Dacia trækker Rumænien i gang
Bilfabrik: Vi besøger den enorme Dacia-fabrik i rumænske Pitesti, som er Europas femtestørste, og hvor der produceres 350.000 biler om året.
Det kunne være torden. Men de sølvglinsende skærme, bunde og bilkarrosserier, som åbenbarer sig, når den tonstunge presse hæves med hydraulik, fortæller, at nye biler er på vej til at blive født. Fødsler er ofte hårde.
Det ved de også hos Dacia. Mærket kom til verden midt under Den Kolde Krig og blev genoplivet, da Renault købte det i 1999 og genrejste Dacia som et no nonse-lavprismærke.
Vi befinder os i Dacias enorme Pitesti-fabriksanlæg godt 100 km fra hovedstaden Bukarest. Det var her, at det hele begyndte i 1966, og i dag er anlægget med 13.000 medarbejdere og en årlig produktion på 350.000 biler det femtestørste i Europa.
Her ruller modeller som Sandero, Sandero Stepway, Logan – søstermodellen Renault Symbol – Logan MCV og Duster af samlebåndet. Men der bliver også bygget motorer og gearkasser til andre af koncernens fabrikker.
Fabrikken i Pitesti har rødder tilbage til 1966, hvor 1100-modellen debuterede, mens 1300-modellen blev bygget i flere årtier og frem til 2004. Den antikverede model blev næsten symbolet på det daværende diktatur.
Renault overtog det hensygnende rumænske mærke, og i 2004 kom Logan, som var den første egenproducerede model, og siden er der bygget 2,7 mio. biler.
Fabrikken med egen metalpresse, aluminiumsværk og lakereri virker da også ganske velsmurt, da vi får en guidet tur på det enorme fabriksområde på 300 hektar, eller hvad der svarer til 3.000 parcelhusgrunde. Den er som mange nye bilfabrikker flere steder nærmest klinisk ren som operationsstuer.
Samme læst
I forhold til mange andre og dyrere bilmærker er produktionen klart mere enkel. Alle Dacia-modellerne er bygget over samme læst, nemlig Renault-fabrikkens MO-platform, som også bruges til en række ældre Renault- og Nissan-modeller. Faktisk er den forreste del stort set ens på hele seks ud af otte modeller. Og selv om robotter ses overalt, skal der stadig mennesker til at klare undervognsbehandlingen fra snævre grave i gulvet.
Det simple skal bibeholdes
»Det er allervigtigst, at Dacia har den rigtige pris, ellers kan vi godt glemme at være på markedet. Derfor vil vi heller ikke gå efter biler, der får over 4 Euro NCAP-stjerner, for kunderne vil ikke betale for mere,« siger en talsmand for fabrikken.
Fabrikken er ikke alene et eksempel på, hvordan et nyt bilmærke kan fødes, lanceres og bider sig fast, men fortæller også historien om Rumæniens vej tilbage fra forarmet østland til et mere vestligt orienteret produktionsland.
Vi har kort forinden besøgt fabrikkens højteknologiske Tita-testanlæg med en 32 km lang testbane, hvor fortiden står på parade i lobbyen, som er et mindre bilmuseum.
Her bydes vi velkommen af en rød Dacia 1100 og en blå Dacia 1300 – bygget på henholdsvis Renault 8 og Renault 12 – fra de dage, hvor Rumæniens diktator, Nicolae Ceausescu, stadig regerede fra sit smagløse Casa Poporului med 1.100 værelser midt i Bukarest. Og det er ikke tilfældigt. Det Renault-ejede mærke hverken glemmer eller forsøge at feje sine rødder inde under gulvtæppet. Men tag ikke fejl; de historiske koryfæer står side om side med specialopbygninger af den nyeste SUV, Duster, der som ambulance, sneskraber, festlimousine størrelse XL og endda armygrøn terrængående militærkøretøj med maskinkanon på taget fortæller et bilindustrieventyr, som nærmest kan sammenlignes med genfødslen af det VW-ejede Skoda, der har givet fornyet liv til den tjekkiske bilindustri.
Mange tandhjul
Her er der på samme måde tale om et mærke, der både har historiske rødder, og som trækker et helt land i gang.
Der skal mange tandhjul til for at drive en bilfabrik, lige fra et vidt forgrenet net af lokale underleverandører til velfærdsordninger. Den store fabrik sørger nemlig både for bespisning og transport til og fra arbejde for de ansatte, som ikke har bil. Det er noget, der batter i et land, der er et af Europas fattigste, og hvor der stadig er masser af hestevogne med høstakkke på de landlige veje, ført af ældre koner med tørklæder.
Faktisk er Dacia med otte pct. af eksporten Rumæniens største eksportør, og flaget med mærkets blå-hvide logo dominerer da også mange steder i hovedstaden, hvor vi besøger Dacias regionale designcenter.
Lave lønninger og omkostninger har også lokket andre bilfabrikker til, således bygger Ford her B-Max-modellen. Og ringene breder sig bredt. Noget, som batter i et land, hvor de mange underleverandører til en bilfabrik kaster en ekstra bølge af lokale arbejdspladser af sig.
Det gjaldt også, da Ford og GM i sin tid havde samlefabrikker i København fra 1920’erne og frem til 60’erne og 70’erne. Her var der træ til karosserier fra underleverandører på Djursland og stof til indtræk fra Silkeborg.
Nationalt ikon
Det er alt sammen et spil, hvor lave lønninger og omkostninger også tæller. Fronterne blev således kridtet op for et par år siden, da Dacia og medarbejderne var uenige om løn, og Renault truede med at flytte dele af produktionen til Marokko, hvor man i forvejen har en Dacia- fabrik. Sagen blev dog landet, og udvidelser er på vej i Pitesti. Noget, mange af de 22 mio. rumænere formentlig også er glade for. Selv om de godt 50.000 kr., en Sandero koster, er meget for en industriarbejder, der tjener 3.000 lei eller 5.000 kr. om måneden, dominerer mærket – som også lokalt er billigt – på gader og stræder.
Det er et nationalt ikon. Bestræbelserne på at blive en del af det mere etablerede Europa for landet, der er medlem af EU og Nato, viser sig også ved besøget. Ved ankomsten til lufthavnen i Bukarest ser vi to Boeing 737 med United States of America broderet på siderne. Det var dog ikke præsident Obama, som normalt flyver i 747’er med samme signatur, men vicepræsident Joe Biden, der er på et 24 timers lynvisit. Han skal ikke alene diskutere økonomi med de lokale myndigheder, men også give et vink til naboen Putin om, hvem der er venner med Rumænien.
På vej gennem byen møder vi flere tungt bevogtede kolonner af limousiner. En af dem har en sort Dacia Duster i front. Det er den lokale præsident, Traian Basescu, der senere blev afløst af Klaus Johannis, som helt bogstaveligt viser flaget. Selvfølgelig!
JP var inviteret til Rumænien af Dacia
Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her.