Hvordan kan klimapolitik laves så forkert?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er en gåde, at regeringen kan agere så tåbeligt, at den vil bruge endnu nogle hundred millioner skattekroner på at modarbejde sig selv, men med de aktuelle planer om at pålægge landbruget yderligere kvælstofrestriktioner og tvangsudvide den økologiske produktion torpederer regeringen direkte sin egen klimadagsorden.

Sammenhængen er følgende: Kvælstofbegrænsningen nedsætter planteproduktionen og dermed den fotosyntese, der opbygger plantemateriale af luftens CO2. Når der optages mindre CO2, belaster det naturligvis CO2-regnskabet.

Noget af plantematerialet høstes til foder eller fødevarer, hvorved det igen indgår i CO2-kredsløbet, men resten (bl.a. halm og roddele) vil forbedre CO2-regnskabet, uanset om det nedbringes i jorden og dermed opbygger humuspuljen i jordbunden, eller om det anvendes til energiformål og dermed erstatter fossilt brændstof.

Manglende plantenæring

Når der tilføres utilstrækkelig plantenæring, som det er sket gennem de seneste årtier på grund af rent politiske beslutninger, overstiger mineraliseringen (”afbrændingen”) af jordbundens humusnydannelsen, og der sker en nettoafgang af CO2 fra jordbunden til atmosfæren (humus nedbrydes til CO2 og plantenæring med en halveringstid på ca. 20 år).

En anden klimabelastende virkning af manglende plantenæring – hvad enten det skyldes kvælstofrestriktioner eller økologi – er mindre hektar-udbytter, som medfører større arealkrav til madproduktion og derfor efterlader mindre plads til skov og naturarealer.

Det er elementært

Det er alt sammen helt elementært. Skolebørn kan forstå det, men mange politikere glemmer det, når deres fod rammer trappen til Folketinget.