Ulve i Danmark?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mangt og meget er der efterhånden skrevet om dette emne – både for og imod. Man har nu mest indtryk af, at de, der ønsker ulven tilbage – endda i ret stort tal – mest er folk, der sidder trygt og sikkert på deres kontorer inde i København og på Frederiksberg, hvor der ikke er den store fare for at rende på dyret.

Det er anført, at ulven har været her engang. Javist, det er der nu så meget, der har. Men vil nogen påstå, at det var lykken, da ulven var her indtil for 200 år siden? Da man blev klar over, at det var den sidste ulv, der blev skudt på Skive-egnen i 1813, har man utvivlsomt åndet lettet op.

Ulven blev betragtet som et farligt og skadeligt rovdyr, som man gjorde alt for at udrydde, hvilket altså også lykkedes til sidst. Der findes mange beretninger fra dengang om fårebestande, som blev dræbt henholdsvis skambidt af ulve, og der er da vist heller ingen, der har savnet ulven i de 200 år.

Hvem tør tage ansvaret?

Dengang var Danmark meget anderledes end i dag. Store dele af Midt- og Vestjylland henlå som uberørt hede afvekslet med vådområder – altså ideelt for ulve. Det var først fra 1866, at man begyndte at opdyrke og beplante hedearealerne og udføre vandings- og afvandingsarbejder – altså mere end 50 år efter, at den sidste ulv var død. Men selvom ulvene før 1813 havde enorme arealer for sig selv, angreb de jævnligt både mennesker og husdyr.

I begyndelsen af 1800-tallet levede der ca. 900.000 mennesker i Danmark – altså ca. en sjettedel af det antal, vi er i dag. Derfor kan man ikke ræsonnere, at fordi ulven har været her engang, så kan den også være her i dag. Naturområder – skove, plantager, heder osv. – bliver i dag benyttet som rekreative områder, hvad de ikke blev dengang.

Blandt andet bruges naturområder flittigt af spejderkorpsene, hvor børn og unge i stort tal deltager i sunde aktiviteter i naturen og ofte overnatter i naturområderne i telt eller bivuak. Hvem tør tage ansvar for børns og unges sunde og udviklende fritids- og friluftsliv i naturområderne, såfremt der udvikler sig en større bestand af ulve i disse områder?

Foruden faren for mennesker udgør ulven naturligvis også en fare for husdyr, hvad der allerede er set eksempler på. Når ulve kan angribe så store dyr som elge, kan de naturligvis også angribe husdyrene her i Danmark, og her er får særligt udsatte. Får er en lækkerbisken for ulve. Dels fordi ulve tiltrækkes af lugten fra får, dels fordi de kortbenede får er et lettere bytte end det langbenede hjortevildt.

Ulven er en dræber. Den dræber mere, end den æder. Kommer en ulv ind i en fårefenne, vil den kunne dræbe eller lemlæste hele flokken, inden den er tilfreds. Det var det, man så fornylig på Harrild Hede, hvor en enkelt ulvs angreb kostede 20 får livet. Og en erstatningsordning løser ikke dette problem. Fåreavlere holder ikke får for at få dem dræbt eller skambidt, selvom de bliver erstattet.

Kan blive smittet af rabies

Mærkelige argumenter er ført i marken for genindførelse af ulve i Danmark, bl.a. at risikoen for at ulve vil angribe mennesker kun er 1 pct. Jeg gad nok se de beregninger, der har ført frem til dette facit. Og hvorledes skal det forstås? Betyder det, at 1 pct. af os kan forventes at blive angrebet? Er det 1 pct. hvert år eller i hver generation eller hvad? Og hvem af os er det så, der skal udgøre den ene procent, som kan forvente at blive angrebet?

Et andet argument, man har hørt, er, at ulve kun vil angribe mennesker, hvis de (ulvene) enten er trængte eller er smittet med rabies. Udsagnet er forkert, men rummer dog den frygtelige sandhed, at ulve kan blive smittet med rabies. Kan man forestille sig den katastrofe, det vil kunne medføre, såfremt der opstår en rabiesepidemi i en større ulvebestand?

Romantiske overvejelser

Det er blevet anført, at en bestand på omkring 100 ulve vil være passende at have her i Danmark.

Hvad gør man så, hvis de bliver til f.eks. 200 eller 300 stk.? Skal man så skyde de overtallige? Jamen det må man jo ikke for EU. EU’s regler går jo slet og ret ud på, at ulven er fredet og ikke må skydes, uanset hvor mange der er .

Man får nærmest indtrykket af, at ønsket om at få ulven tilbage til Danmark bygger på nogle romantiske og sentimentale overvejelser i retning af, at når der er løver i Afrika og jaguarer i Sydamerika, så kan vi også have fritgående rovdyr som ulve i Danmark. Det ligger bare milelangt fra realiteternes verden.