Gælder lovene ikke alle?
Skudepisoden og den efterfølgende storm på skadestuen i Odense afslører, at der er to grupper i Danmark, der mener, at loven ikke gælder for unge utilpassede, muslimske indvandrere.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den ene gruppe er indvandrerne selv, som så også klart viser deres manglende respekt for dansk lov og ret ved efterfølgende at stille krav om løsladelse af de få personer, som det lykkedes politiet at anholde.
Den anden gruppe, som ikke mener, at lovene gælder for unge utilpassede, muslimske indvandrere, er politiet. For hvordan forklarer man ellers en ledende politimands udtalelser i radioen om, at man ikke foretog anholdelser ved stormen på skadestuen, fordi »stemningen ikke var til det«?
Stemningen var ikke til det. Er overholdelse af loven blevet et spørgsmål om stemning?
Jeg håber, at ansvarlige politikere kan gøre det klart for både de unge utilpassede, muslimske indvandrer og politiet, at lov er lov, og lov skal holdes af alle uanset stemningen.