”Globish” ødelægger Københavns muligheder
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I Danmark truer dårlige tolke retssikkerheden, og i EU er der røster fremme om store besparelser på tolkebudgettet, men også på andre områder er kvalificeret tolkning ved at blive en mangelvare.
Arrangører af internationale konferencer og møder i Danmark er begyndt at fravælge tolkning. Arrangørerne mener, at alle oplægsholdere og deltagere nu om dage taler engelsk, og at tolkning derfor er unødvendig. Det er en bekymrende udvikling. Uden konferencetolkning får hverken oplægsholdere, deltagere eller arrangører det fulde udbytte af deres anstrengelser.
Fuld valuta for pengene
Når København og Danmark ønsker at profilere sig som en af verdens bedste lokaliteter for internationale konferencer, skal vi sørge for, at det konferenceprodukt, som vi leverer, giver fuld valuta for pengene.
Selv om mange danskere og andre skandinaver taler et udmærket engelsk, er det samme endnu ikke tilfældet med vore andre nærmeste europæiske naboer, for slet ikke at tale om konferencedeltagere, der kommer fra Kina, Brasilien og andre vækstmarkeder.
Det er godt, at engelsk er blevet det fællessprog, som vi kan tale sammen på, når vi ikke har et fælles modersmål, og når der ikke står så meget på spil.
I begejstringen glemmer vi, at det engelsk, som de fleste af os betjener os af, er meget langt fra det engelsk, som tales af mennesker, der har engelsk som modersmål. Derfor er det vigtigt, at vi som en helt naturlig ting tilbyder udenlandske konferencegæster tolkning til eget modersmål.
Manglende nuancer
Skal man gøre sig lidt munter, kan man sige, at det engelsk, som man taler på internationale konferencer, er en slags ”globish”, hvor alle har lige dårlige forudsætninger for at udtrykke og forstå præcis og nuanceret information.
”Globish” er et sprog med kun ganske få tusinde ord, der skal dække et utal af nuancer og perspektiver inden for alle mulige fag, brancher og problemstillinger. Dertil kommer, at både afsender og modtager forstår ”globish” ud fra sine egne kulturelle og sproglige forudsætninger. I kombination med et meget lille og utilstrækkeligt ordforråd giver det naturligvis mange muligheder for alvorlige misforståelser.
Skal alle konferencedeltagere have mulighed for både at udtrykke sig nuanceret og forstå, hvad der bliver sagt, lige så godt som man gør på sit eget modersmål, er det en forudsætning, at konferencearrangørerne tilbyder deltagerne simultantolkning fra det talte fremmedsprog til eget modersmål.