Derfor vælger ledere og specialister at efteruddanne sig her: ’Jeg kunne bruge det direkte – allerede første dag’

Hos Erhvervsakademi Aarhus handler efteruddannelse ikke bare om ny viden. Det handler om at kunne omsætte læringen fra dag ét. For både Mette og Karsten har denne undervisningsform gjort en mærkbar forskel.

Derfor vælger ledere og specialister at efteruddanne sig her: ’Jeg kunne bruge det direkte – allerede første dag’
Erhvervsakademi Aarhus er et landets største erhvervsakademier med 7.600 deltidsstuderende, der efteruddanner sig sideløbende med jobbet.

Denne artikel er sponsoreret af

advertiser

Hos Erhvervsakademi Aarhus er ny viden ikke et mål i sig selv. Efteruddannelse skal kunne mærkes i praksis, og det skal kunne bruges med det samme. To, der har oplevet det, er Mette Leander, økonomidirektør i Høst Fælles Holding ApS, og Karsten Mochau Laursen, Information Security Officer i Billund Lufthavn.

Nu forstår Mette ESG-rapportering – og kan handle på det

Hos Høst Fælles Holding ApS, som driver en række busselskaber, er ESG og bæredygtighed rykket højt op på dagsordenen. Som økonomidirektør havde Mette Leander behov for faglig indsigt i området, så hun kunne bidrage ægte til virksomhedens grønne omstilling.

Faget ESG-rapportering, som er en del af akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling, gav hende netop dét: Knowhow, hun kunne bruge med det vuns.

”Jeg kom flyvende fra start. Fra allerførste undervisningsdag kom jeg tilbage på min arbejdsplads og spurgte min chef, om vi havde oplysninger om dette og hint, og om han var opmærksom på de problemstillinger, jeg netop var blevet præsenteret for,” husker Mette, der lærte at omsætte ESG-krav til handling og skille skidt fra kanel, når det gælder nye bæredygtige tiltag og- investeringer.

Mette Leander er økonomidirektør hos Høst Fælles Holding ApS, som driver en række busselskaber. Foto: Thomas Priskorn.

”Fra dag ét begyndte vi at kigge på de rapporteringstal, kommunerne havde brug for, som vi med det samme kunne trække ud af vores regnskab. Og at overveje, hvad vi skulle gøre dér, hvor vi - helt uden at have indsamlet data endnu - allerede kunne se, at vi havde udfordringer på vores udledninger,” forklarer hun, der er allermest glad for særligt én ting.

”Faget har givet mig en stor forståelse for, hvordan jeg inspirerer, bidrager og arbejder med ESG i min virksomhed. Det gør en verden til forskel; både for mig og for min organisation.”

Karsten kan nu rådgive i alle faser af it-sikkerhed

I Billund Lufthavn arbejder Karsten Mochau Laursen med it- og informationssikkerhed. Et område, hvor trusler og krav hele tiden ændrer sig. For at være på forkant valgte han at tage diplomuddannelsen i it-sikkerhed hos Erhvervsakademi Aarhus – og han mærkede hurtigt effekten.

Efteruddannelsen har gjort Karsten til en strategisk rådgiver og sparringspartner i alle faser af it-sikkerhedsarbejdet.

”Med min nye viden har jeg fået kompetencer til ikke kun at være nede i det it-tekniske, men også at vide hvad der skal ske rent strategisk, for at it og al sikkerheden omkring det understøtter den samlede forretning. Det er afgørende i en dagligdag, hvor cybertrusler er en reel og konstant fare, der kan ramme alt fra kundedata til virksomhedens omdømme - og ikke mindst bundlinjen,” siger Karsten, der brugte omkring fire år på at færdiggøre diplomuddannelsen, som han tog sideløbende med sit job.

Karsten Mochau Laursen er Information Security Officer i Billund Lufthavn. Foto: Thomas Priskorn.

Undervisning, der spejler virkeligheden

For både Mette og Karsten har det praksisnære fokus været nøglen til, at undervisningen har givet stor værdi. Den er ikke blot teoretisk, men inddrager deres hverdag og konkrete arbejdsopgaver. Undervisningen veksler mellem oplæg og gruppearbejde, hvilket giver mulighed for fordybelse og refleksion. Den løbende sparring, vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af brancher skaber et trygt og fortroligt læringsrum, der understøtter både faglig og personlig udvikling.

”Jeg er blevet beriget af fællesskabet og har fået en masse nye værktøjer,” siger Mette Leander.

Brugbar viden på skemaet

I en tid med grøn omstilling, digital udvikling og øgede krav til cybersikkerhed, er opdateret viden en nødvendighed – og den skal være til at omsætte. Derfor er målet hos Erhvervsakademi Aarhus, at det, du lærer i dag, skal kunne bruges i morgen. Uanset om du arbejder med ledelse, teknologi, økonomi eller kommunikation.

Vil du også lære noget i dag, som du kan bruge i morgen?

Læs mere om dine muligheder hos Erhvervsakademi Aarhus her.