Brede vinterdæk – går det nu godt?
Vinterdæk skal være smalle, har vi lært. Men nu har en smart idé og et særligt materiale vendt om på alt.
Hvis der er nogen, der har brug for at stå fast i sne og is, er det rallykørerne. Se for dit indre blik en bil fra Det Svenske Vinterrally. Måske en Ascona fra 80’erne, en Mitsubishi Evo fra 90’erne eller en Citroën fra nutiden – altid kører de på dæk så smalle som Eva-klinger. Og hvad er det, vi altid har lært? Vinterdæk skal være smalle, så de bedre kan træde gennem sneen og finde ned til asfalten for at få greb og dermed stå fast.
Men smalle vinterdæk ser jo mildest talt noget smalskuldrede ud på en moderne bil, der ofte kan være født med 16”-hjul, der er 205 brede eller mere. Eller bredere endnu, hvis bilen har passatstørrelse eller mere.
Men det handler ikke bare om ”smalle skuldre” eller ikke. Mange vinter-kilometer køres jo på kold asfalt, der bare er regnvåd eller våd som følge af salt på is og salt på sne. Eller på frosttør vinterasfalt. På præcis sådanne veje er smalle vinterdæk ikke den optimale løsning. Her har bilen behov for dæk i den originale størrelse for at bevare stabilitet og bremseegenskaber.
Så derfor: Dækfabrikanterne havde brug for at udvikle et vinterdæk, der er bredt, fordi det ser godt ud, og fordi det er det sikreste på våd og altså ikke snedækket asfalt. Og så lige med en egenskab mere: at dækkene selvfølgelig kan stå fast i sne. Men det er jo en forudsætning for et vinterdæk.
Nu til dags er der en række dækfabrikanter, der tilbyder dæk med netop disse egenskaber: Brede, med lav profil, med egenskaber til at stå fast både på våd asfalt og dyb sne – og i øvrigt konstrueret, så de kan tåle høj topfart – over 200 km/t. Vinter-highperformancedæk kan man kalde dem.
Blandt dækmærkerne med brede vinterdæk på programmet er Pirelli, Dunlop, Yokohama og Continental – vi gennemfører denne hverdagstest på et sæt Michelin Pilot Alpin 4 i størrelsen 245/40 x 18, der er monteret på fire aluminiumsfælge i størrelsen 8,0 x 18, O.Z. Versilia hedder de. De fire vinterhjul er monteret på en bil, der det lune halvår kører på store hjul, nemlig en BMW 530i, der normalt kører på 18” store sommerdæk.
To afgørende egenskaber
Stå fast ud gennem indkørslen: Vinterdæk har to opgaver: at sikre, at bilen kan komme frem og dernæst, at den ikke mister grebet, når der skal bremses, køres gennem sving, eller hvis det bliver nødvendigt hurtigt at skifte vognbane, hvis der skal undviges.
Dette med at komme frem. Lad os lige slå fast, at en moderne bil på store, brede sommerdæk er et absolut no go. De kan ofte end ikke klare at køre bilen fra indkørslen ud på vejen, hvis der lige er skrabet selv en beskeden snedyne foran indkørslen. Og selv en lille bakke kan blive et problem på brede sommerdæk.
Det problem er løst på Alpin-dækkene. Bilens evne til at komme frem – og komme fri – er dramatisk anderledes. Og skulle det være, behøver jeg ikke at så tidligt op for at rydde indkørslen – heller ikke den morgen, hvor der faldt en høj snedyne i løbet af natten. På brede vinterdæk kan man rent faktisk komme frem.
Stå fast ude på landevejen. Det er selvfølgelig praktisk, at man kan køre bilen fra indkørslen gennem snedynen og ud på vejen. Men når man først er ude i sneen, kommer en helt anderledes alvorlig opgave: at kunne bremse, dreje og undvige, selv om sneploven ikke lige har været der.
Igen: De brede Pilot Alpiner, vi tester her, kan vitterligt stå ganske fast i de tre discipliner: bremse, dreje, undvige.
Selvfølgelig kan de ikke skabe greb som i tørvejr, men det kan ingen vinterdæk i nogen størrelse. Men de griber effektivt – og mindst lige så vigtigt: Bilen kan fortsat bremses og styres, selv om den faktisk er i skred. Dét er en afgørende egenskab.
Stærk i den grønne vinter
Men ofte er den danske vinter jo slet ikke hvid – men grøn. Så er vinterkørsel en opgave på våd asfalt eller på tør, men kold asfalt. Her kommer det brede vinterdæk for alvor til sin ret overfor smalle vinterdæk. Bilen bevarer sin stabilitet ved alle hastigheder, den bremser efter vinterforhold på kort afstand, og den er fortsat i stand til at undvige hurtigt – igen taget i betragtning, at temperaturen er lav og asfalten ofte enten kold, våd og/eller glat. Selvfølgelig ikke så hurtigt som sommerdæk på lun asfalt, men markant mere effektivt end på små vinterdæk. Her er yderligere en afgørende egenskab ved det store vinterdæk.
Konklusion
Så alt i alt: Nu til dags er det en god idé at køre på brede vinterdæk. Moderne teknologi – først og fremmest at hver enkelt klods på dækket består af en række lameller, og at der i gummiblandingen er stoffet silica – har gjort det muligt for dækfabrikanterne at skabe et dæk, der kan stå fast på sne og is, selv om det er bredt. Dernæst har det brede dæk bedre egenskaber end det smalle, når der køres på våd asfalt og på tør vinterasfalt.
Og som en yderligere gevinst: Bilen bevarer sit pæne udseende også i det kolde halvår.
PS: Testen blev gennemført i vinteren 2013/2014. Derfor er vi klar med den allerede nu.
De sikre vintertips
Selv med de bedste vinterdæk er det nødvendigt at køre forsigtigt, når det er glat. Og det kan være nødvendigt at gribe til særlige tricks for ikke at hænge fast.
Undgå at køre galt
- Kør langsomt: Når det er rigtig glat, på isslag og sammenkørt sne skal man næsten køre uendeligt langsomt.
- Kør blidt: Accelerér blødere, drej blødere, og brems blødere. Det er den sikreste måde at undgå, at bilen skrider ud.
- Brems blødt – eller maks. hårdt! Bilen bevarer størst stabilitet, når hjulene drejer rundt. Derfor brems blødt. Men hvis der ikke er plads til den bløde, forsigtige opbremsning, må man naturligvis bremse hårdere alligevel. Med biler med ABS-bremser er opgaven faktisk let: Knald bremsepedalen i bund, og bremsesystemet gør selv alt for at få bilen ned i fart og/eller standset.
Undgå at hænge fast
- Undgå hjulspin: Det gælder om at finde et så blødt speeder-tråd som overhovedet muligt. Opnås lettest ved at køre i så højt et gear som muligt.
- Lav et spor: For det første, undgå hjulspin. Lader det sig ikke gøre, kører du først lidt frem – uden hjulspin. Når du ikke kan komme længere, kører du lidt tilbage – atter uden hjulspin. Og igen. Du ”graver” et hjulspor, der bliver længere og længere, og måske kan du til sidst få så meget tilløb, at du kan kravle gennem driven.
- Hav en skovl parat: Hvis 1 og 2 ikke lader sig gøre: Grav bilen fri fra driven med en skovl, evt. kan du nøjes med at grave en grøft foran de drivende hjul.