Hvad vil Dansk Folkeparti med Danmark?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvad mon danskerne egentlig helst vil have: Et Danmark med større frihed og flere muligheder – eller et Danmark, der ligner et frilandsmuseum? Noget kunne tyde på, at danskerne ønsker det første, men vælger det sidste.
Kommunalvalget og de seneste meningsmålinger viser nemlig, at Danmarks tredjestørste parti, Dansk Folkeparti, vokser støt.
Ved kommunalvalget lagde partiet 20 pct. til det forrige resultat, og i meningsmålingerne er DF vokset med 50 pct. siden seneste folketingsvalg, selvom partiet ikke har nogen bud på de udfordringer, som Danmark står over for:
Kvaliteten af den offentlige service bliver ringere, både når det drejer sig om skoler, sundhed og uddannelse. Samtidig stagnerer den økonomiske vækst, mens produktiviteten falder.
Nationalromantisk dagsorden
I den kommunale valgkamp i Vejle var det eneste forslag fra DF, at Egtved-pigen skulle køres fra København til Egtved.
Der var ingen bud på, hvordan Vejle skulle blive en bedre, tryggere og mere konkurrencedygtig by.
Ser man på DF i Folketinget, er der heller ingen bud, men udelukkende en nationalromantisk dagsorden. Lidt om, at de ældre skal have flere penge, og lidt om, at kriminelle fra Østeuropa skal stoppes ved grænsen, og i øvrigt skal væksten i den offentlige sektor så fortsætte ufortrødent. Egentlige ideer, der rækker ud over at gøre Danmark til et frilandsmuseum, præsenterer DF ikke.
Truet af vækstkrisen
En række partier på Christiansborg, Liberal Alliance, Venstre, Socialdemokraterne og De Radikale, har derimod haft klare meldinger om Danmarks udfordringer.
Anders Samuelsen og LA lancerede i sommer en ”familiepakke”, der skal sikre vækst og skabe mulighed for, at alle familier kan beholde købekraft og sikres selvforsørgelse gennem lavere skatter, så der skabes flere rigtige arbejdspladser.
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, talte om en »vækstkrise, som truer Danmarks økonomi« ved Folketingets åbning, og økonomiminister Margrethe Vestager (R) talte om »behov for at øge lønkonkurrenceevnen« i finanslovsdebatten. Selv finansminister Bjarne Corydon (S) har indset, at konkurrenceevnen skal forbedres igennem en accept af »konkurrencestaten«. Flere udbud og større effektivitet, så nytænkning prioriteres over vaner og bureaukrati.
Nej til forandring
Dansk Folkeparti præsenterer derimod ingen bud på, hvordan Danmark og danskerne skal sikres gode skoler, gode plejehjem og god infrastruktur for arbejdskraft og industri.
Partiet gentager blot kravet om, at væksten skal fortsætte i den offentlige sektor. Men hvor skal pengene komme fra?
Hvordan ser fremtidens Danmark ud, hvordan skal velfærden finansieres, og hvordan skal Danmark placere sig i en globaliseret verden, hvor isolation næppe er vejen frem?
Alligevel gør DF sig tilsyneladende klar til mulig regeringsdeltagelse efter næste valg. Måske skulle man i partiet inden da forklare danskerne, hvad de egentlig vil, ud over at sige nej til al forandring.