Værdigt arbejde

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

I hvert fald er det tankevækkende, at medlemmer af regeringspartierne og deres forhenværende støtteparti dårligt kan sige en sætning uden at tale om alt det gode, som de vil gøre for de arbejdsløse.

Samme omsorg hører man fra fagbevægelsen, der under de forliste trepartsforhandlinger med henvisning til de arbejdsløse ikke turde træffe langsigtede beslutninger.

Arbejdsløshed er en ubehagelig tildragelse på grund af følelsen af at være utilstrækkelig og overflødig for slet ikke at tale om uvisheden for fremtiden.

Derfor skal samfundet bestandigt bestræbe sig på at tilvejebringe de økonomiske forudsætninger for noget nær fuld beskæftigelse samt drage omsorg for at sikre eksistensgrundlaget for de arbejdsløse.

Modydelsen er, at de arbejdsløse når som helst er rede til at påtage sig anvist arbejde. Er de ikke det, må den økonomiske understøttelse fra samfundet prompte indstilles, og de pågældende må tage vare på egen velfærd.

Det bringer os tilbage til de danske jordbær, der i disse sommeruger i alt væsentligt plukkes af østeuropæere, da gartnerne efter eget udsagn ikke kan skaffe dansk arbejdskraft, selv om 162.500 for tiden modtager offentlige ydelser for til gengæld at stå til rådighed for alt forefaldende arbejde.

Mange arbejdsløse mener sig overkvalificerede til at plukke jordbær, men argumentet er svært at forklare for Sergiu Fierut, en rumænsk jurist, som i avisen forledem fortalte, at han tjener gode penge ved at plukke jordbær i Danmark, selv om han ikke har opgivet drømmen om at blive advokat.

En anden, Ciobahica Eleha Larisa, fortæller, at hun ved sæsonarbejdet som jordbærplukker i Danmark kan tjene penge nok til at leve for resten af året i Rumænien.

En dansk arbejdsmarkedsforsker, Nana Wesley Hansen, udtaler til avisen, at jordbærplukning ikke opfattes som attraktiv beskæftigelse, da »ansættelsen er tidsbegrænset, lønnen ikke specielt god og arbejdet fysisk hårdt«.

Kan hænde, men det kan umuligt være argumenter for, at danske arbejdsløse ikke af egen drift skal påtage sig arbejdet i stedet for at være på passiv forsørgelse.

Grundloven foreskriver, at det »til fremme af almenvellet bør tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse«, men der står ikke, at arbejdet skal være tidsubegrænset, lønnen skal være specielt god, eller at arbejdet ikke må være hårdt.

Jordbæravler Morten Alexandersen udtalte til avisen torsdag: »Jeg synes da, at det er sørgeligt, at vi skal gå og betale penge til nogle, som er arbejdsløse, og så skal tage nogle andre til at arbejde. Det er et rigt samfund, der har råd til det.«

Ja, alt for rigt – i hvert fald for de arbejdsløse.

Den politiske debat har tydeligt vist, at kræfter i regering og folketing ikke har forstået sammenhængen mellem at yde og nyde, siden de ikke vil kræve, at danske jordbær selvfølgelig skal plukkes af nogle af de 162.500 arbejdsløse danskere.

Faktisk er der belæg for at mene, at Danmark ikke har et reelt arbejdsløshedsproblem, så længe der er tankevækkende meget arbejde, som det er nødvendigt at hente udenlandsk arbejdskraft til at klare, fordi de danske arbejdsløse i bogstavelig forstand ikke gider at bukke sig efter arbejde.

Jordbær er en dejlig spise, men hos de arbejdsløse og regeringen må de efterlade en meget dårlig smag i munden.