Fortsæt til indhold
Biler

John Nielsen viser Formel 1-farten

I weekenden er Formel 1 i gang igen. Men hvordan er det egentlig, en kører får mest mulig fart ud af en F1’er? Vi har bedt den danske racerkører John Nielsen mase sig ned i en Formel 1-racer for at vise os de vigtigste tricks.

Flemming Haslund

Ja, Formel 1-bilen her er jo en Lola fra 1997. Den har en 4,0-liters V8-motor med cirka 600 hk. Og bilen selv vejer også omkring 600 – så vi er tæt på de magiske 1:1. Lige om lidt kravler jeg så ned i den – og så bliver forholdet jo lidt dårligere …«

John Nielsen, Danmarks første vinder på Le Mans, manden, der i midten af 1980’erne dominerede klassen lige under Formel 1, er ved at varme sig selv op til at komme tilbage i en Formel 1-racer. Her en Lola-Zytek, som han skal køre på banen Padborg Park. Dagens opgave: at indvi os i, hvor farten i en F1 gemmer sig. John fortsætter:

»Lolaen her har en 6-trins sekventiel gearkasse med skift på rattet – altså et system som på Formel 1-biler i dag. Man skal altså skifte fra gear til gear, som man kender det på en motorcykel. Og hvert enkelt gear hakker lige så hurtigt ind i det næste gear.

Så meget plads er der i cockpittet. Eller snarere så lidt. Lige nøjagtigt nok til, at piloten kan bevæge arme og ben.

Med forholdet mellem motorens effekt og bilens vægt på 1:1 er Formel 1’eren hurtig. 0-100 km/t. på cirka to sekunder. Men det er nedbremsningen fra 300 km/t. til 0, der er rigtig spændende: bare 30 meter. Husk på, at gode gadebiler klarer 100-0 på et pænt stykke over 30 meter. I en F1 er det fra 300 til 0 på 30 meter. Det betyder, at en Formel 1-bil kan bremse med op til 5 G. Det er derfor, kørerne bliver udsat for så voldsom belastning på kroppen – og på nakken,« forklarer John Nielsen.

»Prøv at lægge mærke til, hvordan de bedste Formel 1-kørere har så brede nakke. Menneskets hoved vejer typisk 14 kg, og når G-påvirkningen er op til 5 G, er det altså en belastning på 70 kg for hver opbremsning. Og det er altså bare før ét sving – husk på, at der er mange sving på hver eneste omgang, og at der typisk køres 70-80 omgange. Den er en enorm belastning. Så en Formel 1-kører i dag er en atlet på absolut topniveau.«

John Nielsen ligner en mand, der ikke har lyst til mere snak – men til at komme ud og køre. Men det er jo ikke sådan lige.

Rattet – det tager man lige af

John Nielsen forklarer til JPTV’s Ditte Kofoed, hvordan den 600 hk’s Formel 1-racer er indrettet. Videoen kan ses herunder.

»Kig lige ned i siddebrønden. Man kan slet ikke komme derned – i hvert fald ikke, uden man knapper rattet af. Så når man skal ned i en Formel 1-racer, begynder man med at tage rattet af. Derefter kravler man op og sætter benene på sædet – og sørger for ikke at have snavsede køresko. Dernæst tager man fat med en hånd på hver side af siddebrønden, sænker sig ned og lader så benene slide ind i tunnelen under rattet. Glider helt ned og sætter så rattet på igen. Det er en klaustrofobisk oplevelse for mange, når de prøver det for første gang. Men det er altså en formelkørers arbejdsplads,« konstaterer Nielsen.

Padborg Parks og dermed Lolaens ejer, Tom Pedersen og et hold af hjælpere får bakset Danmarks første Le Mans-vinder ned i bilen. Får spændt selen og startet V8-motoren. Alt lyder rigtigt. Ind med første gear, og John triller ud på banen. Omgang et: prøver lige alting af. Bremser. Gas. Rat. Gear. Omgang to: god fart. Omgang tre og frem: Lola-musikken spiller de høje toner.

