Flashback til en Mercedes-myte

Kommentar: Alt er godt i den hurtige, smukke AMG GTS med den ubetalelige historie. Med lidt mindre CO2-udslip og pris end den direkte konkurrent fra Porsche, 911 Turbo, er der topkarakter til den nye i klassen.

For

Imod

Tre stop i Mercedes’ sportsvogns-historie fører os frem til denne testbil: AMG GTS.

1952: Mercedes lancerer racerbilen med betegnelsen 300 SL – eller Mågevingen, som den kom til at hedde. Selvfølgelig takket være de to døre, der var hængslet oppe i taget og derfor fik bilen til at minde om en flyvende måge, når dørene var åbne. Men ikke bare dørene kørte fra starten 300 SL hen i sin egen liga – sejren i 24-timersløbet på Le Mans i 1952 trak i samme retning. Mågevingen som væddeløber var i produktion, Mågevingen til gaden løb af samlebåndet i perioden 1954-63.

2003: Tyske Mercedes indgår et samarbejde med engelske McLaren om en ny supersportsvogn – Mercedes-Benz SLR McLaren. Bilen får som Mågevingen fra 50’erne en lang front og en form, der ikke lader nogen i tvivl: Her er en nutidens Mågevinge. Og det på trods af, at bilen slet ikke har mågevingedøre, men saksedøre, der kunne ligne noget på en Lamborghini. På trods af alt det får SLR aldrig sin plads i historien, det skulle da lige være som et kiks – først og fremmest fordi bilen er for stor og tung (… og dum, som nogle formulerede det).

2010: Mercedes-Benz SLS AMG ser dagens lys. Og med det samme, ja, hurtigere end det bliver netop dén nutidens Mågevinge. For det første har SLS rent faktisk mågevingedøre – og så er det jo ulig lettere at være en Mågevinge – dernæst er den mindre, lettere, skarpere på styring og bremse end forgængeren. SLS er slet og ret nutidsbilen, der kan løfte arven fra 50’erne. Hold da op for en sportsvognssucces.

Men SLS har ét problem; prisen. SLS er så dyr, at den aldrig får nogen egentlig betydning for koncernens indtjening; der sælges slet og ret for få. Men det skal en ny sportsvogn råde bod på.

2015: AMG GT lanceres. Den nyeste i rækken af store sportsvogne fra Mercedes. AMG GT er sportsvognen, der ser ud på den helt rigtige mågevingemåde, som er lille og skarp, og som koster det rigtige – og det vil i denne verden sige som en Porsche 911. Alt det har AMG GT. ”Porsche 911-dræber” er et begreb, der af og til dukker op. Denne gang er der måske grund til uro på direktionsgangen hos Porsche. Og det, selv om AMG GT faktisk har helt almindeligt hængslede døre …

AMG GT er bygget helt klassisk op: lang front, kort kabine trukket tilbage. Og derunder en ordentlig basse af en frontmotor, der sender kræfterne bagud gennem gearkassen og hen til bagakslen. Og derfra ned på asfalten. Præcis sådan som en ”rigtig” sportsvogn skal være.

To versioner

Lige inden vi sætter tænding til og gi’r startknappen et tryk med højre pegefinger, skal vi slå det med AMG GT og AMG GTS fast. GT er den ”lille”, den med 462 hk. GTS er den ”tunede” – samme motor, samme gearkasse, samme det meste, bare med 510 hk. Det er den med 510, vi kører her.

Køreoplevelsen er … ja, hvilket ord dækker bedst: dramatisk, overvældende, svimlende? Alle sammen og alle andre ord i denne retning:

For det første brølet af de otte stempler, når de springer i gang. Intet tilbageholdt åndedræt her. Men et løvebrøl – hanløve. Når der så er kommet varme i alle væsker, ligger det jo lige for at prøve speederen. Sådan rigtigt.

