Brøndby vil være et tophold
Forretningen Brøndby skal løbe rundt i 2017. Ekspert tvivler på planen.
Først om tre år skal forretningen i Brøndby IF løbe rundt. Det skal ske via fodboldbanen, hvor gode resultater skal skabe flere sponsorindtægter og dermed fjerne det driftsunderskud på 40-50 mio. kr., som Brøndby IF forventer i 2014. Det kalder Brøndby IF for »ligevægt i 2017 før transfers i sin delårsrapport for første kvartal«.
»Vi tror, at vi kan konsolidere os i toppen af Superligaen i næste sæson og i de kommende år. Når vi spiller i toppen af Superligaen, er vi overbeviste om, at sponsorindtægterne vender tilbage på samme niveau som før Kasi-tiden,« siger Brøndby IF’s adm. direktør, Jesper Jørgensen.
Han henviser til, at sponsorindtægterne var 28 mio. kr. i 2013, men over 50 mio. kr. i 2007 og 2008.
»Til august vil vi komme med meget præcise sportslige målsætninger for perioden til 2017,« uddyber han.
Man har hørt det før. En superligaklub vil få forretningen til at løbe rundt uden transferindtægter. Ikke nu, da det er for svært, men om nogle år. Få er lykkedes og ikke uden kvalifikation til et europæisk gruppespil.
Hamrende svært
Derfor tvivler fodboldøkonom Jesper Jørgensen fra Deloitte også på Brøndbys plan.
»Det bliver hamrende svært at opnå det i 2017. Det er ambitiøst. Meget ambitiøst,« siger han og forklarer:
»Du skal skabe sportslige resultater uden at bruge for mange penge, og det er to ting, som vildt og voldsomt stritter i hver sin retning. Det vigtigste er, at man lader være med at købe for dyre spillere, men netop det har Brøndby gjort.«
Jesper Jørgensen henviser til købet af 10 spillere sidste sommer. Heriblandt etablerede navne som Kahlenberg, Boularouz og Hradecky samt de to sydamerikanske profiler Ariel Nuñez og Alexander Szymanowski.
Han mener, at det er klogt af Brøndby, at klubben ikke regner med overskud inden 2017.
»Brøndby har virkelig oprustet, og derfor har klubben ikke en kinamands chance for, at økonomien går i nul i løbet af de næste par år. De har hentet nogle af spillerne uden at betale til en anden klub, men så har de betalt kassen til de spillere i løn og sign-on fees.«
Noget af det mest opsigtsvækkende i delårsrapporten for første kvartal var, at Brøndby regner med et underskud på i alt 170 mio. kr. i 2014. Størstedelen af det skyldes, at klubben onsdag nedskrev den værdien af Brøndby Stadion og spillertruppen med 120 mio. kr.
Driften er det interessante
»Det er et stort tal, men der er ingen penge i det. Det betyder reelt ingenting, for det interessante er, om den underliggende drift hænger sammen,« siger fodboldøkonom Jesper Jørgensen.
Med nedskrivningen er Brøndby egenkapital ifølge selskabets adm. direktør nu på 94 mio. kr. Det betyder dog ikke noget ifølge fodboldøkonomen Jesper Jørgensen, selv om forretningen Brøndby derved er blevet væsentligt mindre og klubbens lånemuligheder i teorien også er det.
»Det er totalt urealistisk, at Brøndby skulle kunne låne penge i sit stadion. Hvis jeg skulle låne penge til Brøndby, ville jeg se på, om den kan betale tilbage via driften af fodboldklubben i stedet for om stadion er 100 eller 500 mio. kr. værd, og det ville en bank eller kreditforening også. For hvad skulle jeg bruge stadion til, hvis ingen fodboldklub spiller der?«