Opbakningen til en Kattegat-bro siver

Færre aarhusianere sætter deres lid til en fast forbindelse over Kattegat som den bedste løsning til at lette adgangen til og fra Aarhus.

For to år siden udråbte mere end hver tredje en Kattegat-bro som deres foretrukne af fire mulige skitserede infrastrukturprojekter, men i dag er opbakningen dalet til hver fjerde aarhusianer.

Det fremgår af en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har lavet for JP Aarhus.

Til gengæld peger endnu flere i dag, i alt 42,9 pct., på, at der skal laves et bedre skinnenet til hurtigere tog, som dermed er en klar topscorer blandt projekterne til at lette byens adgangsforhold.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der har beskæftiget sig med de trafikale forhold i Aarhus-området, mener, at målingen tegner et billede af, hvad der er på dagsordenen.

»Nu er skinnerne og togplanen kommet på dagsordenen, og så er der måske opmærksomhed på det, mens Kattegat-broen er svundet lidt hen. Der var meget diskussion om den for to-tre år siden modsat i dag,« siger Jesper Bo Jensen, der henviser til, at regeringen for nylig lancerede en storstilet togplan med en timemodel mellem de større byer og elektrificering af jernbanen.

Han tilføjer, at målingen ikke nødvendigvis viser, hvad folk ville støtte, hvis de fik et praktisk valg gennem en tre måneders periode, hvor man diskuterede løsningerne.

Skrinlægger ikke bro

Jesper Bo Jensen konstaterer, at den dalende opbakning til Kattegat-broen ser ud til at fordele sig på motorvejsudbygning og bedre skinnenet til fordel for hurtigere tog.

Han understreger dog, at ændringerne er så små, at de ikke nødvendigvis er signifikante, hvilket ændringen i forhold til Kattegat-broen er.

Tallene skrinlægger ifølge fremtidsforskeren ikke Kattegat-broen, og han hæfter sig ved, at der stadig er en fjerdedel, der synes, at det er den bedste løsning.

»Hvis vi får en lang mediemæssig politisk debat omkring Kattegat-broen, så ryger interessen for den op igen. Det er helt sikkert,« siger Jesper Bo Jensen.

Også Jens Kampmann, formand for Kattegatkommitéen, der er skabt for at fremme den faste forbindelse, mener, at faldet skyldes, at Kattegat-broen i øjeblikket afventer et større udredningsarbejde.

»For to år siden var den mere omtalt end i dag, og vi er inde i en vanskelig analysefase,« siger formanden, som vurderer, at forbindelsen ikke har mistet folks opbakning.

»Det tror jeg ikke. Jeg tror simpelthen, forklaringen er, at skinneprojektet ser mere konkret ud med togfonden, og der har ikke været den samme omtale omkring Kattegat i dag som for to år siden,« siger formanden, som understreger, at Kattegat-forbindelsen og togplanen ikke udelukker hinanden, selv om flere partier har vurderet, at togfonden vil svække broplanerne.

Ingen tro på citylufthavn

Trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet forklarer således også forskellen i opbakningen med, at Kattegat-broen er rykket længere ud i horisonten.

»Det er sandsynligvis, fordi folk ser den lidt længere ude i fremtiden, at den er knap så sandsynlig nu på baggrund af timemodellen,« siger forskeren.

Udbygning af motorvejen bliver kun angivet af 16,3 pct. af aarhusianerne. Det ser Harry Lahrmann som et udtryk for, at der ikke er problemer med at komme frem på motorvejene.

»Det ser ud, som om de mener, at de kan komme frem i det omfang, de har behov for det,« konstaterer trafikforskeren, der tilføjer, at han heller ikke på kort over trængsel ved Aarhus ser problemer med trafikken.

4,5 pct. ønsker opført en citylufthavn, og det har Jesper Bo Jensen en klar oversættelse af:

»At folk ikke tror på den. Det er helt tydeligt,« siger han.