*

Politik

DF advarer mod atom-nedrustning

Som eneste danske parti i Europa-Parlamentet stemte Dansk Folkeparti nej til et forslag om atomnedrustning og forbud mod kernevåben. DF's holdning er farlig, mener Socialdemokratiet.

En amerikansk atomprøvesprængning i Nevada-ørkenen under Den Kolde Krig. Foto: National Nuclear Security Administration / Wikimedia Commons

Det er både »forkert« og formentlig nyttesløst at forsøge at begrænse antallet af atomvåben i verden på nuværende tidspunkt. Faktisk er det ligefrem med til at »eskalere konfliktniveauet«, at FN-lande og Europa-Parlamentet presser på for global atom-nedrustning.

Sådan lyder kritikken fra Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, efter en afstemning i parlamentet støtte til begrænsning af kernevåben.

»Jeg synes faktisk, at det er en smule småt begavet rent sikkerhedspolitisk at bringe atomspørgsmålet i spil i en så tilspidset situation, som verden står i lige nu,« siger Vistisen.

Jeg synes virkelig ikke, at tiden er den rette til at tale om atomnedrustning, når vi formentlig står i den mest anspændte situation med Rusland siden Den Kolde Krig.
Anders Vistisen, DF-gruppeformand i Europa-Parlamentet
»Hverken Rusland eller Vesten står og truer hinanden med atomkrig, så jeg synes egentlig, det er med til at eskalere konfliktniveauet, at man bringer nedrustning så offensivt på banen både i FN og i Europa-Parlamentet,« tilføjer DF'eren.

Som det eneste danske parti i EU-parlamentet stemte DF i sidste uge »nej« til at støtte FN's bestræbelser på at begrænse, forbyde og på sigt helt afskaffe de altødelæggende atomarsenaler.

Nyt russisk atommissil kan »udslette arealer på størrelse med Texas eller Frankrig«

Et overvældende flertal i Europa-Parlamentet støttede dog den ikke-bindende resolution, som blev vedtaget med stemmerne 415 for og 124 imod. Blandt de danske ja-stemmer var Margrete Auken (SF), Bendt Bendtsen (K), Morten Løkkegaard (V) og løsgængeren Rikke Karlsson (tidl. DF).

Også Socialdemokratiets gruppeformand i Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, stemte ja. Han mener ligefrem, at DF's passivitet i atomspørgsmålet er farlig:

»Hvis alle havde samme holdning som DF, så ville vi aldrig komme videre. Så ville arbejdet for nedrustning gå i stå, og vi risikerede, at endnu flere lande får atomvåben,« Jeppe Kofod.

Derfor er det vigtigt løbende at skubbe på for ikke-spredning af kernevåben, og det burde være en kamp, som alle danske partier støttede op om, hvis de kærer sig om nedrustning, mener Kofod.

»Det er med til at lægge pres på de 28 EU-lande, EU's udenrigsrepræsentant (italienske Federica Mogherini, red.) og ikke mindst de to EU-lande, som har atomvåben, nemlig Frankrig og Storbritannien,« siger han.

Anders Vistisen mener imidlertid, at ja-stemmerne er nogle hyklere.

»Det er ren symbolpolitik at stemme for at afskaffe atomvåben. Det er bare for at få en følelse af, at man gør noget og at man er vigtig. Hvis der skal ske reel atomnedrustning, kræver det, at amerikanerne og russerne kan blive enige med deres allierede særligt Kina og Storbritannien,« siger han og kalder afstemningen et rent »slag i luften.«

Tror du det kunne gøre en forskel, hvis et samlet Europa-Parlament pressede på for atomnedrustning?

»Nej, det plejer ikke at gøre nogen forskel, når Europa-Parlamentet står sammen om noget.«

Men så kunne DF vel bare lade helt være med at stemme? Hvorfor stemte I aktivt nej?

»Det var den rådgivning, vi fik,« siger Anders Vistisen.

Rådgivningen kom fra ordføreren fra den konservative ECR-gruppe, som DF tilhører i Europa-Parlamentet. Han er en tidligere britisk brigadegeneral, som lagde vægt på vigtigheden af bevare en vis atomafskrækning, forklarer Anders Vistisen. Størstedelen af ECR-gruppens medlemmer – dog ikke alle – stemte derfor nej til atomvåben-resolutionsforslaget.

I det hele taget giver atomnedrustning uden USA og Rusland ikke meget mening, lyder det fra Anders Vistisen, som hellere vil vise støtte til Danmarks allierede end at kæmpe en måske nyttesløs kamp for færre atomvåben.

»Når USA og Storbritannien ikke mener, at tiden er inde til at begrænse atomvåben, så følger vi i meget høj grad dem,« siger Anders Vistisen.

Så DF går ikke ind for atomnedrustning på nuværende tidspunkt?

»Jo, når forudsætningerne er til stede. Der er jo ingen, der synes det er en god idé at udrydde verden, men det ville være noget hyklerisk, hvis et land som Danmark, der ikke har atomvåben, gik ud og vaskede hænder ved at sige ja til at afskaffe atomvåben, når vi samtidig er helt afhængige af amerikanske atomvåben, hvis vi en dag skal forsvares os,« siger Anders Vistisen og fortsætter:

»For os er det vigtigere at vise solidaritet med vores NATO-allierede end at vaske vores hænder.«

Mener du også, at de 123 lande i FN, der stemte for atomvåben-resolutionen bare vaskede deres hænder?

»Det er i hvert fald et nemt standpunkt at have, når de ikke har ansvaret for det sikkerhedspolitiske.«

Foretrækker DF i virkeligheden en slags status quo, hvor atommissilerne blive nede i deres siloer, og hvor vi ikke rigtig taler om at afskaffe dem?

FN-sporet

38 lande stemte nej til FN-resolutionen om at arbejde for at forbyde atomvåben:

Albanien, Andora, Belgien, Bosnien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Island, Israel, Italien, Japan, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Mikronesien, Monaco, Montenegro, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Storbritannien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sydkorea, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.

123 lande stemte for.
16 undlod at stemme.

»Indtil tiden er moden. Jeg synes virkelig ikke, at tiden er den rette til at tale om atomnedrustning, når vi formentlig står i den mest anspændte situation med Rusland siden Den Kolde Krig.«

Samme dag som afstemningen i Europa-Parlamentet fandt sted vedtog 123 lande i FN's komite for nedrustning og international sikkerhed i New York en »skelsættende« resolution om atomvåben.

Resolutionen indebærer, at der i marts næste år skal afholdes en FN-konference med det formål at forhandle en juridisk bindende aftale om atomnedrustning på plads. Først skal atomvåben forbydes og på sigt skal de helt afskaffes, lyder den ambitiøse målsætning.

Danmark stemte dog imod sammen med 37 andre lande primært fordi atommagterne ikke støttede forslaget.

Organisationer om Amnesty International og Greenpeace har ellers hyldet beslutningen som »historisk« og »skelsættende« i kampen for en verden uden kernevåben.

Ifølge Sammenslutningen af Amerikanske Videnskabsmænd (FAS) findes der i dag omkring 15.000 atomsprænghoveder på verdensplan – et markant lavere tal end under Den Kolde Krigs atomkapløb i 60'erne, 70'erne og 80'erne, men stadig langt mere end der skal til for at udslette livet på kloden som vi kender det.

USA og Rusland råder over de absolut største atomvåbenlagre, mens andre atommagter tæller Kina, Pakistan, Indien, Frankrig, Storbritannien og Israel. Senest er Nordkorea formentlig kommet med i klubben.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her