Rundt regnet ti Lola-omgange senere bliver Le Mans-John og nu næsten Formel 1-John siddende i bilen for at fortælle videre.

»Hvad jeg tænker på, når jeg kører i en Formel 1? Det er forskelligt afhængigt af hvor på banen, jeg er. Ned ad langsiden tænker jeg på næste bremsepunkt. Som for eksempel på Monza i Italien, den hurtigste bane. På den ene langside når bilerne op i nærheden af 375 km/t. Så altså: Der skal altså bremses fra 375 til lige godt og vel 40 km/t. Så her tænker jeg på bremsepunktet. Hvor sent tør jeg bremse?«

Drej ind lige det rette øjeblik

På vej ned ad Padborg Parks langside – hastigheden har for længst passeret de 200 km/t. På en rigtig Formel 1-bane havde det været 300 km/t.

»Efter bremsningen kommer svinget. Her tænker jeg på det helt præcise indstyringspunkt og på, hvor stor fart jeg kan køre ind i svinget med. Så høj fart som absolut muligt. Svinget skal jo køres på ideallinjen, der er den teoretisk hurtigste linje gennem et sving. Lad os forestille os, at jeg skal køre gennem et venstresving. Det angriber jeg så ude fra højre side af banen. Derefter skærer jeg svinget og trækker helt ind til venstre. På vej ud lader jeg så bilen blive bred igen og slutter svinget af helt ude til højre. Det er teorien. Under løb er det så med speederen i bund hen mod næste sving. Lige i absolut sidste øjeblik er bremsningen så slut, og igen i absolut sidste øjeblik styrer jeg ind. Og godt inde i svinget gælder det så om at give gas lige i det øjeblik, dækkene kan få fast. Hele tiden lige i det optimale øjeblik. Inde i svinget skal man ikke lige vente – for så er der en, der er kørt udenom. Dét er kunsten. Og der bevæger man sig hele tiden i en Formel 1-racer – også i en almindelig racer i øvrigt, men det er mere ekstremt i en F1.«

Én og kun én omgang hjulspin

Et af et Formel 1-løbs sande øjeblikke er jo selve starten. Hvordan opnår man den optimale start, John?

»Da jeg kørte ned ad langsiden første gang, tænkte jeg: Har jeg virkelig være så modig engang, at jeg turde køre sådan en her ud til grænsen? Men det har jeg. Ja, det var fantastisk at prøve igen – det var en kæmpe oplevelse,« sagde John Nielsen efter turen.

»I en Formel 1 har vi jo den absolutte racermotor. Og med den får man den ekstreme eller den rigtige start ved med speederen at ramme det antal omdrejninger, hvor motoren har sit maksimale drejningsmoment og i præcist det øjeblik, der er grønt, at slippe koblingen. Dét er det afgørende øjeblik. Starten er helt korrekt, når baghjulene lige spinder én omgang på asfalten og BANG – så farer bilen af sted. Hvis man gi’r for mange omdrejninger, spinder hjulene, og der kommer måske ligefrem røg fra dækkene. Og får man for få omdrejninger, så går motoren i stå. I begge tilfælde farer de andre forbi. Starten er så afgørende; derfor er netop starter noget, man træner igen og igen og igen. Men når det så lykkes: Det er en ubeskrivelse fornemmelse, der løber gennem kroppen. Det er som at være i Paradis.«

Men John, hvordan er det så at køre en Formel 1-racer?

»Jamen så er du ét med maskinen. Det højre forhjul er mit højre ben, det venstre baghjul er min venstre skulder. Man er ét med bilen ,og kroppen bevæger sig i ét med bilen. Og når så alt passer sammen. Når bilen lige hænger præcis på én mm asfalt – så er det en oplevelse, en fornemmelse, der er ubeskrivelig. Det er en tilfredshedsfølelse – det er et øjebliks lykke. Det er sådan, det er at køre en Formel 1-bil.«

(Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her)

Formel 1-raceren, John Nielsen kører, tilhører Padborg Park. Man kan leje en tur i bilen – pris fra 10.625 kr. Se videoindslaget herunder.

Sådan kører man en Formel 1-racer