utroligt, hvad man kan sælge, hvis bare historien og følelserne omkring produktet tiltaler forbrugerne.

Et godt eksempel er Converse gummisko, der mangler det hele i form af teknik og komfort, men som har historien og sælges i mio. af eksemplarer verden rundt.

Vender man sig mod Jeep Wrangler og sammenligner den med stort set alt andet, så er og bliver den en anakronisme, der ikke kan noget særligt andet end at være en legendarisk bil.

Gammeldags

Kigger man på pris, præstationer, samlekvalitet – og vi kunne blive ved i et par afsnit mere – ja, så er Jeep Wrangler et håbløst tilfælde.

Herhjemme sælges Wrangler udelukkende i den lange Unlimited-version med det pæne Sahara-udstyr, bestykket med en firecylindret 2,8-liters dieselmotor fra italienske VM Motori med 200 hk og automatgear. Pris 750.000 kr.

Men er du på jagt efter et køretøj på gule plader, der kan signalere afslappethed og ærkeamerikanske værdier, så glider bilen ned som en iskold cola til en stortørstende forbruger, der ikke følger fornuftens vej. Samtidig falder prisen til 395.000 kr. ekskl. moms.

Entreprenørmaskine

Den 4-cylindrede diesel afgiver mest af alt støj og vibrationer som et stykke entreprenørmateriel fra 1970’erne, men heldigvis overtager en massiv vindstøj jobbet med at skabe larm i kabinen fra lidt over 100 km/t.

Der er gammeldags femtrins automatgearkasse med dovne langsomme skift, og med store terrændæk skal bilen styres som var det en traktor med godt greb om rattet.

Motoren er den gode gamle 2,8-liters CRD-motor med mange år på bagen som drivkraft i stribevis af modeller.

Den giver 460 Nm til manden med speederen, men bilen har svært ved at holde en konstant fart.

Enten øges farten, eller også taber Wrangler hastighed, så det meste af tiden brugte vi fartpiloten.

Glasfiberdørene lukker som pap, mens de store hårde plastflader i kabine og på instrumentbordet minder om havemøbler. Det skal være praktisk at spule af, hvis der ryger muddersprøjt ombord. Jeeps urmodel har nemlig talenter i terænnet. Det er vigtigt i en tid, hvor mærket, som er ejet af Fiat, relanceres i Europa, og den rustikke Wrangler skal brande mærket, selv om der findes langt mere moderne og allround Jeep-modeller.

Her er der ingen avancerede terrænsystemer eller Downhill Assist Control, der hjælper os med at komme ned ad stejle bakker. Alt sker gennem den femtrins automatgearkasse, som kan sættes i et lavt terrængear, og Wrangler stryger gennem nærmest alle forhindringer.

Baghjulstræk

Al normal kørsel foregår med baghjulstræk, og har du brug for at komme gennem mudder eller det, der er værre, skal du selv vælge firehjulstræk i højt eller lavt gear.

Frihøjden er 26 cm, og bilen klarer en tur i op til 75 cm vand, hvis du skulle få de lyster. Som standard er bilen uden hardtop, men testbilen havde dette nyttige stykke tilbehør.

Ovenikøbet er opbygningen så rustik, at man selv kan gøre visse ting: Hængslerne på døre m.m. sidder udvendigt og kan afmonteres med en stjerneskruetrækker.

Motorhjelmen lukkes med et gummibeslag, og i det hele taget er bilen konstrueret, så den kan fikses med færrest mulige værktøjer.

Konklusion:

Wrangler er en gulpladebil, som man ikke kan lade være med at holde af. Men køb den kun, hvis signalværdi og kærlighed til den gode historie vægter højere end stort kørselsbehov.

Målt op mod moderne konkurrenter, er Wrangler besværlig i byen, da den kræver meget plads, desuden er støjniveauet ekstremt højt og økonomien elendig.