Flertalstyranni i Kokkedal

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Desværre udebliver den lokalt forankrede stolthed, når Kokkedal, som jeg kommer fra, for tiden bliver kendt for at være der, hvor julen går hen for at dø.

Det er desværre langt fra første gang, Kokkedal får omtale i de landsdækkende medier. Tidligere har det ikke handlet om manglende juletræer eller fejring af traditionelle kristne højtider, men derimod om røverier, knivstikkerier, bandekrig i større eller mindre skala og så videre.

Og det er egentlig synd, for der er dejligt i Kokkedal, man får ikke kastet et parcelhus i nakken, og der bor ganske mange, der slet ikke går med kniv eller bor i den ghetto, der desværre får lov at fylde alt for meget.

Og så er der Egedalsvænge: Den efterhånden berømte ghetto, hvor følelsen af at være i en by i byen er stærk, og der leves det, der synes at være et helt andet liv. Det er her, man fører krig mod hinanden og for tiden bekæmper julen, hvis man skal forstå mediernes udlægning ret.

Kort fortalt handler den vel efterhånden velkendte historie om, at man i Egedalsvænges beboerbestyrelse har stemt om det og flertallet ønsker ikke at bruge de omkring 6.000 kr. som det traditionelle juletræ i boligforeningen koster.

Tidligere på året brugte man 60.000 kr. på at fejre den muslimske højtid eid.

Flertallet i bestyrelsen består af muslimer, hvilket svarer godt overens med den generelle beboersammensætning.

Historien fik straks sit eget liv i de medierne, og to sider opstod hurtigt: De, der gik i selvsving og råbte op om parallelsamfund og racisme fra muslimerne mod danskerne. Og de, der trak på skuldrene og under henvisning til den demokratiske proces bag beslutningen virkelig ikke kunne se problemet.

Den gyldne middelvej er gylden af en grund, og også her synes den at være mest tiltrækkende. Problemet med at slå ud med armene og sige »det er jo demokrati« er, at det ikke er demokrati at nægte et mindretal fejring af deres højtider, der adskiller sig fra flertallets.

Demokrati er ikke lig med flertalstyranni, eller at man tryner mindretallet med den begrundelse, at man jo er flest.

Vores egen grundlov og Folketingets forretningsorden indeholder mindretalsbeskyttelse, og et åbent demokrati indebærer i dansk forstand, at man lytter til hinanden med respekt, også selvom man ikke er flest. Måske den muslimske del af bestyrelsen i Egedalsvænge ikke så meget gør sig skyldig i at aflyse julen i boligforeningen, som de afslører en helt grundlæggende manglende forståelse af demokrati?

Flertallet i bestyrelsen har handlet klodset, uklogt og uden tanke for, at man i en boligforening af alle steder skal kunne være der alle sammen – kristne såvel som muslimer.

Deres store fejltrin består ikke i at fravælge juletræet i al dets glans.

Det består i, at man bruger demokratiet forkert og gør det til en rambuk, som man tryner mindretallet med.

De, der erklærer sig ligeglade med historien om juletræet i Kokkedal med udgangspunkt i et erklæret demokratisk sindelag, bør overveje nærmere, hvad de dybest set mener med demokrati og medbestemmelse.

Ellers kan man jo slippe af sted med hvad som helst i flertallets navn. Også det, der er værre end manglende juletræer – hvis fantasien ellers rækker så langt.