Dette er måske verdens bedste bil
Test: Ny statsmands-klasse fra Mercedes opsummerer alt tænkeligt i moderne bilteknik. Vi prøver S 500 Lang med V8-benzinmotor, og den er så overbevisende, at der måske er tale om verdens bedste bil.
Der går i reglen otte år. Så er Mercedes-Benz klar med en helt ny S-klasse, som skal demonstrere de seneste landvindinger inden for teknologi, komfort og sikkerhed.
Denne gang er ingen undtagelse, har vi erfaret efter en uge med en S-500 i den særlige lange-udgave.
Der skal ikke mange minutters kørsel til, før det står klart, at den nye S-klasse ligner limousinernes konge. På trods af konkurrenter som Audi A8, BMW 7-serie og Lexus LS460, er ingen af dem i stand til at levere, hvad topchefer, ministre og nyrige entreprenører vil have, når de betaler over to mio. kr. plus ekstraudstyr for en bil. Kunderne forlanger ultimativ komfort, og det får de hos Mercedes-Benz.
At sætte sig ind i den nye Mercedes S500 i den lange version med tilnavnet, L, svarer til at lukke virkeligheden ude, fordi der er tykt glas og en støjisolering, der kun lader lidt dækstøj og den potente, men fjerne brummen fra V8-motoren trænge igennem. Mercedes pensionerede über-mærket, Maybach, for et par år siden, og derfor er S-klassen den ultimative Mercedes, som på sigt også kommer i en endnu længere udgave, der skal erstatte Maybach.
Resultatet er en limousine, der føles væsentligt mindre og lettere, end den er, men i sjælden grad kombinerer tilbagelænet komfort med overlegen kraftudfoldelse.
Ligner sig selv
Ved første blik har eksteriøret dog ikke ændret sig markant i S-klassen, og specielt fronten ligner stort set den udgående, mens bagenden ser bredere, lavere og mere dynamisk ud.
Men lad os komme ombord. For en gang skyld begynder vi på bagsædet, som her i den mest luksuriøse udgave har et ryglæn, der kan lægges 43,5 grader ned.
Her sidder/ ligger man nærmest som på businessclass i en Airbus A380, komplet med stor skærm i forsædet med mulighed for alverdens underholdning.
Normalt har bagsæderne den ulempe, at siddefladen følger med ud, når man elektrisk justerer ryggen bagud, og det tager plads ved fødderne. Det problem har Mercedes løst, så man blot kan nøjes med at lægge ryggen ned og bevare så meget benplads, man ønsker.
I agtersalonen kan ministeren, som nok er den mest udbredte bruger, strække benene langt ud og synke ned i de brede lædersæder.
Der er masser af plads til en ministeriel skraber, og man kan føre gardinerne op foran ruderne blot ved at trykke på en knap, så verden udenfor forsvinder bag et slør.
Midterkonsollen og den store udhuling i siden af bagdøren giver fornem plads til store armbevægelser, hvis meningsmålingerne for ministerens parti ellers går den rigtige vej.
En særlig blød pude i nakkestøtten sørger for en siddekomfort som i en lounge chair, for ikke at tale om kopholdere med enten varme eller kulde, og selv armlænet fås nu med varme i.
Du behøver heller aldrig smække med dørene. I stedet lukker små elmotorer efter dig med en diskret summen.
Kører formidabelt
Omme foran bliver fornemmelsen af at være ministerchauffør nærværende efterhånden, som testen af bilen skrider frem.
De fine køreegenskaber, overlegen komfort og den potente motor med forspand af 456 hestekræfter gør, at jeg på et tidspunkt var ved at overveje at skifte job for at blive ministerchauffør.
Jeg valgte i stedet at køre så meget som muligt i løbet af den uge, hvor jeg lånte S-klassen. Det viste sig at være en formidabel ide. V8-motoren på 4,7 liter og to turboladere har alt det punch, som en ministerchauffør på flugt fra æggekastende demonstranter kan ønske sig.
Selv moderate tryk på speederen får samtlige heste til at forlade stalden i galop. Efter kun 4,8 sekunder står der 100 km/t på speedometret, og var der ikke elektronisk begrænsninger for løjerne, ville S-klassen formentlig først løbe tør for damp kort før 300 km/t. Ved den nedregulerede topfart på 250 km/t kører motoren da også kun med 4.100 omdrejninger.
Ved motorvejens hastigheder skal du også finde det mest følsomme aflytningsudstyr frem for at kunne konstatere, at der rent faktisk ligger en motor ude foran. Og automatgearet med syv trin skifter gear som Naser Khader har skiftet parti: Ofte og uden at ryste det mindste på hånden. Alligevel virker det mærkeligt, at gearet kun har syv trin, når Audi og BMW kører med otte af slagsen.
Svingvillig
Selv om bilen tilbyder væg-til-væg-komfort, så er den håndterbar i en snæver vending.
Det nye er dog, at S-chaufføren har føling med vejen, at der er kontakt mellem mand og maskine. Og altid på forlangende. Den flyver gennem sving som en mindre bil, samtidig med at den flader bulede veje ud med samme effektivitet som en vejtromle.
Bedste eksempel er affjedringssystemet, der som standard er med luftaffjedring, men som kan udbygges med Road Surface Scan, der aflæser vejens ujævnheder, og en computer beregner, hvordan affjedringen skal indstilles. Det virker, skal jeg hilse og erindre ikke at have kørt en bedre affjedret bil.
Samtidig sidder man fremragende i forsæderne - også i skarpe sving. Drej, og der pumpes omgående luft i polstringen i den modsatte side, så man holdes fast i sædet. En sjov fornemmelse, der øger kommunikationen mellem menneske og Mercedes.
Fjernsyn
Bliver hastigheden for hæsblæsende, eller skal finansnyhederne lige checkes, så kan man tænde for fjernsynsmodtagelsen for at se nyheder eller en film.
Og når man så sidder der, så er det en oplevelse at vide, at speederen er inden for rækkevidde og vide, at man bare behøver at trykke på startknappen for, at hele scenariet starter igen.
I virkeligheden havde jeg mest lyst til at sove i bilen. For det første fordi prisen er mere end et gennemsnitshus i forstæderne, og for det andet fordi tanken om skrammer og ridser i den nye bil kunne holde mig vågen natten. For ikke at nævne testbilens ekstraudstyr til knap 1 mio. kr. oveni.
Men selv om testbilen står til 3 mio. kr. er det nærmest billigt i forhold til Bentley Flying Spur og Rolls-Royce Ghost. Derfor er den nye S-klasse sandsynligvis verdens bedste bil.