Et los i ryggen. AMG GTS har så gennemtrængende acceleration, at det er svært at forstå. 510 hk er altså utrolig meget. Og tro nu ikke, bilen bare laver hjulspin hele tiden. De enormt brede bagdæk kan vitterligt få alt momentet ned i asfalten og få de mange kræfter omsat til fart.

Dernæst lyden, musikken, vrælet. Når man klikker bilen over i racemode, skiftes gear ved flere omdrejninger, ESP-systemet tillader mere hjulspin, automatgearkassen gi’r sig til at opføre sig som en racergearkasse, og udstødningen holder op med at spille motormusik. Nu tordner den.

0-100 er en affære på 3,8 sek., står der i bilens data. Men hvad er det lige for en oplevelse, 3,8 sek.? Det har nakken svaret på – for 0-100 på 3,8 i en AMG GTS er et drøn, så det næsten smerter i nakken.

I sving? Jo, den er giftig

Sving? På så store hjul virker det i første omgang, som om dækkene aldrig nogen sinde vil give slip i asfalten. Den enorme forende kaster sig ind i sving med kløerne langt nede i asfalten. »Bare kom an – hvis du rører rattet, kyler vi forenden ind i sving,« nærmest råber fordækkene til køreren.

Men alt skrider jo ud, bare det går hurtigt nok. Og det gælder altså også en hvid AMG GTS på store, varme dæk. Først går den pænt og artigt over fordækkene, ikke understyring i den forstand, bare en lille blød markering om, at selv Michelin Pilot Super Sport har en grænse.

Skulle man så lige få lyst til at prøve bare lidt mere, sker der det her: Så kommer en petit overstyring, nu er det de endnu bredere bag-Micheliners tur til at give forsigtigt slip i asfalten.

Nå, fra at skulle dreje lidt mere på rattet skal der nu drejes lidt mindre på rattet. Det kan godt være en giftig sag, denne her. Men sådan er det. Alle biler med 500 hk plus er giftige, hvis man ikke passer på dem. Tro mig!

Sjov for velhavere

Der er ikke meget at komme efter i en AMG GTS. Det skulle måske lige være prisen. Fra 2,9 mio. kr., det er altså en slags penge. Man kan få meget villa i Randers for de penge. Men hvad værre er – man kan få umanerlig meget Porsche 911 for 2,9 mio. En 911 GTS for eksempel, men den har kun 430 hk, ikke at det gør den langsom, men alligevel.

Så hvis man skal op og ramme 500 hk i en 911, skal det være en GT3 RS. Men den koster altså en hel million kr. mere end testbilen her. Og hvis nogen skulle finde på at sige, at Mercedesen er hårdt affjedret, skal de bare vente med at sige mere, indtil de har kørt en GT3 RS hen over et brønddæksel!

Så den direkte konkurrent til AMG GTS er derefter Porsche 911 Turbo med 520 hk. Men den koster altså 3,56 mio. kr., altså 660.000 kr. mere. Det taler i den grad til Mercedesens fordel.

Så måske, hvem ved – måske er AMG GTS vinderen af duellen mod 911-klanen? Vi har endnu ikke svaret, fordi vi ikke har haft mulighed for at teste de to back-to-back og regne danske priser ind i resultatet.

Men klart er det: Mercedes-Benz AMG GT og GTS er kommet fra start med den helt rigtige mængde hjulspin. Ikke for meget, ikke for lidt. Bag det fede læderrattet og med højre fod på en brutal speederpedal: superbiloplevelse. AMG GTS-oplevelse.

PS: Ét magasin har dog haft mulighed for at sammenligne AMG GTS med den tilsvarende Porsche, nemlig det tyske Sport Auto. Journalisterne har kørt AMG GTS op mod 911 Turbo. På Hockenheim er omgangstiderne disse: Porsche: 1:09,3 min. og AMG 1:09,6 sek. Den komplette test vindes af AMG med 54 point mod Porsches 52.