Fortsæt til indhold
Erhverv

Baggers kone gør comeback

Stein Baggers kone, Anette Uttenthal, gør comeback som ejendomsmægler.

Anette Uttenthal, der for alvor kom i offentlighedens søgelys, efter hendes mand Stein Bagger blev afsløret som hovedperson i den spektakulære IT Factory-svindelsag, gør nu comeback som ejendomsmægler.

Uttenthals nystartede mæglervirksomhed kunlejligheder.dk fokuserer - som navnet antyder - forretningen på ejer-, leje- og andelslejligheder.

"Jeg har, efter et velfortjent pusterum, besluttet mig at vende tilbage, denne gang som selvstændig. Utallige opfordringer fra tidligere kunder og fra mit eget bankende hjerte gjorde, at jeg nu igen beskæftiger mig med det, jeg har mest forstand på, nemlig at sælge lejligheder," skriver Anette Uttenthal på firmaet website.

Solgte sin forretning i 2007

Anette Uttenthal var allerede en driftig ejendomsmægler, da hun mødte Stein Bagger.

I 1983 åbnede hun sin første forretning på Østerbro i København og i 2007 solgte hun fire ejendomsmæglerforretninger og en projektsalgsafdeling med sammenlagt 40 medarbejdere.

Se Annette Uttenthals hjemmeside her.