Tanker om dansk statsgæld

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I JP 12/5 kunne man læse, at Danmarks statsgæld i dag er opgjort til 787 mia. kr. Læserbrevskriveren, Ivar Dreyer, spørger om, hvor mange statsobligationer der skal sælges til næste år for at dække underskuddet på finansloven og for at høvle bare lidt af statsgælden. Dette spørgsmål får mig til at komme med følgende kommentarer: Jeg har på mit skrivebord liggende tallene for den danske statsgæld fra 1818, det år, da man oprettede Nationalbanken, indtil 1974. I 1818 var gælden 258 mio. kr., og i 1974 var den vokset til 238 mia. kr.

Så kan man jo se i Jyllands-Posten fra 12/5, at gælden i dag udgør 787 mia. kr. Ivar Dreyer omtaler også, at vi alle har del i ondet ved at bruge mere, end vi tjener, altså den sædvanlige floskel, som bruges af politikere og økonomer: Vi lever over evne.

Politikerne har haft tid nok

Det er forkert at beskylde samfundet for at leve over evne. Jo, selvfølgelig er der nogle, der forvalter deres penge forkert. Tænk bare på "Luksusfælden", men det har ingen indflydelse på samfundets gæld, som man prøver at bekæmpe med næb og kløer.

Vi sparer og sparer, skærer ned på alverdens ydelser og har gjort det, så længe jeg husker, men har det hjulpet? Nej, det kan man se på ovenstående tal. Det burde have fået økonomer og politikere til at tænke i andre baner. De har haft tid nok til det.

Nogle økonomer mener, at når mange mennesker i gennemsnit optræder på samme måde, så kan man for at gøre det matematisk enklere reducere hele samfundet til én person. Det må jo også gælde, når alle mennesker i det meste af verden, om ikke i hele verden, låner penge på de vilkår, som vi alle kender så godt. Man låner en sum penge og betaler tilbage med påskrevne renter. Altså vi betaler mere tilbage, end vi har lånt.

Noget at bruge pengene til

Lad os så lade alle lånere optræde som én person, i økonomisk terminologi kaldet en agent. Han har lånt alle de penge, der cirkulerer i den økonomiske verden. Pengene kommer fra banken, og de skal ende i banken igen, fordi de er lånt. Sådan er det også, når man låner en ting, den skal leveres tilbage. Vi må ikke lave penge selv, fordi det er strafbart. Det ved vi også alle sammen, og så er det, at man må spørge: Hvor kommer de penge fra, som vores agent skal betale tilbage, ud over de penge, han har lånt?

Én agent har ikke megen glæde af de penge, han har lånt. Der er ikke noget at bruge dem til, når man er alene. Lad os derfor udvide antallet af agenter til f. eks 100 eller 1.000. Det er ligegyldigt. Nu er der nogle til at bruge pengene til det, de er beregnet til, nemlig til at omsætte varer for. Det nye antal agenter vil bruge pengene på nøjagtig samme måde, som det er tilfældet i samfundet i dag.

Går nedenom og hjem

Det betyder, at nogle vil tjene rigtig mange penge, nogle vil tjene til dagen og vejen, og nogle vil gå nedenom og hjem. Også som det foregår hver dag i det virkelige samfund, men det betyder ikke, at der kommer flere penge i omløb, for penge kan jo ikke yngle. Det viser, at de penge, der er i samfundet, fordeles på en anden måde.

Nogle kan altså få pengene til at "yngle", men det forøger ikke den sum, som de 1.000 agenter har til rådighed. Den dag lånene udløber, og pengene skal tilbage til banken, hænger vores agenter på den. Der er ikke penge nok, og de kan ikke leve op til lånekontraktens betingelser, for der skal også betales renter.

Fjende, som ikke kan bekæmpes

Hvad så? Ja, der er kun én mulighed: Der må optages nye lån til betaling af de gamle, og dermed er vi inde i den onde spiral, som ikke kan standses med den pengeteknik, som bruges i dag, og som betinger, at gælden skal stige. Da ethvert lån kræver flere penge tilbagebetalt, end der er lånt, vil samfundets gæld uvægerligt stige, hvad også statistikken har vist de seneste 195 år. Det undrer mig, at vores højtuddannede økonomer ikke fortæller os den rette sammenhæng. Ved de det ikke, eller må vi ikke få det at vide?

For mig at se er ovenstående logik fra ende til anden, jeg havde nær sagt for perlehøns, og spørgsmålet i indledningen af dette indlæg om at høvle lidt af statsgælden har faktisk ingen mening.

Gældsstigningen er en fjende, som ikke kan bekæmpes under de gældende forhold, og hvis man ikke vil acceptere, at den vokser, uanset hvad man stiller op for at nedbringe den, så er man nødt til at finde et alternativ til den gængse pengeteknik, og det er også muligt.