Skattekroner til landbruget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jyllands-Postens journalist Lars Attrup rammer spot on, når han i sidste uges analyse af dansk landbrug skitserer, at der forelå en drejebog for, hvordan man ved fælles inddæmning kunne få arbejdstagerne til at betale for erhvervets fejlkalkuler.

Efter slagteriarbejdernes nej til at betale for en øget slagtesvineproduktion er drejebogens næste afsnit indlysende: Nu er det op til politikerne – det vil sige skatteyderne – økonomisk at sikre dansk landbrug og arbejdspladser på slagterierne. Landbruget er med en gæld på ca. 350 mia. kr. en kolos på lerfødder, og med Rangvid-rapportens ord rykker en kollaps stadigt tættere på, når landbrugets afdragsfrie lån nu snart begynder at forfalde.

Med andre ord er landbruget blevet et overvældende samfundsøkonomisk problem, hvorfor bl.a. Erhvervsministeriet da også begynder at italesætte, at landbruget skal have en håndsrækning fra samfundet. Det vil sige, at skatteyderne skal støtte det forgældede erhverv yderligere.

Goder for pengene

Hvis det er drejebogens næste kapitel, skal der skrives ind, at vi denne gang vil have nogle goder for vores penge. Kravet skal ses i lyset af, at vi har mistet og fortsat mister fælles goder som rent vand og sidder tilbage med en udpint natur, men får vi landbruget til at tage ansvar, er der til gengæld netop nu en historisk chance for at give plads til nye vækstmuligheder og samtidig sikre en rigere natur og ad den vej leve op til egne politiske aftaler og internationale forpligtelser.

Det er nu, fordi de politiske forhandlinger om Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger begynder i efteråret – anbefalinger, der samlet anviser en ny start for landbrug og natur.

Naturen skal have førsteprioritet

Derfor vil det være katastrofalt, hvis der betingelsesløst udstedes borgerfinansierede hjælpepakker til landbruget. Det vil nulstille det momentum, der netop nu er til stede for en grøn omstilling af erhvervet, mens regningen for at få naturen tilbage på fode bliver stadigt højere.

En lempelse af landbrugets gæld skal kobles sammen med en udtagning af en række landbrugsarealer, hvor naturen skal have førsteprioritet. Det skal ske som en del af en jordfordelingsproces, som fører til, at de mindre produktive arealer, f.eks. langs søer og vandløb, tages ud af drift. Det vil give en betydelig samfundsgevinst, fordi disse arealer bl.a. vil give mere og bedre natur og et bedre vandmiljø.

Den udvikling i drejebogen stiller krav om politisk mod. Men det er nu, chancen er der.