Fortsæt til indhold
Biler

Denne lille Toyota kører langt på literen, men straffes på prisen

Mikrobilerne er næsten forsvundet fra Danmark, men Toyota holder liv i formatet med Aygo X Hybrid. Den er lille, nøjsom og let at leve med, men afgifterne gør den så dyr, at man fristes til at efterspørge en særlig lov til de små, økonomiske benzinbiler.

Historien om Toyota Aygo strækker sig over 20 år, helt tilbage til 2005. Som model er den Danmarks mest solgte i det såkaldte A-segment, hvor selv den ellers storsælgende VW Up! må se sig slået.

Men nu er spillereglerne ændret, og her knækker retfærdighedssansen.