Fremtidens ledelse i folkeskolen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvad er moderne arbejdstidsstyring? Hvad er gammeldags arbejdstidstyring? Det er spørgsmål, der under KL's lockout af lærerne har været givet mange svar på og udtrykt forskellige holdninger til. Kom til at tænke på et par oplevelser, jeg har haft på forskellige arbejdspladser. Oplevelser, der sætter disse spørgsmål i perspektiv.

Jeg arbejdede i en fjern fortid i min ungdom på en entreprenørarbejdsplads. Her blev arbejdsindsatsen opgjort i form af arbejdstidsregistrering på et stempelur. Her oplevede jeg hver dag cirka et kvarter før arbejdstidens ophør, at næsten alle medarbejdere stillede sig bag stabler af byggematerialer for at kunne komme først frem til stempeluret, når fløjten lød for arbejdsdagens ophør. Så gjaldt om at løbe over til stempeluret og komme først i køen.

Alle ville nemlig gerne stemple ud først, så man de kunne komme først ud fra parkeringspladsen og ikke skulle spilde fritid på at holde i kø. Produktiv udnyttelse af arbejds- og tilstedeværelsestiden? Næppe!

Effektiv udnyttelse af tiden

På en anden arbejdsplads med opgaver inden for offentlig administration oplevede jeg for en del år siden, at nogle medarbejdere indimellem forespurgte, om der var "brikket ind"? Også på denne arbejdsplads skulle man bruge stempelur, og hver ansat havde sin brik, der skulle trykkes ind, når man arbejdede og skulle trækkes ud, når man holdt pause eller holdt fri.

Spørgsmålet, om der var "brikket ind", blev stillet, hvis nogen i en kaffepause kom til at tale om de faglige opgaver, man var optaget af. Man ”brikkede" nemlig til kaffepause. Effektiv udnyttelse af arbejds- og tilstedeværelsetid? Næppe! Der blev jo ikke talt om at "brikke ud", hvis man i arbejdstiden i forbindelse med det sociale samvær tog sig en lille privat sludder. Hvilket jeg heller ikke synes, man skal "brikke ud" for.

Sociale relationer er vigtige for kvalitet i opgaveløsningen på en arbejdsplads.

Eksemplerne viser, at en opgørelse af arbejdsindsatsen på tilstedeværelsestid ikke nødvendigvis fremmer produktivitet, motivation og arbejdsglæde og dermed kvalitet i opgaveløsningen.

Medansvar til de ansatte

Når nu frustrationerne over lærerlockouten og regeringsindgrebet har lagt sig, må man håbe, at både ledere og ansatte i folkeskolen vil samarbejde ud fra, hvad jeg vil kalde moderne ledelses- og styringsmetoder. Nemlig at give tillid til de ansatte.

Give medansvar til de ansatte, tage ansvaret på sig og vise anerkendelse og opbakning kombineret med positiv kravstilling og konstruktive tilbagemeldinger.

Positiv ledelsesform

En sådan tilgang virker fremmende på motivationen hos os alle. Det være sig folkeskolens ansatte og ledere som alle mulige andre. "Brikke ind" og "brikke ud"-metoder med opgørelse af arbejdsindsatsen på tilstedeværelsestid hører industrisamfundet til og har ingen mening, når det gælder vidensarbejdspladser. Her må engagement, professionsstolthed og motivation være i højsædet, når det gælder fremme af en positiv opgaveløsning.

Forhåbentlig er folkeskolens ledere også fremover eksponenter for en sådan moderne positiv ledelsesform, og forhåbentligt vil folkeskolens ansatte respondere positivt på en sådan positiv ledelsesstil.

Alt andet vil gå ud over elevernes udbytte og de ansattes arbejdsmiljø.