Sundhedsministeren skal tage sig af de svageste

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) har meldt klart ud, at han vil sætte ind mod ulighed i sundhed. Det er meget positivt, for det er ikke i orden, at eksempelvis mænd i Nordjylland skal rammes hårdere af blodpropper end mænd i den mere velstillede hovedstadsregion.

Men sundhedsministeren er også nødt til at se i øjnene, at mere tid hos lægen til de mest udsatte ikke løser problemerne alene. Forebyggelse er helt afgørende, når vi taler om alvorlige hjertesygdomme og kræft.

Forleden sad jeg til en folkesundhedskonference arrangeret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Her var fokus på de såkaldte strategiske partnerskaber, som lokalt på tværs af myndigheder, den private sektor, organisationer og frivillige skal skabe større sundhed. Men ikke meget om, hvad regeringen selv kan gøre. Tværtimod har ministeren understreget, at vejen til større sundhed alene er baseret på større motivation hos den enkelte. Det holder ikke. Man kan ikke på den ene side sige, at man vil bekæmpe ulighed i sundhed og så samtidig fravælge at bruge de mere håndfaste midler – som at sætte prisen op på tobak og alkohol. Det er nemlig det, vi ved, for alvor virker.

Tobak er den afgørende årsag

Sundhedsministeren bør eksempelvis forholde sig aktivt til, at tobak er den afgørende årsag til, at uligheden i sundhed vokser i Danmark. Mens mange med lang uddannelse er holdt op med at ryge inden for de seneste år, er der ikke sket samme fald blandt danskere med kort uddannelse. Det er dem, der oftest får lungekræft, kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertelidelser.

Oplysningskampagner og velmenende appeller har været brugt i årevis, og de rå tal – som kan findes i Sundhedsstyrelsen – dokumenterer, at det ikke er nok.

Derfor har vi en forventning om, at politikerne tager deres ansvar alvorligt og får vendt udviklingen, f.eks. ved at sætte prisen op. At tale udenom er at svigte de borgere, som har mest brug for hjælp.