Sådan starter du din mc-karriere
Mængden af motorcyklister er steget gennem de seneste år. Langt flere ønsker at komme i gang, men er i tvivl om hvordan. Følges eksperters råd og sund fornuft er man på motorcyklen, før man ved af det.
Det nødvendige kørekort kan købes fra 6000-7000 kr.
Ingen bliver gode trafikanter af den obligatoriske køreundervisning, som derfor senere bør efterfølgers af kørekurser. Køreundervisningen kan gennemføres hurtigt, hvis tiden afsættes til projektet.
Mange køreskoler har undervisning hver dag. De fleste har det som aftenundervisning, så arbejdet stadig kan passes. Motorcykelkørekortet kan bestås med lethed af de fleste. Motorcyklen fylder minimalt i trafikken, og parallelparkering er ikke eksisterende.
Din første mc
Den første motorcykel bør være lille og let at håndtere. Det gør intet, at motorcyklen er lille, så den ønskes udskiftet efter kort tid i sadlen.
De lave tab på motorcykler i Danmark gør, at den økonomiske ekstrabelastning ved at skifte ofte, for at tilpasse maskinen til evnerne, er minimal. Hellere for lille motorcykel end en der er for stor.
Dem, der kører for tunge og kraftige motorcykler, i forhold til evner, bliver sjældent dygtige. Det er let som begynder at blive imponeret af de største og vildeste drømmemotorcykler, men lad det ligge til erfaring og evner er med.
Vælg gerne en model, der ikke koster for meget som startmotorcykel, indtil de eksakte ønsker kendes. Ønsker vokser nemlig med erfaringen.
Tøjet
Tøjet til nybegynderen skal være todelt kunststof beklædning. Det er let at få af og på, og er desuden vandtæt. Købes det rigtige med CE beskyttelse på udsatte steder, er sikkerheden i orden.
Kunststof-tekstiler må aldrig være for store, da blaffende tøj er voldsomt irriterende at køre med. Læder ser smart ud til racerfolket, men er vanskeligere at påføre sig, og det er ikke vandtæt.
Prisen for et sæt tøj starter ved 1.500 kr. Støvler og handsker skal være i læder. I støvlerne bør der være hård beskyttelse over knoer, skinneben og omkring hæl. Handsker med forstærkninger på lillefinger, over knoer og i håndflade er et must. Et sæt handsker og støvler kan erhverves fra 1.500 kr.
Hjelm og rygbeskytter det vigtigste
Styrthjelm og rygbeskytter er det vigtigste sikkerhedsudstyr.
Hjelmen bør være af fullfacetypen, som er den sikreste. Materialet, der kan klare alle typer stød og slag, er fiber. Glasfiber eller kulfiber er det som anvendes på de sikreste typer. Fiber fullface-hjelme kan købes fra 600 kr. En god rygbeskytter kan købes fra 350 kr.
Forsikringen
Forsikring koster penge, men ikke mange, hvis markedet undersøges. Forsikringsselskaberne vil gerne have motorcyklister. Specielt hvis de i forvejen er elitebilister og er over 30 år. Fra 2.000 kr. med fuld kasko på en cruiser og 5.000 kr for en sportsmaskine er mulig hvis det rigtige selskab vælges.
Et kørekursus om året er sjovt og redder liv. Deltagelse i et godt kursus koster fra ca. 1.000 kr.
Der er flere typer kurser på dansk grund. Mest kendte er DMC, som er manøvrekurser. En slags motorcykel-kravlegård, og FDM-MCTC kurserne, som er køre/svingteknik kurser. Yderligere information kan findes på www.dmc-org.dk og www.alphatech.dk/fdm
Ønskes opdateringer om denne hobby, samt spændende læsning skrevet af lidelsesfæller er interesseorganisationer som FDM, MC Touring Club og DMC et godt sted at melde sig ind. FDM har desuden også juridisk bistand i købssituationer og motorcykel test centre. Se mere på: www.fdm.dk, www.mctc.dk og www.dmc-org.dk.
Held og lykke med den nye hobby.