Omstilling fra kul til biomasse vil være kostbar

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Statskassen kommer som omtalt i JP 28/11 til at mangle gigantiske milliardbeløb, hvis fossile brændsler, der er belagt med høje afgifter til staten, erstattes med afgiftsfri ”grønne” energikilder som vind, sol og biobrændsler. De grønne energikilder – såvel som energibesparelser – må derfor nødvendigvis belægges med nøjagtig lige så høje afgifter som de fossile brændsler for at lukke hullet i statskassen.

Hvis grøn energi ikke var dyrere i rene produktionsomkostninger end konventionel energi, ville forbrugerne ikke komme til at betale mere for energien ved afgiftsneutral omlægning fra konventionel energi til grøn energi.

Desværre er al grøn energi (sol, vind og biobrændsler) meget dyrere i rene omkostninger end de konventionelle energikilder, de erstatter. Denne meromkostning ved omstilling fra fossil til grøn energi giver en ekstra milliardregning til forbrugerne/skatteyderne oven i nævnte afgifter til dækning af hullet i statskassen. Det er ene og alene den reelle meromkostning ved grøn energi i forhold til konventionel energi, der gør afgiftsneutral omlægning fra fossil til grøn energi dyrere for danskerne.

Nødvendig afgift

Et eksempel:

Kul til fjernvarmeproduktion i kulfyrede kraftvarmeværker er belagt med en afgift på 71 kr./Gj brændværdi af kullene. Markedsprisen for kul er i dag 20 kr./GJ, så 75 pct. af den pris, værkerne skal betale, er afgift til staten.

Omstilling fra kul til biomasse betyder derfor, at biomassen skal belægges med en afgift på 71 kr./GJ brændværdi eller en afgift på godt 1.200 kr. pr. ton træpiller af god kvalitet, hvis omstillingen skal være afgiftsneutral.

Højere driftsudgifter

Omstillingen fra kul til biomasse bliver i virkeligheden meget dyrere for forbrugerne: For det første fordi biomasse er en knap ressource, der er fire gange dyrere end kul pr. enhed af effektiv brændværdi. Og for det andet fordi ombygning af vore kraftvarmeværker fra kul til biomasse koster milliarder i investering.

Fyring med biomasse giver desuden højere driftsudgifter end med kul. Udgifter, som alle skal betales af forbrugerne og/eller skatteyderne.

Den politisk besluttede omlægning fra 2010 til 2020 af 4 mio. tons kul (100 PJ) pr. år til biomasse i kraftvarmeværkerne vil således komme til at koste forbrugerne en årlig merudgift før skatter og afgifter på 6 mia. kr. plus omkring 1 mia. kr. om året til ombygning og forøgede driftsudgifter ved fyring med biobrændsler i forhold til kul.

10.000 kr. mere om året

Et konkret eksempel: Amagerværket skal snart ombygges fra kul til fyring med biomasse for en investering på 1,2 mia. kr. samt 0,1-0,2 mia. kr./år i forøgede driftsudgifter ved fyring med biomasse. Dertil kommer en årlig merudgift på ca. 1,05 mia. kr. ved at erstatte det hidtidige årlige kulforbrug på 700.000 tons med biomasse, der er fire gange så dyr. Det giver en samlet merudgift på omkring 1,25 mia. kr. pr. år ved afgiftsneutral omlægning fra kul til biomasse. 80 pct. heraf tillægges fjernvarmeproduktion, hvilket betyder, at værkets 130.000 fjernvarmekunder vil få deres varmeregning forøget med 10.000 kr. om året med moms.

Denne merudgift kan reduceres (f.eks. for at camouflere omkostningerne ved at erstatte kul med biomasse) ved at reducere afgiften på biomasse i forhold til afgiften på kul, men i så fald skal forskellen i afgift betales af statskassen. Vi kan ikke slippe uden om den fulde regning for den ”grønne omstilling”. Det er i øvrigt ifølge mange forskere tvivlsomt, om der overhovedet opnås nogen CO2-besparelse ved at erstatte fossile brændsler med importerede biobrændsler.

Hvornår vågner vore ”grønne” politikere mon op til virkelighedens verden?