Ny Harley-Davidson vinder test
Harley-Davidson forventer sig meget af den nye 1200 Nightster. Ifølge Motorcycle News er det med rette.
I en sammenligningstest mellem Triumph Speedmaster, Moto Guzzi Bellagio og Harley-Davidson XL1200 Sportster løber den nye HD knebent med sejren.
Ifølge englænderne har den en charme og stil, der er umulig ikke at holde af. Livsstilsmaskinen Bellagio kommer meget tæt på den store amerikaner, og vores seneste prøvetur på en maskine med en af de nyeste Guzzi motorer, viser også overlegne kvaliteter.
Sidstepladsen ender hos Speedmaster. At se en britisk MC blive lavest rangeret i et britisk blad, er et særsyn. Vi har tidligere prøvet netop Speedmaster, og vi elskede den, så den nye Harley må være noget nær perfekt, når den klør den godt kørende Triumph.