Opel Insignia med komfort i lange baner

HAMBORG, TYSKLAND

Livet begynder ved de 170, sagde vi til hinanden dengang i slutningen af 80’erne, da de store og vilde havde 170 – altså hestekræfter. En af dem var den i 1987 spritnye powersedan fra Opel Omega 3000. Den første af typen, 3,0-liters rækkemotor og 12 ventiler – og suge selvfølgelig; turbo på det tidspunkt var utænkeligt. Senere dukkede så samme bil, men med 24 ventilet topstykke op. Lige over 200 hk og 240 km/t. Hillemænd.

Testbilen her – knap 30 år senere – der er nydeligt parkeret i den nye Hafen-City i Hamborg, har også 170 hk. Og er også en Opel. Insignia 1,6 Sidi hedder den, den med 170 hk.

Men glem alt om effekten. For her i nutidens 170 hk’s Opel er det slet ikke effekt og fartformåen, der gør denne bil til noget særligt. Vi er ovre i en helt anden boldgade – det er komforten, udseendet og al udstyret. Det er dét, der gør den nyeste Insignia i denne version interessant.

Livet bag rattet i Insignia med farven emerald green, som den hedder – også på dansk: Først og fremmest sidder man direkte fremragende. I det hele taget er tyskerne i topform, hvad førerplads angår. Det gælder i petit Adam, SUV’en Mokka, mellembilen Astra og altså også her i rækken af Insigniaer og selvfølgelig den højt specificerede 1,6 med udstyret Cosmo. Hvis der fandtes et verdensmesterskab i førerpladser, ville Opel ryge direkte i finalen.

Her i den grønne bil: Stort sæde, der støtter kroppen helt ude fra knæhaserne, forbi lænden og op til skuldrene. Derfor videre til arme og hænder, der helt naturligt griber fat om rattet, der er vinklet korrekt og placeret i den rigtige højde.

Mangler lidt power

Ude på Autobahn først med retning syd og senere i dag retning nord. Her skal Opels nye 1,6-motor med navnet Sidi vise, om den kan bestå eksamen. Og det kan den, men ikke med topkarakter. Både lærer og censor (og testkører) er enige om, at den nye benzinturbo-motor mangler power til at være rigtig overbevisende – i hvert fald på den måde, vi tænkte på, dengang vi sagde, at livet begynder ved 170.

1,6-motoren er en ny konstruktion og selvfølgelig en moderne downsizing-motor. Det vil sige en motor med forholdsvis lille slagvolumen, der i øvrigt er fordelt på fire cylindre. Dertil selvfølgelig fire ventiler pr. cylinder, indsprøjtning og turbo. Det er dagens opskrift.

Et absolut must er et så lavt forbrug og dermed CO2-udslip som muligt – og en sikker vej hertil er lille slagvolumen. Med et forbrugstal på 16,9 km/l og et udslip på 139 g/km er det lykkedes for Opel. Det er faktisk en anelse bedre end den direkte konkurrent fra Volkswagen, nemlig Passat med stort set tilsvarende effekt. Men uanset hvor megen turbo der hænges på, og uanset hvor fintunet den elektroniske motorstyring er, så er 1,6 liter lidt til en bil, der vejer 1.650 kg i runde tal.

Afslappet cruiser

Insignia 1,6 med 170 hk er ikke spag; men den er bestemt heller ikke overbevisende hurtig. Det mærker vi her på tysk Autobahn-asfalt. Især i de store mellemaccelerationer mangler der noget under højre fod.

Men når bilen bare cruiser, er der enighed på alle pladser i kabinen om, at komfort er i top og støj i bund. Understreget af upåklagelig retningsstabilitet og – endnu en gang, den gode kørestilling. Og langsomt går det jo heller ikke. Selv over 200 km/t. er den stadig glad.

Med til at sikre afslappet cruising er naturligvis bilens køreegenskaber. Hele Insignia-serien er anerkendt for netop dette. Stram affjedring, der for de fleste modellers vedkommende er balanceret midt mellem komfort og dynamik. Her i 1,6 SIDI lidt mere til den komfortable side end til den dynamiske, hvilket matcher hele bilens karakter.

Testbilen er udstyret med OPC-udtyr med bl.a. store hjul, hvilket understreger retningsstabilitet – og egentlig også bilens mere sporty måde at køre på. Dog kørte vi på vinterdæk, der tager en del af det sporty ud af store hjul. Med andre ord: På sommerdæk kører testbilen yderligere retningsstabilt og et nummer hurtigere i sving.

Høj elektronisk sikkerhed

Faktisk er der en stemning af Audi over kørslen. Eller måske Volvo. Eller en mellemstor Mercedes. Det komfortable, det behagelige. Og med en lighed mere til de tre, nemlig sikkerhedselektronikken.

Kamera og sensor holder øje med afstanden til bilerne foran og bremser om nødvendigt. Den ser til, om der gemmer sig biler i den blinde vinkel, ligesom et ”øje” læser skiltene langs vejen. Så hvordan var det nu, er der 90 eller 110 km/t. lige her? I strømmen af mange vejskilte kan man let overse eller glemme seneste skilt, men intet problem her: Insignia har set det og minder om det. Bare kig ned på instrumenter: Dér står det.

Det hele er bygget ind i en udstyrspakke med navnet ”Opel Eye” – prisen er 14.000 kr., hvilket er billigt i sammenligning med en række andre mærker, for eksempel Volvo.

Alt i alt: Opel har et glimrende kort over for de andre tyskere med Insignia med ny motor og godt med udstyr. Hvad er der egentlig at komme efter? Tjae, nøgternt bedømt ikke rigtig noget. Nogle kritiserer Opel for gammeldags gearkasser, og her i klassen af fornemme businesscars omkring en halv million kr. har de andre da oftest enten automatgear eller dobbeltkobling. Og her kommer den manuelle boks fra Opel i den grad til kort – men så dårlig er den altså heller ikke.

Dernæst er der mærkets image. Det er, som om det tyske lyn ikke kan komme af med et oldgammelt blød hat-image. Hvilket er ufortjent. Det er netop blevet bevist endnu en gang.