Fortsæt til indhold
Biler

Bjergkøbing Grand Prix blev startskud til Koenigsegg

Portræt: Vi har mødt svenske Christian von Koenigsegg, som er manden bag ultrasportsvognene med samme navn, hvor den nyeste One:1 koster 45 mio. kr. på danske plader.

Jens Overgaard

Dukkefilm kan føre til meget. For eksempel et bileventyr, som har kastet en af verdens hidtil vildeste supersportsvogne af sig.

Navnet er Koenigsegg One:1, ydelsen er 1.360 hk og prisen vil være 45 mio. kr. på danske nummerplader.

Det sker nu ikke, for de seks biler, som bliver bygget, er solgt til andre, og ingen danskere vil formentlig være gale nok til at betale afgift af de to mio. euro, som er bruttoprisen for bilen fra den eksklusive svenske Ole Opfinder-fabrik, der har bygget supersportsvogne siden midten af 1990’erne.

One:1 koster to mio. euro uden afgifter. Det er 45 mio. kr. på danske plader. Foto: Koenigsegg

Vi har mødt Christian von Koenigsegg, som er manden bag det hele.

Han er vild med biler og har arbejdet målrettet på at bygge verdens bedste supersportsvogn bygget med centermotor og på Formel 1-teknologi, siden han i 1990’erne skabte sig en formue ved at opfinde et klik-system, som gør det lettere at sætte gulvbrædder sammen.

»Jeg elsker at være iværksætter, jeg elsker biler, og derfor vil jeg også selv bygge dem,« lyder forklaringen, da vi møder bilfabrikanten, som med sin rolige og afvæbnende fremtoning fremstår nærmest diametralt modsat de aggressive biler, ingen forlader upåvirkede.

Monsterbil

Det gælder også den monstrøse One:1, som klarer 0-400 km/t på 20 sekunder, og hvæser som en arrig drage, da han starter motoren og dapper let på speederen.

Grunddesignet er holdt fra første model årgang 2002 til nyere som denne CCX og frem til One:1. Foto: Koenigsegg

»Da vi satte udviklingen af bilen i gang, vidste vi ikke, hvad konkurrenterne af superbiler ville komme med. Så vi gjorde alt for at gøre den ekstrem på alle måder. Målet var at udvikle en bil, som ikke kun er en gadebil, men også kan blive nummer et på banerne. Vi har presset den på alle områder, og den er vulgær. Men den er også rettet af, så den er kørbar og ikke et monster,« fortæller Christian von Koenigsegg.

Børnefilm inspirerede

Virksomheden blev sat i gang af den norske dukkefilm ”Bjergkøbing Grand Prix”, som tryllebandt en ung Koenigsegg i 1970erne.

I filmen fik en cykelsmed flikket et monster af en racerbil sammen kaldet ”Il Tempo Gigante”, som slog de etablerede.

Noget, der ramte knægten, der kom ud af en familie med iværksættere, lige i hjertet; han ville det samme.

Derfor startede Christian von Koenigsegg firmaet, da han havde tjent penge på trægulvene og kunne i 1997 vise den første prototype, CC, på Cannes-festivalen.

Alle Koenigsegg-modellerne er bygget med centermotor og Formel 1-teknologi. Foto: Koenigsegg

Men der var lang vej endnu i en bilverden, hvor udvikling til milliarder er normen.

Fem år senere var den første rigtige superbil klar, det var CC8s, som var bestykket med en V8-motor fra Ford, men i dag bygger fabrikken selv sine motorer.

Den næste model var CCX, der i 2005 med en rekordhastighed på 388,87 km/t blev den hurtigste serieproducerede bil i verden foran Mclaren F1.

Den rekord holdt til september 2005, da Bugatti Veyron, bygget af VW-koncernen, kunne klare 407,5 km/t.

