Her regerer Dacia på gaderne

Dacia Logan som taxi, Dacia Logan som politibil, Dacia Logan proppet med far, mor og børn. Bukarest er ikke alene et virvar af trafik og mennesker, men mest af alt et sammensurium af Dacia-modeller.

Langt de fleste især i første generation af den lille sedan Logan, men den næste fra 2012 fylder også op.

Det rumænske bilmærke, som er genoplivet af Renault, sætter for alvor sit præg på bilmarkedet i et land, der længe har rangeret som et af Europas mest fattige, men som mange steder i Østeuropa kører i flere gear.

Broget trafik

Det betyder, at der nogle steder ses store Audier og Range Rovere i trafikken, men også at der er masser af rustne Ladaer og de gamle Daciaer bygget på Renault 12 fra 1960’erne, dengang hvor diktatoren Ceaucesco begyndte sin storhedstid.

Despoten forsvandt i 1989, men hans enorme bygningsværk, Casa Poporulsui, i midten af Bukarest med hele 1.100 værelser er her stadig, ligesom altså mange af de gamle Daciaer, fra de sidste årtier, som blev bygget frem til, at Renault, som overtog fabrikken i 1999, søsatte den første egenudviklede Logan i 2004.

Få har bil

Vi har besøgt Dacia-fabrikken i Pitesti og Meridan Vest, som er en af de store og helt nye Dacia-forhandlere i udkanten af Bukarest, hvor lavprismærket præsenteres i lige så elegante omgivelser som de finere fætre fra Renault.

Godt nok er landet medlem af EU og Nato, men købekraften er stadig begrænset.

Det sætter sit præg på bilmarkedet, hvor den prisbillige Dacia med en markedsandel på 30 pct. dominerer markedet fulgt af Skoda som nummer to.

Efter Logan er de mest solgte mpv’en Lodgy og suv’en Duster, der passer fint til de hullede og dårlige veje, hvor du ikke skal langt uden for hovedstaden for at finde hestevogne.

Selv om indbyggertallet er 22 mio., er det årlige salg af biler på små 100.000. Til sammenligning sælges der godt 140.000 biler i Danmark.

Her er tendensen klar. Som andre steder i Syd- og Østeuropa sælges der – i modsætning til Nordeuropa og Skandinavien – langt flest sedaner frem for hatchbacks og stationcars.

Det er praktisk med et udvendigt bagagerum, og de fleste forbinder en sedan med en rigtig bil, lyder det fra en lokal pressetalsmand.

Lille købekraft

Med en pris, der svarer til godt 50.000 kr. for en prisbillig Dacia Sandero, kan det være en bekostelig affære at købe bil, når en typisk industriarbejder på Daciafabrikken tjener godt 3.000 lokale lei eller cirka 5.000 kr. om måneden.

Til gengæld er leveomkostningerne lave, og mange køber bilerne på finansiering. Ligesom i Danmark.

Ifølge Dacia er det ikke kun økonomi, som spiller ind på den store opbakning.

Dacia er et nationalt ikon. Mange er stolte af mærket og vil gerne støtte det, siger en lokal pressetalsmand.