Regeringens lukkethed og kerneaffald

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Sagen om et slutdepot for radioaktivt affald skulle have været en åben proces if. beslutningsgrundlaget fra 2003, men regeringen har valgt lukkethed. Det kan undre, for slutdepot-processer i flere lande har spillet fallit, fordi borgerne ikke blev inddraget.

Det gælder bl.a. Belgien, Italien, England, USA og Sverige, hvor man har måttet begynde forfra. Belgiske myndigheder lærte, at kun gennem tæt samarbejde med berørte kommuner og borgere kan myndighederne fuldt ud forstå de lokale interessenters behov, og omvendt kan disse forstå myndighedernes. Nøgleelementerne er respekt, gennemsigtighed, åbenhed og evnen til at lytte til hinanden.

Borgergrupperne vil gerne inddrages, men er henvist til at søge indflydelse via deres kommuner.

Kommunerne kan sende en mail, hvis der er tekniske eller processuelle spørgsmål.

Vigtigt at lytte til indvendinger

EU og Det Internationale Atomenergiagentur anbefaler åbenhed og dialog i håndtering af kerneaffald. I 2011 bad et andet IAEA-medlemsland Danmark forklare årsagen til metodevalget “Decide and Defend” (Beslut og forsvar) frem for en frivillighedstilgang eller en kombination for at opnå offentlighedens accept.

Til det svarede sundhedsstyrelsen, at en folketingsbeslutning er den normale danske vej, når der skal placeres nødvendig infrastruktur som f.eks. jernbaner og motorveje. Desuden forventede man ikke, at der ville være nogle frivillige til at huse et slutdepot.

Det er vigtigt at lytte til indvendinger fra både eksperter og ikke-eksperter, for kun sådan kan man opdage et projekts bivirkninger.

Indvendinger i denne sag er ekstra værdifulde, da Danmark ikke har et uafhængigt kontrolorgan, der kan stille kritiske spørgsmål til slutdepotkonceptet.

Uafhængige kontrolorganer er kendetegnende for retssamfund.

Uvildig undersøgelse?

Det er derfor alvorligt, at myndighederne vender det døve øre til borgere og kommuner. Slutdepotkonceptet er endda blevet underkendt af bl.a. en svensk kerneaffaldsekspert i JP 15/4 2011.

Kritikken går på, at man i et depot med en sikkerhedshorisont på 300 år vil blande kortlivet og langlivet radioaktivt affald.

Noget af det langlivede er radioaktivt i flere hundredtusinder år.

Sundhedsministeren har dog accepteret, at der skal redegøres for en mellemlagerløsning, men da lukkethed og fordrejelser fortsat præger processen, kan man spørge, om der reelt er tale om en ligeværdig og uvildig undersøgelse af et alternativ til nedgravning?