Historien hitter hos moderne rejsende
Bravo Tours satser på Israel som rejsemål i den kommende vinter. Andre danske rejseselskaber har allerede landet som populær destination, hvor man kan stå ansigt til ansigt med et moderne samfund præget af gammel historie.
Israel er kontrasternes land, hvor historiens vingesus konstant præger tilværelsen i det moderne samfund. Både med Apollo, Falk Lauritsen, Albatros Travel, Temarejser.dk – og fra den kommende vinter – Bravo Tours kan du komme med på færd gennem århundrederne og opleve alt fra Bibelens fængslende landskaber til det pulserende liv i et moderne, højteknologisk land.
Besøg det udødelige Nazareth og Betlehem, dyk i Døde Hav, oplev Herodes klippefæstning Masada eller slap af på en af de lækre sandstrande i storbyen Tel Aviv.
Direkte fra Aalborg og København
Eilat er en af de destinationer i Israel, der er bedst kendt af danskere. Her har danske turister gennem årene oplevet skønne strande, delfiner, tusinder af farvestrålende fiskearter og ørkennatur. Byen har 55.000 indbyggere og ligger ved Rødehavets nordlige ende i det sydligste Israel – adskilt fra resten af Israel med næsten 200 km ørken og bjerge. Fra januar 2014 starter Bravo Tours direkte flyvninger til Eilat ved Det Røde Hav
– Eilat hører naturligt hjemme i et charterrejseprogram, synes vi. Og nu gør vi det muligt for de tusinder af danskere, der gerne vil opleve ”det forjættede land”. Vi ville have startet i Eilat for et år siden, men valgte at udsætte starten, til forholdene i Israel var mere stabile, fortæller Peder Hornshøj fra Bravo Tours.
Verdensberømte dykkermuligheder
Dykning er en af de store attraktioner i Israel. Langs Rødehavskysten ligger et af verdens nordligste koralrev, hvor rejsende kan lære at dykke i et af de mange dykkercentre, der findes i Eilat, og opdage en helt ny verden under overfladen.