John Nielsen viser Formel 1-farten

I weekenden er Formel 1 i gang igen. Men hvordan er det egentlig, en kører får mest mulig fart ud af en F1’er? Vi har bedt den danske racerkører John Nielsen mase sig ned i en Formel 1-racer for at vise os de vigtigste tricks.

Artiklens øverste billede
Det er længe siden, vi sidst har set den karakteristiske John Nielsen-hjelm i en Formel 1-racer. Men nu sker det her på Padborg Park, hvor John demonstrerer, hvordan man får fart i en Lola. Foto: Flemming Haslund

Ja, Formel 1-bilen her er jo en Lola fra 1997. Den har en 4,0-liters V8-motor med cirka 600 hk. Og bilen selv vejer også omkring 600 – så vi er tæt på de magiske 1:1. Lige om lidt kravler jeg så ned i den – og så bliver forholdet jo lidt dårligere …«

John Nielsen, Danmarks første vinder på Le Mans, manden, der i midten af 1980’erne dominerede klassen lige under Formel 1, er ved at varme sig selv op til at komme tilbage i en Formel 1-racer. Her en Lola-Zytek, som han skal køre på banen Padborg Park. Dagens opgave: at indvi os i, hvor farten i en F1 gemmer sig. John fortsætter:

»Lolaen her har en 6-trins sekventiel gearkasse med skift på rattet – altså et system som på Formel 1-biler i dag. Man skal altså skifte fra gear til gear, som man kender det på en motorcykel. Og hvert enkelt gear hakker lige så hurtigt ind i det næste gear.

Så meget plads er der i cockpittet. Eller snarere så lidt. Lige nøjagtigt nok til, at piloten kan bevæge arme og ben.

Med forholdet mellem motorens effekt og bilens vægt på 1:1 er Formel 1’eren hurtig. 0-100 km/t. på cirka to sekunder. Men det er nedbremsningen fra 300 km/t. til 0, der er rigtig spændende: bare 30 meter. Husk på, at gode gadebiler klarer 100-0 på et pænt stykke over 30 meter. I en F1 er det fra 300 til 0 på 30 meter. Det betyder, at en Formel 1-bil kan bremse med op til 5 G. Det er derfor, kørerne bliver udsat for så voldsom belastning på kroppen – og på nakken,« forklarer John Nielsen.

»Prøv at lægge mærke til, hvordan de bedste Formel 1-kørere har så brede nakke. Menneskets hoved vejer typisk 14 kg, og når G-påvirkningen er op til 5 G, er det altså en belastning på 70 kg for hver opbremsning. Og det er altså bare før ét sving – husk på, at der er mange sving på hver eneste omgang, og at der typisk køres 70-80 omgange. Den er en enorm belastning. Så en Formel 1-kører i dag er en atlet på absolut topniveau.«

John Nielsen ligner en mand, der ikke har lyst til mere snak – men til at komme ud og køre. Men det er jo ikke sådan lige.

Rattet – det tager man lige af

John Nielsen forklarer til JPTV’s Ditte Kofoed, hvordan den 600 hk’s Formel 1-racer er indrettet. Videoen kan ses herunder.

Padborg Parks og dermed Lolaens ejer, Tom Pedersen og et hold af hjælpere får bakset Danmarks første Le Mans-vinder ned i bilen. Får spændt selen og startet V8-motoren. Alt lyder rigtigt. Ind med første gear, og John triller ud på banen. Omgang et: prøver lige alting af. Bremser. Gas. Rat. Gear. Omgang to: god fart. Omgang tre og frem: Lola-musikken spiller de høje toner.

Rundt regnet ti Lola-omgange senere bliver Le Mans-John og nu næsten Formel 1-John siddende i bilen for at fortælle videre.

»Hvad jeg tænker på, når jeg kører i en Formel 1? Det er forskelligt afhængigt af hvor på banen, jeg er. Ned ad langsiden tænker jeg på næste bremsepunkt. Som for eksempel på Monza i Italien, den hurtigste bane. På den ene langside når bilerne op i nærheden af 375 km/t. Så altså: Der skal altså bremses fra 375 til lige godt og vel 40 km/t. Så her tænker jeg på bremsepunktet. Hvor sent tør jeg bremse?«

Drej ind lige det rette øjeblik

På vej ned ad Padborg Parks langside – hastigheden har for længst passeret de 200 km/t. På en rigtig Formel 1-bane havde det været 300 km/t.

skærer jeg svinget og trækker helt ind til venstre. På vej ud lader jeg så bilen blive bred igen og slutter svinget af helt ude til højre. Det er teorien. Under løb er det så med speederen i bund hen mod næste sving. Lige i absolut sidste øjeblik er bremsningen så slut, og igen i absolut sidste øjeblik styrer jeg ind. Og godt inde i svinget gælder det så om at give gas lige i det øjeblik, dækkene kan få fast. Hele tiden lige i det optimale øjeblik. Inde i svinget skal man ikke lige vente – for så er der en, der er kørt udenom. Dét er kunsten. Og der bevæger man sig hele tiden i en Formel 1-racer – også i en almindelig racer i øvrigt, men det er mere ekstremt i en F1.«

Én og kun én omgang hjulspin

Et af et Formel 1-løbs sande øjeblikke er jo selve starten. Hvordan opnår man den optimale start, John?

»Da jeg kørte ned ad langsiden første gang, tænkte jeg: Har jeg virkelig være så modig engang, at jeg turde køre sådan en her ud til grænsen? Men det har jeg. Ja, det var fantastisk at prøve igen – det var en kæmpe oplevelse,« sagde John Nielsen efter turen.

Men John, hvordan er det så at køre en Formel 1-racer?

»Jamen så er du ét med maskinen. Det højre forhjul er mit højre ben, det venstre baghjul er min venstre skulder. Man er ét med bilen ,og kroppen bevæger sig i ét med bilen. Og når så alt passer sammen. Når bilen lige hænger præcis på én mm asfalt – så er det en oplevelse, en fornemmelse, der er ubeskrivelig. Det er en tilfredshedsfølelse – det er et øjebliks lykke. Det er sådan, det er at køre en Formel 1-bil.«

(Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her)

Formel 1-raceren, John Nielsen kører, tilhører Padborg Park. Man kan leje en tur i bilen – pris fra 10.625 kr. Se videoindslaget herunder.

Sådan kører man en Formel 1-racer

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.