KGB-agenten

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Der er flere opsigtsvækkende elementer i den dom, som Østre Landsret afsagde i går formiddag. Det afgørende er naturligvis, at retten frifandt professor Bent Jensen for 35 ærekrænkende ytringer om journalist Jørgen Dragsdahl. Ærekrænkende, sagde landsretten, men berettigede.

Dermed fejede landsretten den dom af bordet, som Retten i Svendborg afsagde i juli 2010, og som pålagde Bent Jensen at betale både bøder, tortgodtgørelse og sagsomkostninger.

Et andet og nok så afgørende element er, at landsretten har valgt at offentliggøre dommen i sin helhed, altså inklusive alt, hvad der handler om hemmelige PET-dokumenter og afhøringer bag lukkede døre. Det er ganske nye toner sammenlignet med det utålelige hemmelighedskræmmeri, hvormed PET både med hensyn til Bent Jensens forskning og i behandlingen af injuriesagen har praktiseret med god assistance fra Retten i Svendborg.

Også i løbet af appelsagens behandling har Østre Landsret udvist en noget større hensyntagen til offentlighedens interesse, end Retten i Svendborg gjorde.

En direkte følge af dommen er, at Bent Jensen nu uden videre kan offentliggøre tobindsværket ”Ulve, Får og Vogtere - Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991”, som er resultatet af arbejdet i Center for Koldkrigsforskning. Værket har ligget klar til offentliggørelse i nogen tid, men forfattere og forlag har villet afvente landsrettens dom.

Rettens beslutning om at offentliggøre dommen i sin helhed er tillige en anerkendelse af offentlighedens interesse i at få ren besked om, hvad der foregik bag kulisserne under Den Kolde Krig. Hvem der svigtede og gik fjendens ærinde.

At landsretten kalder de 35 ærekrænkende udsagn om Jørgen Dragsdahl for berettigede, er tillige en tilkendegivelse, som åbner en ny dør til forståelse af den for Danmarks internationale anseelse ødelæggende fodnotepolitik i 1980’erne.

Indenrigspolitisk drejede det sig om nogle taktiske fiflerier med henblik på at bringe Schlüter-regeringen i mindretal, hvorefter man forventede, at den straks ville udskrive nyvalg til Folketinget. Men Poul Schlüter tog fusen på det sikkerhedspolitiske flertal og vægtede den økonomiske genopretningspolitik højere. Først med det såkaldte atomvalg i 1988 sagde regeringen stop og fik brudt fodnoteflertallet.

Fodnoteballaden var åbenlyst i Warszawa-pagtens interesse, og det har i årevis været almindeligt kendt og af Dragsdahl erkendt, at han sammen med fremtrædende socialdemokratiske politikere var en af arkitekterne bag fodnotepolitikken. I dag har vi så landsrettens ord for, at professor Bent Jensen havde ret til at konstatere, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent, og vi andre kan nøgternt konstatere, at det var en KGB-agent, der støbte fundamentet til fodnotepolitikken og dermed satte Danmarks placering i forsvarsalliancen Nato på spil. Dommen er dermed også en lammende kritik af den officielle, utåleligt friserede DIIS-rapport om Den Kolde Krig.

For Jørgen Dragsdahl må dommen siges at være noget nær en personlig tragedie. I stedet for at modtage over en halv million kroner fra Bent Jensen i tortgodtgørelse og sagsomkostninger skal han nu betale ham 600.000 kr. i sagsomkostninger. Foruden udgifterne til sin egen advokat.

I stedet for at blive renset for alvorlige anklager om agentvirksomhed for en fremmed magt har han nu landsrettens ord for, at det på 35 punkter var berettiget at fremsætte udsagn, som var »egnede til at nedsætte Jørgen Dragsdahl i medborgernes agtelse.«