Sådan bliver uddannelse et afgørende værktøj for HR: ’Et af de stærkeste greb vi har til at styrke fællesskab, faglighed og arbejdsglæde’

Flere virksomheder opdager, at målrettet uddannelse ikke kun styrker fællesskabet. Det kan også mærkes direkte i både trivsel og bundlinje.

Sådan bliver uddannelse et afgørende værktøj for HR: ’Et af de stærkeste greb vi har til at styrke fællesskab, faglighed og arbejdsglæde’
Foto: Thomas Priskorn

Denne artikel er sponsoreret af

advertiser

Hvordan får man 5.500 medarbejdere i 17 lande til at udvikle sig fagligt og personligt uden at gå på kompromis med driften? Hos landbrugskoncernen Danish Agro har en del af svaret været at skabe et set up omkring efteruddannelse baseret på forretningsstrategi og kunders behov - og med Erhvervsakademi Aarhus som nøglepartner.

”Vores HR-strategi går ud på at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor vi styrker fagligheden, dyrker arbejdsglæden og udvikler fællesskabet. Efteruddannelse er et stærkt medvirkende greb til at gøre netop dét,” siger Fabian Scheffler, Group HR Director i Danish Agro.

Fra tilfældige kurser til strategiske forløb for hele organisationen

Samarbejdet med Erhvervsakademi Aarhus begyndte i 2017 og er i dag en fast del af årshjulet i Danmark. To gange om året får medarbejderne et kursuskatalog med over ti eksamensfag indenfor områder som salgspsykologi og ledelse.

Strategisk medarbejderudvikling i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus gør HR’s arbejde enklere, mener HR Group Director i Danish Agro Fabian Scheffler. Foto: Thomas Priskorn.

”Vi har sat så meget struktur på, at vi hvert år kører faste, interne forløb, hvor vi blander medarbejdere på tværs af de danske selskaber i koncernen. Det styrker samarbejdet og passer perfekt ind i vores strategi Stronger Together,” fortæller Fabian Scheffler.

Indtil videre har 220 medarbejdere deltaget i gennemsnit i to forløb, svarende til knap 26 procent af koncernens funktionærer i Danmark.

Lær i dag, brug i morgen

Erhvervsakademiets mantra ’Lær i dag, brug i morgen’ er et vigtigt argument for samarbejdet.

”Vi valgte erhvervsakademiet som vores strategiske uddannelsespartner, fordi undervisningen er praksisnær og underviserne kender vores forretning. De er fortrolige med vores strategi og formår at tilpasse indholdet, så det rammer vores behov og understøtter vores læringsmodel med fokus på læring i hverdagen,” forklarer Fabian Scheffler.

HR får en strategisk samarbejdspartner

For mange HR-afdelinger er den største udfordring ikke viljen til at udvikle medarbejderne, men tiden og ressourcerne til at finde de rette uddannelsestilbud. Her fungerer Erhvervsakademi Aarhus som en forlænget arm til HR.

Foto: Martin Dam Kristensen.

Vi kan se, at vi bliver bedre til at søge sparring, løse udfordringer selv og komme med forslag til forbedringer. Medarbejderne tages kortvarigt ud af deres komfortzone og vender stærkere tilbage. Henrik Bendtsen, markedsdirektør hos Danish Agro.

”Vi hjælper med at identificere behovene, udvikle de rette fag og samle medarbejdere på tværs af afdelinger. Det gør HR’s arbejde lettere og sikrer, at uddannelse skaber reel værdi,” fortæller Brian Kruse Jacobsen, markeds- og uddannelseschef på Erhvervsakademi Aarhus.

Danish Agro er langt fra alene. Flere virksomheder efterspørger målrettede indsatser, der styrker hele staben. Erhvervsakademi Aarhus samarbejder i øjeblikket med 22 virksomheder som fx DSV, Brødrene Dahl og Salling Group om uddannelse, såkaldte Corporate Academies, og flere er under etablering.

Bedre resultater – også på bundlinjen

Og den målrettede indsats betaler sig. Medarbejdere vender tilbage fra kurserne med større selvtillid, energi og handlekraft, fortæller Danish Agros Group HR Director.

”Feedbacken er meget positiv. Ikke kun fra medarbejderne, men også ud fra et forretningsmæssigt perspektiv, hvor vi kan se det direkte afspejlet i bedre resultater,” siger Fabian Scheffler.

HR Group Director i Danish Agro Fabian Scheffler. Foto: Thomas Priskorn.

Mere selvtillid og handlekraft

Danish Agros markedsdirektør Henrik Bendtsen nikker genkendende.

”Vi oplever en gang imellem lidt skepsis indledningsvis, men vores medarbejdere oplever hurtigt, at teori og praksis hænger sammen, og de begynder relativt hurtigt at omsætte teorien til handling - og det kan mærkes i kundesamarbejdet.”

Ifølge Henrik Bendtsen skaber fagene et netværk og et fælles sprog på tværs af forretningsområder.

”Vi kan se, at vi bliver bedre til at søge sparring, løse udfordringer selv og komme med forslag til forbedringer. Medarbejderne tages kortvarigt ud af deres komfortzone og vender stærkere tilbage.”

Effekten kan måske ikke altid måles direkte på bundlinjen, men der er ingen tvivl om, at kompetenceudvikling og træning i hverdagen har en positiv effekt, lyder det afslutningsvist fra Henrik Bendtsen.

”En sælger og leder, der har mere selvtillid og tro på sin organisation, skaber bedre resultater.”