Kortsigtet og kulturløs nedskæring

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Rundt om i verden sidder der 3.000 studerende, som hver dag knokler hårdt for at lære at tale dansk. For hvad man sikkert ikke ved, så undervises der faktisk i dansk på flere end 70 universiteter i det meste af verden, herunder på nogle af de bedste og mest prestigiøse.

De studerende, som nu begraver sig i dansk udtale og grammatik, ender ofte som oversættere af danske bøger eller brugsanvisninger, som tolke for danske politikere på besøg, som lokalansatte på danske ambassader rundt om i verden eller som medarbejdere på danske virksomheder, der har en filial i deres hjemland.

At så mange i udlandet læser dansk, er kun muligt, fordi flere af de danske lektorer, der varetager undervisningen rundt om i verden, støttes økonomisk fra Danmark.

Effektiv kampagne

Den økonomiske støtte er småpenge i det store hele – vi taler om 9 mio. kr. på finansloven – men for de penge får man altså udbredt kendskabet til Danmark og det danske, ligesom man brander Danmark bedre og mere effektivt, end nogen turistkampagne eller erhvervsfremstød nogensinde kan gøre.

Men nu vil regeringen med uddannelsesminister Morten Østergaard i spidsen skære i den ordning, der gør det muligt at udbrede kendskabet til dansk uden for landets grænser – en ordning, der kaldes lektoratsordningen.

Der er ikke tale om en mindre nedskæring, hvad enhver ville kunne forstå, men en nedskæring på mere end 50 pct. En sådan nedskæring er svær at tolke som andet end et udtryk for, at regeringen mener, at ordningen er ligegyldig og ikke betyder noget videre, når det gælder om at fremme Danmark og dansk kultur.

Ekstra ambassadører

Man kan undre sig over, at en regering, der ellers har et erklæret mål om at ville øge kendskabet til Danmark og danske produkter i udlandet, vil skære så kraftigt i en ordning, der hjælper med netop at opfylde disse mål. Og det er let at forstå, hvorfor Per Stig Møller påpeger, at »det er dumt, at man vil spare små penge på noget, man får så meget ud af.«

Som tidligere udenrigsminister ved Per Stig Møller bedre end nogen anden, at man også brander Danmark »gennem ideer, idealer og kulturer«, og at de danske lektorer her »spiller en stor rolle«, fordi de fungerer som en slags ambassadører for Danmark og det danske.

Kaster vi et blik på Sverige, er der noget, der tyder på, at vores naboer i det svenske har forstået, hvor meget det betyder for landet, at der uddannes svensktalende på alverdens udenlandske universiteter.

Flere end 200 svenske lektorer findes der rundt om i verden, som underviser flere end 30.000 studerende i svensk. Og vi ved jo alle, hvor godt Sverige har klaret sig økonomisk i de senere år i modsætning til Danmark.

Forståelsen af dansk kultur

At skære i lektoratsordningen med mere end 50 pct. er kortsigtet og kulturløst. Kortsigtet, fordi nedskæringen vil få alvorlige konsekvenser for udbredelsen af dansk kultur i resten af verden, hvor det bl.a. vil blive sværere for danske virksomheder at rekruttere kvalificere dansktalende medarbejder.

Kulturløst, fordi ordningen, som det blev beskrevet i en sprogpolitisk redegørelse fra Kulturministeriet for nogle år siden, er et »værdifuldt bidrag til fremme af dansk sprog og forståelse af dansk kultur i udlandet.«

Det bidrag til fremme af dansk sprog og kultur i udlandet vil nu gå tabt med konsekvenser for eksporten og kendskabet til Danmark. Og det har vi kun regeringen at takke for.