Fortsæt til indhold
Biler

Bilen som vandt Anden Verdenskrig

Jeep er et levende stykke bilhistorie, selv om mærket er blevet mere mainstream.

Jens Overgaard

Formerne er så klare, at ethvert barn kan tegne en klassisk Jeep i løbet af få minutter. Og det er en af hemmelighederne bag designet, som har overlevet i mere end 70 år; enkelhed.

Det var nemlig også et af kravene, da den amerikanske hær i 1940 bad tre bilfabrikker om at komme med hver deres bud på et let køretøj. Willys, Ford og Bantam var hurtigt klar med terrængående firehjulstrukne modeller, som lignede hinanden.

De to første fik kontrakt, og Fords model kaldet GP – G for Government og P for 80 tommers akselafstand – kom hurtigt til at hedde ”Gii Pii” eller ”Jeep” af de slang-elskende amerikanske tropper. Nogle mener, at soldaterne var så imponerede af bilens terræn-egenskaber, at de opkaldte den efter en figur fra Skipper Skræk-tegneserien, nemlig jungledyret ”Eugene the Jeep”, der kunne klare nærmest uløselige problemer.

Super Wagoneer fra 1965 var Jeeps bud på en luksusstationcar. Den har V8-motor på 270 hk, automatgear og selvfølgelig firehjulstræk.

Den lille seje bil, som i Willys-udgaven var udstyret med en 2,2-liters firecylindret ”Go Devil”-motor på 60 hk, med et moment på 142 Nm kunne komme frem overalt, og den blev hurtigt symbolet på de Allieredes sejr. Det blev til hele 700.000 Jeeps fra Ford og Willys under krigen.

Nye tider

Da freden sænkede sig, så Willys et nyt marked for civile terrænbiler. De første blev solgt i 1945, og brandet ”Jeep” blev officielt registreret i 1950.

Comanche fra 1986 er fra tiden, hvor Renault ejede dele af AMC, som stod bag Jeep. Den har 2,1-liters dieselmotor fra det franske mærke.

Fabrikken byggede op gennem 1950’erne en række modeller med firehjulstræk baseret på den klassiske Jeep. Her fulgte også ladvognen FC-70. I næste årti tog mærket et spring ind den civiliserede amerikaners hverdag med stationcars som Super Wagoneer med V8-motor, firehjulstræk og automatgear.

I løbet af 1970’erne kom de første Cherokee suv-modeller med plads til hockeymoms og surfbræt på taget. Det var dog først med Grand Cherokee fra 1984, at grundstammen til de familievenlige suv-modeller, vi kender i dag, blev lagt.

Den var nemlig for en Jeep uhørt komfortabel på vejen og havde flere indstillingsmuligheder i terrænet. I disse år tog Jeep med Comanche pickuppen også kampen op mod USA’s mest solgte bil, Ford F150. Indtoget fra Mercedes satte sit præg i 90’erne med stadig flere personvognsagtige modeller med tyske fingeraftryk. Jeep-modellerne er dog stadig forholdsvis unuancerede og er i Nordamerika et mainstream mærke, modsat Europa, hvor Jeep har en højere status.

I det nye årtusinde er modellerne blevet forfinet og sælges snart herhjemme som konkurrenter i premium-segmentet, hvor den futuristiske Cherokee skal kæmpe mod Audi Q5. Alle modeller har dog stadig den markante kølergrill med syv opretstående gitterhuller som signatur.

Det er urmodellen, der har mest respekt i Jeep Club Danmark. Formanden, Johannes Eistrup, som selv har to af slagsen, en CJ7 fra 1980 og en YJ fra 1987, er ikke i tvivl.

»Det er det ultimative terrænkøretøj. Du kan ikke finde nogen bil, der klarer sig bedre i terrænet,« lyder begrundelsen. Det er især den faste karrosseriramme og muligheden for 100 pct. spær på de hardcore Rubicon-modeller, som gør urmodellen til noget særligt.