Fortsæt til indhold
Håndbold

AGH skal betale dyrt for Mikkel Hansen

Hvis Albertslund-Glostrup vil hente Mikkel Hansen i Barcelona, skal storsponsor Jesper Nielsen skrive et stort beløb på checken.

Af JESPER HARBORG

Som Morgenavisen Jyllands-Posten i sidste uge kunne fortælle, så er Mikkel Hansen på vej tilbage til dansk håndbold.

Han bliver dog et dyrt bekendtskab.

Ekstra Bladet mener at vide, at venstrebacken vil koste en million euro – eller omkring 7,5 mio. kr. – i overgangssum, hvortil kommer en løn, der vil bringe den samlede udgift op omkring de ti millioner.

"Mikkel er den mest interessante danske spiller. Vi arbejder med Barca. Aldersmæssigt og kvalitativt kunne han være spilleren, der kunne løfte AG til toppen af ligaen," siger Kasi-Jesper til Ekstra Bladet.

Mikkel Hansens eneste kommentar er, at han stadig har halvandet år tilbage i Barcelona.

Leveret af HAANDBOLD.COM