Guide: Den bedste tandpasta til dig

Alene antallet af muligheder er nok til at tage vejret fra en. Der er tandpastaer fra loft til gulv i supermarkedet, og som regel tager man den, man plejer. Det er ikke nødvendigvis den bedste til at dække ens personlige behov, skriver WebMD.com..

Fluor, tandstenskontrol, mint, gel, 'ekstra hvide tænder', neutral eller økologiske helt uden tilsætningsstoffer? Når valget skal tages, er det godt at vide, hvilken type mund man har.

Følgende ingredienser er til stede i de fleste tandpastaer:

Slibemiddel: et ru pulver, ofte calcium carbonat og mineralet silikat, der medvirker til at fjerne bakterier, madrester og mindre pletter fra tænderne.

Smagsstof: kunstigt sødestof, ofte saccharin, tilsættes for smagens skyld. De fleste holder af myntesmag, men der findes også kanel, citron og tyggegummismag (til børn - og barnlige sjæle).

Fugtbevarende stoffer: tandpasta indeholder ofte substanser som glycerol, hvis formål er at hindre, at tandpastaen tørrer ud i tuben.

Jævner: stoffer, som gummi eller gele fra havplanter, der sikrer tandpastaen er ensartet tekstur.

Vaskemiddel: skummet kommer af en sæbe af sulfat.

Fluor: findes i de fleste tandpastaer. Fluor er et giftigt, gasformigt grundstof, der findes naturligt i en række bjergarter og i havet. Fluor er desuden et farligt affaldsstof i aluminiumsproduktionen. Den fremherskende teori er, at fluor i små mængder kan forbedre folks tandpleje, dvs. gøre tænderne stærkere, sådan at man ikke så let får huller. I nogle lande tilsættes fluor stadig til drikkevand. Det er forbudt i Danmark. Fluortilsætning til tandpasta har fået æren for de seneste 50 års stærkt forbedrede tandtilstand verden over, men nogle forskere sår tvivl om dette og hævder, at udviklingen er kommet af bedre tandhygiejne.

Dette skal du gå efter

Tandsten

Tandpasta, der reklamerer med 'tandstenskontrol' indeholder fluor. Alle mennesker har et bakterielag på tænderne kaldet plak. Hvis plak ikke fjernes med ordentlig tandbørstning, danner det tandsten, som kan være hårde og vanskelige at fjerne. Tandsten giver dårlig ånde og kan i sidste ende føre til betændelse i munden. Tandsten dannes ikke lige meget af alle.

Kemiske tilsætningsstoffer som pyrofosfat og zinc citrat kan være effektive mod tandsten. Nogle tandstens-rettede tandpastaer indeholder et antibiotika kaldet triclosan, som slår ned på mundens 'dårlige' bakterier ned.

Nogle tandpastaer mod tandsten indeholder flere forskellige former for midler. Det kan betale sig at lede efter dem.

Tandpasta for følsomme tænder og tandkød:

Personer med følsomt tandkød og tænder kan være irritable, for eksempel over for kulde eller varme. Nogle tandpastaer er rettet mod den slags og sigter efter at styrke tandkødet og tænderne. Det er tandpastaer, der indeholder kaliumnitrat eller strontium klorid. Disse kemikalier vil virke efter op til fire ugers brug og kan bevisligt reducere den smertefulde passage til tændernes nerver.

Hvidgørende tandpasta

Ønsker man kridhvide tænder - eller har man generelt mørke tænder for eksempel fra rygning - findes tandpastaer specielt egnet til dette. De indeholder ikke blegemidler, men et stærkere slibemiddel, der medvirker til at pudse tænderne ekstra rent. Kritikere af hvidgørende tandpastaer hævder, at de i det lange løb ødelægger tandemaljen og sliber den tynd. Det afviser industrien.

Generelt anbefales det at købe tandpastaer fra kendte selskaber. I tilfælde i udlandet har kinesisk tandpasta vist sig at indeholde produkter, der beskadigede tænderne. For at give sine børn en god tandhygiejne kan det også i mange tilfælde hjælpe med tandpastaer med sjove udforminger, farver og smag.

Endelig skal det siges, at en del eksperter hævder, at tandpasta faktisk er helt unødvendigt. Under alle omstændigheder skal der børstes mindst to gange om dagen og helst efter hvert måltid.

Læs også: Fix dit eget tandproblem

Læs også: De syv værste myter om tandpleje