Nyt liv til 100-årig cykel med hjælpemotor

En personlig beretning om restaureringen af en motorcykel med hjælpemotor, som nu er klar til start efter årtier i dvale.

Artiklens øverste billede
Tidligere motorredaktør Gorm Albrechtsen med det vellykkede projekt. Privatfoto

Egentlig havde familien døbt nyerhvervelsen ”Tordenfuglen fra den jyske hede”. Men da det omsider efter mere end 55 års ventetid lykkedes at få kildet motorens magneter på maven, at få mikset den rette brændstofblanding og dermed få det gamle maskineri vakt til live, meldte behovet for et nyt navn sig. Den gamle Johnson med hjælpemotor lød aldeles ikke som nogen tordenfugl.

Tværtimod afleverede ekvipagen fra 1915 et lydbillede, som bedst kan sammenlignes med hæse åndedrag fra en hysterisk øgle tilsat raslen af en halv spandfuld løse møtrikker og skruer. »It’s alive,« kunne projektets maskinmester, knallertentusiasten Ove Duerr Jensen fra Herning, udbryde. Hvilket unægtelig ledte tanken hen på de samme ord fra Frankenstein, skaberen af monsteret i en berømt stumfilm.

”Torden-øglen på den jyske hede” har fået nyt liv efter års forgæves forsøg og mange timers baksen med mekanikken. Hvem skulle tro, det var så svært at få liv i oldefars gamle ”Cykel med hjælpemotor”, en amerikanskbygget Johnson Motor Wheel årgang 1915.

Den er vakt til live takket være snilde, ferme mekanikerhænder og en god portion ihærdighed.

Her er hele kraftpakken i form af den usædvanlige tocylindrede totakts-boksermotor, som via en lang kæde trækker direkte på baghjulet. En enkelt karburator fødes af en benzinkobberrør oppe fra tanken.

Meget passende gik det hele op i en højere enhed, da Mr. Johnson, som maskinen også kaldes blandt venner, gav den første hæse hvæsen fra sig. Hvorefter danske motorentusiaster med julelys i øjnene har studeret den formentlig eneste køreklare ”Cykel med hjælpemotor” fra South Bend Indiana, den selvsamme by, hvor det hedengangne amerikanske bilmærke Studebaker også blev produceret.

Der er det særprægede ved Mr. Johnson, at ekvipagen som udgangspunkt består af en god og gerne kraftig cykel. Cyklen er 100 pct. original fra karbidlygte foran til elektrisk lys bagtil, styrhåndtag af lakeret træk, en særlig blokkæde ned til pedalerne og originalt ”Fine Wulst”-fordæk helt uden mønster.

Her bliver det indviklet. To kæder og en sindrig anordning med svingarme på det største tandhjul og karakteristiske fjedre på egerne optager kraften og forhindrer, at maskineriet flår baghjulets eger fra hinanden.

Dækmønster var på den tid enten en specialitet eller tilsyneladende ikke opfundet hos Skandinavisk Gummi-Compagni i Odense, hvorfra fordækket stammer, og dengang kunne erhverves for den nette sum af 6,50 kr. stykket.

Den tids samlesæt

Blandt diverse originale skilte på maskineriet er en bekræftelse af, at producenten, Johnson Motor Wheel Co., var tildelt Patent nr. 1257711-1257712, og på forreste stelrør er placeret et gyldent emblem med påskriften ”Twin cylinder Motorbike” og et stiliseret motiv med cyklens baghjul og et karakteristisk fjedersystem.

Rent teknisk er Mr. Johnson et kit, et såkaldt samlesæt til at konvertere en cykel til en motoriseret en af slagsen. Man erstattede simpelthen cyklens baghjul med et kraftigere med en kompliceret indbygget fjederordning. Gearkasse og kobling var sparet bort, og de indbyggede fjedre i baghjulet aflaster egerne, når maskineriet starter.

Ovenover blev – akkurat som i senere velkendte såkaldte ”røvskubbere” – placeret en motor, der trak direkte på et stort tandhjul i cyklens baghjul, og på stangen foran fik benzintanken sin plads med et kobberrør ned til motorens karburator. Så var det i teorien bare at skrue det hele sammen, træde i pedalerne og komme deruda’.

Så starter den

I mere end 55 år har hjertet i Mr. Johnson været tavst, men efter en indeklemt papirklips var fjernet og en ny vikling af den dobbelte magnet i svinghjulet var gennemført, er ekvipagen ikke blot genoplivet, men i høj grad vakt til live. Med et let tråd i pedalerne, korrekt håndindstilling af den kombinerede choker-snøfter og en god vinkel på gassen starter den som en mis.

Jovist kunne ”Verdens eneste tocyl. cykelmotor” samle opmærksomhed som her i 1919, hvor en stolt entusiast poserer iført sommerdress og stilig stråhat.

Johnson Motor Wheel er designet i 1914 af Louis Johnson, som fik patent på den i USA og i England. De første eksemplarer havde problemer med at holde gnisten ved høj fart, men det hjalp, da en anden opfinder, Dick Oglesby, tilbød sin tændingsmagnet, oprindelig udviklet til datidens speedbåde. Med en dobbeltmagnet var problemet løst, og Johnson flyttede til South Bend, Indiana i USA og stiftede selskabet Johnson Brothers Motor Wheel Company.

Som fruen bød

Så kom der gang i sagerne, og i de kommende år skulle produktionen nå op på 17.000 Motor Wheels. Al den ståhej opstod efter sigende, fordi fru Johnson var træt af at se sin mand cykle hjem fra fabrikken med tøjet griset til med støv og mudder. Man tør formode, at der herefter blev tilført en god portion olie fra den snurrende kæde.

Mr. Johnson var i øvrigt ikke tabt bag hverken vogn eller båd. Han snuppede sin gamle cykel, lagde en af sine påhængsmotorer om på siden, tilføjede kædetræk i stedet for en skrue – og vupti, så havde et nyt befordringsmiddel set dagens lys.

Datidens annoncer taler om en topfart på over 55 km/t. og 150 km på godt tre liter brændstof. Motor Wheels boksermotor præsterer én hestekraft, og gnisten leveres af to magneter bag et svinghjul med drejeligt bagstykke til indstilling af tændingstidspunktet. Begge cylindre får gnist på samme tid, og motoren er udstyret med bronzelejer og en karburator, der tilføres benzin nedefra takket være tankens høje placering på cyklens tværstang.

Bremser – hvorfor dog?

Et sindrigt system af stænger, fjedre og kabler fra diverse greb oppe på styret kombinerer funktioner som choker eller lukker for drivkraften. Eneste bremseeffekt kommer i øvrigt fra cyklens baghjulsbremse. Man mindes den franske bilbygger Bugatti, der til kritik af hans bilers manglende bremseevne tørt konstaterede, at hans biler var bygget til at køre stærkt, ikke til at bremse.

Modsat går cykelmotoren i stå, når man standser for rødt lys eller en hestevogn på kollisionskurs, og så er det om at komme op i pedalerne og få Torden-øglen vakt til live igen. Man kunne ifølge datidens annoncer være den lykkelige ejer af verdens eneste tocylindrede cykelmotor, der »hvornår man vil, kan bringe en hvorhen man vil«. Og alt det til en sølle benzinudgift på 10 cent i datidens mønt. Tiden vil vise, om dette løfte også gælder i 2014.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.