Satellitter kan afsløre fremtidens klimasyndere

Fem artikler i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Science kortlægger i en hidtil uhørt præcisionsgrad centrale mekanismer bag klimaforandringerne på både global, regional og lokal skala. Det skriver Videnskab.dk.

De fem videnskabelige studier er kommet i hus på baggrund af CO-målinger fra NASA's satellit 'Orbiting Carbon Observatory-2' (OCO-2), der siden 2014 har suset rundt om Jorden og samlet millioner af data ind.

De data giver nu forskere en unik indsigt i klodens klima.

Det betyder, at forskere for første gang kan se i detaljer, hvad der sker med Jordens CO-udledning og -optag under og efter eksempelvis El Niño, og hvordan årstider påvirker planter og træers CO-optag regionalt.

Læs også: Video: Studerende bygger Aarhus’ første satellit

»Data fra OCO-2 har den opløsning, præcision og dækningsgrad, som er nødvendig for at kunne besvare nogle af de helt fundamentale spørgsmål vedrørende klodens samlede CO-regnskab,« fortæller ph.d. og forskningsleder ved NASA, Annmarie Eldering, i en mail til Videnskab.dk.

Annmarie Eldering har skrevet en opsamlingsartikel om al den forskning, der netop er kommet ud af data fra OCO-2.

Laver 100.000 datapunkter om dagen

OCO-2 bestemmer atmosfærens CO2-indhold ved at måle på, hvor meget sollys atmosfæren optager.

Når solstrålerne rammer Jordens overflade, bliver de reflekteret tilbage ud i rummet, hvor OCO-2 befinder sig.

Ved at måle, hvor meget en helt bestemt bølgelængde bliver reflekteret tilbage, kan OCO-2 beregne mængden af CO i atmosfæren over det givne landområde.

Det gør satellitten 24 gange i sekundet, og hver måling giver et overblik over et område på 2,3 kilometer i længden og mellem 0,08 og 1,3 kilometer i bredden.

Videoen her er et eksempel på, hvad satellittens målinger kan illustrere. I marts måned 2015 var der meget kuldioxid i atmosfæren på den nordlige halvkugle, men i løbet af foråret og sommeren optog planterne kuldioxid gennem fotosyntese, og det fik kuldioxidindholdet i luften til at falde. (Video: A. Eldering et al., Science (2017))

Læs også: Sensationel astrofysisk nyhed rammer os på mandag

I alt giver satellitten forskerne 100.000 datapunkter om dagen og mere end 2 millioner datapunkter om måneden.

»Det er et mere detaljeret billede at mængden af CO i atmosfæren, end vi nogensinde har haft før, og OCO-2 kommer til at blive ved med at give os værdifuld viden i de næste mange år,« siger Annmarie Eldering.

Kan måle, om København opnår mål for CO-udlening

Den nye måde til at måle på koncentrationer af CO i atmosfæren er smart, og satellitter er et vigtigt bidrag til de jordbaserede målestationer, som man benytter sig af i dag, og hvor forskerne kan få flere data fra samme sted, end en satellit kan, men derimod ikke dækker så stort et område.

Læs goså: CO2 kan blive fremtidens ressource

Det mener Kim Pilegaard, der er professor ved DTU Miljø ved Danmark Tekniske Universitet.

»Jeg er sikker på, at det bliver et ekstremt godt værktøj fremadrettet,« spår Kim Pilegaard, der ikke har noget med de nye studier at gøre, men selv forsker i CO-udledning og -optag.

Den danske forsker fortæller, at om nogle år vil satellitter som OCO-2 formentlig være i stand til at validere, om eksempelvis lande og byer opnår og overholder deres CO-udledningskrav og mål.

»Blandt andet vil København jo gerne være CO-neutral, og det kan man med satellitter teoretisk set se, om byen i virkeligheden er,« siger Kim Pilegaard.

Kim Pilegaard fortæller dog også, at teknikken skal forbedres, så dækningsgraden bliver større, og OCO-2’s efterfølgere kan lave hyppigere målinger på det samme sted, så forskere har nogle flere datapunkter at lave deres analyser ud fra.