Leder: Romneys sandhed

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

I en video fra et møde med valgkampsponsorer lagt ud på internettet siger den republikanske præsidentkandidat bl.a.:

»Der er 47 pct. af befolkningen, som vil stemme på præsidenten lige meget hvad. 47 pct., der er med ham, der er afhængige af staten, der ser sig selv som ofre, der mener, at staten har ansvaret for at tage sig af dem, der mener, at de har krav på offentlig sygesikring, krav på mad, krav på en bolig, krav på hvad som helst. (…) Dette er mennesker, som ikke betaler nogen indkomstskat.«

Ud over konstateringen af, at en præsidentkandidat altid må påregne at udtale sig til citat, er det tankevækkende så megen postyr Mitt Romneys udtalelser har afstedkommet.

Bureau of the Census under det amerikanske handelsministerium, der har ansvaret for indsamling af data om den amerikanske befolkning, kunne i foråret oplyse, at halvdelen af den amerikanske befolkning (49,1 pct. for at være præcis) bor i en husstand, der modtager mindst én offentlig ydelse. For 30 år siden var tallet 30 pct., og i 2008, umiddelbart før finanskrisen ramte, drejede det sig om 44,4 pct.

Data fra Tax Policy Center, der hører under den ansete tænketank The Brookings Institution, viser, at 46 pct. af de amerikanske husstande i 2011 ikke betalte nogen indkomstskat til forbundsregeringen i Washington.

Nøgternt må man konstatere, at Mitt Romney har styr på kendsgerningerne, men at disse åbenbart er ilde hørt.

Herhjemme er virkeligheden, at over halvdelen af befolkningen lever på en eller anden form for indkomstoverførsel. Det har skabt den såkaldte ”velfærdskoalition”, hvor de, der lever af at administrere overførselsindkomsterne, har en fælles interesse med dem, der modtager dem.

Med andre ord har velfærdskoalitionen nået en så stor styrke, at det – hvilket disse år leverer anskuelighedsundervisning i – er mere end svært at gennemføre nødvendige reformer til sikring af den langsigtede økonomiske holdbarhed. Dette er ret beset også budskabet fra Mitt Romney, og selv om han har vedgået, at det kunne have været formuleret mere elegant, står han ved sine betragtninger.

Naturligvis. Skulle han benægte fakta?

USA’s offentlige bruttogæld ventes i år at nå godt 105 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), mens underskuddet på statsbudgettet ventes at blive på 8,5 pct. af BNP. Tallene er isoleret set på niveau med eller værre end de mest gældsplagede eurolande.

Set i det perspektiv er der god grund til at debattere, om USA vil være i stand til at gennemføre en statsfinansiel konsolidering, samtidig med at så mange amerikanere i en eller anden grad er afhængige af offentlige tilskud.

Hvis USA kan vende tilbage til de samme økonomiske vækstrater som før finanskrisen og den verdensøkonomiske recession, vil de statsfinansielle udfordringer blive mærkbart mindre, men det ændrer ikke ved behovet for politisk at debattere det usunde i, at så stor en del af den amerikanske befolkning ikke er nettobidragydere til samfundet.

Præsident Obamas kampagnestab har ikke været sen til at skose Mitt Romney for udtalelserne, men viser til gengæld ingen lyst til at forholde sig til kendsgerningerne.

Hvem ved? Måske kalkulerer Obama-lejren allerede med, at Mitt Romney faktisk har ret i, at 47 pct. af amerikanerne »vil stemme på præsidenten lige meget hvad«.