Kyllingen: Rytterne kan sagtens være dopede

Ingen ryttere er endnu blevet testet positive for brug af doping under dette års Tour de France.

Det betyder imidlertid ikke, at feltet er rent. Det skriver den tidligere Tour de France-rytter Michael Rasmussen i en klumme i Ekstra Bladet.

Ifølge ham kan ryttere med lidt planlægning omgå det biologiske pas, der indeholder informationer for hver enkelt rytters blod- og urinprøver.

Tap lidt blod af gangen

Når ryttere bloddoper sig, sker det ved, at man tapper en væsentlig mængde blod - typisk en liter - fra kroppen, centrifugerer det for at få ekstra røde blodlegemer, hvorefter blodet føres tilbage i kroppen.

Denne store aftapning vil dog straks ses i det biologiske pas, forklarer Michael Rasmussen.

I stedet kan man tappe mindre mængder som 250 ml hver femte eller sjette dag, og så vil man i løbet af tre uger have samlet blod nok - så små udsving i mængderne af tappet blod vil næppe opdages i det biologiske pas, påpeger han.

"Det er svært"

Anti Doping Danmark er klar over problemstillingen.

"Han har fuldstændig ret: Det er meget svært at spore bloddoping, og derfor vil det kunne lade sig gøre," siger Anti Doping Danmarks direktør Lone Hansen til JP.dk.

Hun forklarer, at det biologiske pas dog gør det sværere for rytterne at benytte sig af bloddoping.

Det vil nemlig kunne spores i blodet, hvis en rytter - der har sparet mange små mængder blod op - tilbagefører en stor mængde i kroppen på én gang. I sådanne tilfælde vil det medføre markante udsving i blodpasset.

Derfor må ryttere, der vil dope sig, nøjes med at gøre det ved hjælp af mindre mængder - af samme årsag bliver effekten af dopingen tilsvarende mindre.

Michael Rasmussen siger dog, at dopede ryttere med for høje grænseværdier, kan fortynde blodet med en saltvandsopløsning og dermed gøre det svært at spore afvigelserne i det biologiske pas.

En rapport udgivet sidste år af The American Society of Hematology beskrev problemstillingen, i at ryttere kan fortynde blodet, men nævnte også, at man allerede dengang var i færd med at udvikle testværktøjer til at afsløre sådanne metoder.

Nye testmetoder er klar

I sin klumme tilføjer Michael Rasmussen også, at der hverken findes test for insulin eller IGF-1, der betegnes som "insuline growth factor", men det er ikke helt rigtigt, siger Lone Hansen.

Indtil for et halvt år siden havde antidoping-organisationerne rigtignok ikke metoderne på plads, men man er nu nået så langt, at også insulin og IGF-1 indgår i testanalyserne, forklarer Lone Hansen.

Om løbet er rent, er dog et svært spørgsmål at besvare, siger hun.

"Jeg tror, at det er renere, men som vi jo ved, kan det lade sig gøre at dope sig. Det er dog blevet langt sværere for dem, der doper sig - det ved vi fra de folk, vi taler med i vores undersøgelser. De siger, at det var nemmere for fire-fem år siden, end det er i dag. Jeg tror, at der er færre, der snyder."

Ud over at benytte det biologiske pas, sørger antidoping-organisationerne også for løbende efterforskning af rytterne og deres omgivelser, herunder personale og køretøjerne.

Desuden skal rytterne stå til rådighed for uanmeldte dopingprøver i løbet af året.

Michael Rasmussen erkendte sidste år, at han havde benyttet sig af doping i løbet af sin aktive karriere.