Stolt grundlægger

Undervejs er Koenigsegg omdannet til et aktieselskab med 50 aktionærer, som er med til at investere i udvikling.

Det kan dog være en udfordring at få velhavende bilkøbere til at købe et nærmest ukendt mærke. Her har en række rekorder og skulderklap fra BBC-motorprogrammet Top Gear med den vrissende Jeremy Clarkson i spidsen hjulpet.

Den bilglade svensker har lagt fabrikken i Ängelsholm, hvor startbanerne for Gripen-jagerfly bruges til biltest. Foto: AP Photo/Mark Lennihan

Noget, som Christian von Koenigsegg fremhæver og er synligt stolt af, da vi møder den bilglade erhvervsmand ved et specialarrangement på Fyn, hvor den nye One:1 vises for en eksklusiv skare. Et møde, hvor få er upåvirkede.

Både af historien om manden og hans kamp mod de store bilfabrikker, men også af de udstillede superbiler, der med deres lave, brede fremtoning er lige så karismatiske og frembrusende som den svenske fodboldstjerne Zlatan.

Fabrikken ligger i Ängelsholm, som ligger i den sydvestlige del af Sverige, ved lufthavnen, som tidligere var base for Gripen-jagerfly, og her testes de superhurtige biler på det lukkede område.

Selvtillid

41-årige Christian von Koenigsegg underdriver ikke mærkets betydning.

»Da vi viste CC8-modellen på et motorshow i starten af dette årtusinde, var VW-topchefen Ferdinand Piech forbi og kigge på bilen. Få dage efter meddelte koncernen, at man nu ville sætte Audi R8 i produktion,« smiler han.

Den eneste mulighed

Ifølge Christian Koenigsegg er hyperbilerne den eneste vej frem.

Agera R med 1.140 hk er en hurtig udgave af standardmodellen. Den koster 1,2 mio. euro, eller godt 27 mio. kr. med dansk afgift. Foto: Koenigsegg

»Hvis du vil bygge biler, kan du ikke sætte en stor produktion i gang fra starten, du skal have en lille. Hvis du ikke skal have for mange dyre maskiner, skal du håndbygge biler. Og hvis du skal håndbygge, skal du bruge mange timer, og så bliver bilerne dyre,« siger han.

»Hvis folk skal betale mange penge for bilerne, så skal de være unikke. Så jeg har ikke andre muligheder end at bygge biler på denne måde,« lyder forklaringen fra Christian von Koenigsegg.

Undervejs har Koenigsegg bl.a. udviklet sin egen undervogn, motorstyring og altså de nye letvægtsfælge af kulfiber, som har store perspektiver i bilindustrien.

Men hvordan kan sådan en lille fabrik udvikle så meget?

»Hvis vi ikke havde banebrydende teknologi, var det nemmere for kunderne at købe en Ferrari. Svaret er, at det er nødvendigt for at kunne eksistere. Vi kan tillade os at eksperimentere. Det er ikke alle firmaer, som gør det,« forklarer han.

Således har den nye model indbygget en software, hvor data for en række store racerbaner indlagres.

Hvis kunderne vil køre trackdays her, indstiller bilernes opsætning sig efter hvert sving for at få det optimale vejgreb.

Genkendeligt design

Fabrikken bygger videre på grunddesignet af CC8s fra 2002, der findes i den seneste Agera, som er grundlaget for One:1. Filosofien er, at man altid skal kunne genkende en Koenigsegg på linjerne, lige som Porsche 911.

Stille vækst

Christian Koenigsegg vil gerne bygge andre biltyper.

Fabrikken prøvede for et par år siden at overtage det skrantende Saab. Men det faldt til jorden.

»Jeg kunne godt tænke mig at lave andre slags biler, men det kræver andre platforme. Mine ambitioner er at tage tingene et skridt ad gangen og så vokse stille og roligt, selv om det måske tager 10, 20 eller 30 år,« lyder det fra den sympatiske svensker.