Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Regeringen sætter sig selv i skammekrogen

Anne Albinus, lektor emeritus, Vivaldisvej 17, Herning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringen har store ambitioner på flere områder, men når det gælder det radioaktive affald på Risø, er der absolut ingen ambitioner om demokrati eller faglighed.

Man skjuler for befolkningen, hvad der foregår ved at modsætte sig, at internationale eksperter gransker slutdepotplanerne og processen, selv om det blev lovet i beslutningsgrundlaget fra 2003.

Man tvinger en kommune til at tage imod slutdepotet, selv om man ved, at tvang ikke har virket i lignende sager i udlandet.

Det påtænkte danske slutdepot findes ikke magen til i verden.

Det er det simpelthen for ringe til.

Ingen steder blander man kort- og langlivet radioaktivt affald (hvoraf noget er højaktivt) med giftigt affald i et depot i en påtænkt dybde af 30 meter og med en sikkerhedshorisont på 300 år. Der er tale om ren og skær nedgravning, som om det var haveaffald, og alt tyder på, at det vil sive fra depotet efter kortere eller længere tids forløb.

Myndighedernes begrundelse for nedgravning er utilstrækkelig, og man er derfor henvist til at gætte på, hvad der ligger bag.

Et gæt er, at man ønsker at skjule noget for at kunne lave en billig løsning, og/eller fordi man ikke kan overskue indholdet i affaldet.

Radioaktivt affald fra forsøgsreaktorer er nemlig mere kompliceret end affald fra et atomkraftværk.

Et lyspunkt er det dog, at sundhedsministeren har indvilget i at undersøge en mellemlagerløsning, hvor affaldet opbevares ved jordoverfladen og overvåges.

Mellemløsning en mulighed

I de kommende årtier vil der sandsynligvis blive udviklet metoder til at uskadeliggøre den farligste del af affaldet, og så er det vigtigt, at man kan komme til det.

Desværre er der flere tegn på, at denne løsning ikke undersøges på lige fod med en slutdeponering.

Og det er kritisabelt, for til efteråret skal Folketinget vælge mellem slutdeponering og mellemlagring.

Det vil koste at bygge og drive et mellemlager, men nedgravning risikerer at blive endnu dyrere og være til skade for mennesker og miljø i mange generationer frem.

Tænk på de giftgrunde, der ligger rundt omkring i landet. Her troede man engang, at affaldet var væk, fordi det var ude af syne, men senere er vi blevet belært om noget andet.

Regeringen bør begynde at tænke over konsekvenserne af slutdepotplanen og handle derefter.

I det mindste bør sundhedsministeren komme ud af busken og give en ordentlig begrundelse for slutdeponering, hvis der findes en sådan. Hidtil har man klamret sig til den floskel, at »hver generation skal rydde op efter sig«.

Også selvom man ved, at affaldet vil sive ud på et eller andet tidspunkt.

Med slutdepot-”løsningen” påfører vi de næste generationer et større problem end det, vi selv har modtaget.