Limfjorden Rundt: Entusiasternes frikvarter

Hvert år står uge 37 i Limfjordens tegn. I år var det 21. gang, at limfjordsbyerne Aalborg, Løgstør, Thisted, Struer, Fur og Skive tog imod Nordens største kapsejlads for træskibe.

Artiklens øverste billede
"Fulton" fører feltet an ind gennem Skive Fjord efterfulgt af "Bolette" (t.h.) og Mira. Foto: Niels Kjeldsen/Maritimcenter Skive

Havet og vinden ligger dybt i dette lands historie. Alle steder toner billeder af skibe frem som malerier på væggene i private hjem, på hoteller, i kirker eller kroer. Skibe er en væsentlig del af vores identitet og kulturhistorie. Børn tegner dem svævende på blå bølger, så snart de kan holde på en blyant.

Men ude i det virkelige liv kæmpes en sej kamp for at holde denne stolte, identitetsbærende flåde flydende. Danske træskibe har ikke i samme grad som gamle huse myndighedernes og politikernes bevågenhed. At de endnu findes, og at en så storslået og spektakulær begivenhed som Limfjorden Rundt kan mobiliseres, skyldes kun den enorme entusiasme, som folk med træskibssejlads i blodet lægger for dagen.

Stigende interesse
Hovedkraften bag Limfjorden Rundt er Niels Sohn, der for nøjagtig 20 år siden besluttede sig for at gøre limfjordssejladsen til noget særligt. Han havde sejlet som styrmand på ”Bona Vista”, et søsterskib til ”Fulton”, bygget i 1914 til at sejle klipfisk med. Men da han, som han siger, ikke kan lade være med at blande sig og har en mening om, hvordan tingene skal gøres, er det i høj grad blevet ham, der har fået Limfjorden Rundt til at køre og klappe.

»I år var 57 træskibe tilmeldt, og interessen er stigende,« siger Niels Sohn. Skibene har behov for at mødes og få dystet og sejlet, og specielt mødet på Limfjorden er med til at holde kulturen i live.

De mange frivillige hjælpere bidrager til at gøre denne sejlads til årets store saltvandsindsprøjtning for sejlerne såvel som for byerne, og fællesspisning for de ca. 550 involverede betyder, at besætningerne efter en hård dags sejlads kan koncentrere sig om fællesskabet i land.

Tilfældig begyndelse
Til daglig tjener mange af skibene penge som charterskibe. Den særlige oplevelse på havet om bord på et træskib er altså tilgængelig for alle. Skibene hører hjemme overalt i landet, fra Marstal til Struer, fra Hvide Sande til Holbæk.

Egon Hansen, der har booket sig ind på ”Hjalm” gennem 16 år, fortæller, hvordan han selv tilfældigt blev tændt på sejlads en dag, da han var på havnen i Holbæk med sin søn, som fyldte 15. ”Hjalm” lå ved kajen og bød sig til, så hvorfor ikke gå om bord og få en aftentur på fjorden? Det var der, han så plakaten for Limfjorden Rundt og tænkte, at det skulle prøves. »Det blev den vildeste tur med uvejr og vind af orkanstyrke, vand i gummistøvlerne og ømme hænder af hiv i tovværk og sejl. Men da vi kom til Skive, brød solen frem, og alt blev ganske stille - det var så fascinerende,« siger Egon Hansen. »Man får stof til eftertanke. Havet og skibene binder vores land sammen og binder os sammen med resten af verden. Man får en intens oplevelse af at være til i verden, lige nu og her.«

Joacim Bøllehuus er kaptajn på ”Maja”, Danmarks største charterskib og eneste bramsejlsskonnert. Det tog et par millioner kr. og en intens arbejdsvinter at give hende nye master og få hende gjort sejlklar.

På spørgsmålet om, hvad der driver ham til at lægge alle kræfter i den drøm, kommer svaret uden tøven:

»At sejle, at se, hvad hun kan - og hvad vi kan med hende. Til daglig sejler vi mest mindre ture og servicerer vore gæster. Så for os er Limfjorden Rundt et frikvarter, en sejlads tæt på besætningen. Vi lærer hinandens temperamenter at kende i det ekstreme, og vi når til det ypperste i samarbejdet og i skibets formåen.«

Teambuilding i højeste potens er således ud over skønhed og kulturarv et produkt, som danske træskibe kan tilbyde fremtiden.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.