Fortsæt til indhold
Viden

Eske Willerslev: Vores forfædres DNA sladrer om sygdomme i dag

Og måske kan det endda gøre os klogere på, hvordan vi helbreder sygdommene, fortæller Eske Willerslev i et interview.

Charlotte Price Persson

Hvorfor har vi mennesker depression? Angst? Skizofreni? Hvis konceptet ’evolution’ virkelig fungerede, var de træk vel selekteret væk for længe siden.

Medmindre der i virkeligheden er nogle fordele ved at have mentale forstyrrelser, som vi bare ikke kan se i dag. Hvis det er tilfældet, vil det måske kunne afsløre sig, hvis man kigger på fortidens DNA.

Sådan lyder nogle af de tanker, som den kendte DNA-forsker Eske Willerslev går og nørkler med. Det skriver Videnskab.dk, der fanger ham den berømte forsker i en pause på den store konference ICOM, der løb af stablen den 4. til 8. september i Tivoli Hotel og Congres Center.

Her kan du første del af interviewet med Eske Villerslev:

Resten af interviewet kan du se på Videnskab.dk.

»Jeg tror, at en af de rigtig store muligheder inden for mit felt er at kigge på evolutionen – altså udviklingen af sygdomme hos os mennesker. Det kan fuldstændig ændre på vores forståelse af, hvordan, hvorfor og hvornår får vi de her sygdomme,« siger professor Eske Willerslev, som arbejder ved Center for Geogenetik på Københavns Universitet under Statens Naturhistoriske Museum.

Willerslevs banebrydende resultater

Eske Willerslev er verdenskendt for sit arbejde med analyser af forhistorisk DNA og har over flere omgange været med til at kaste nyt lys over menneskehedens tidligste bevægelsesmønstre og indbyrdes slægtskab.

Læs også: Dansk kolera-lort fra 1853 kan give ny viden om epidemier

Som da han som den første i verden analyserede arvemassen fra et forhistorisk menneske, nemlig en mand fra den nu uddøde Saqqaq-kultur i Grønland. Resultaterne afslørede blandt andet, at manden kom fra en hidtil ukendt indvandringsbølge af mennesker helt fra Sibirien til Grønland for cirka 5.500 år siden.

Eller da han analyserede et af de vigtigste – og mest kontroversielle – skeletter fundet i Nordamerika, Kennewick-manden, og én gang for alle kunne afgøre, at den 8.500 år gamle mand var indfødt amerikaner.

Professoren har dog også tidligere arbejdet med udviklingen af sygdomme, som altså tilsyneladende nu er det område, der ligger ham mest på sinde – i 2015 kunne han nemlig afsløre, at pest har hærget i meget længere tid i Europa og Asien end hidtil troet.

Biologi giver ikke mening uden evolution

Der er store muligheder inden for udforskningen af sygdommenes evolution, mener Eske Willerslev. Hvis vi forstår, hvordan og hvornår – og ikke mindst hvorfor – de er opstået, kan vi måske endda bidrage til forståelsen af, hvordan vi skal helbrede dem.

Læs også: Planter kickstartede evolutionært drama

Han refererer til et berømt citat fra genetikeren og evolutionsbiologen Theodosius Dobzhansky, som lyder ’Nothing in biology makes sense except in the light of evolution’ – eller på dansk: Intet inden for biologi giver mening, hvis det ikke bliver set i lyset af evolution.

»Det gælder altså også, når man taler om de her sygdomme, og det er noget, vi ved meget lidt om i dag. Det er jo et paradoks: Hvorfor er vi depressive? Det er åbenlyst noget i vores samfund, som er et stort problem. Er der i virkeligheden nogle fordele ved at have nogle af de her mentale forstyrrelser eller sygdomme, og er det, når man går tilbage i historien, at de fordele viser sig?« siger Eske Willerslev.

Nye resultater om kønssygdomme på vej

Professoren er ikke meget for at løfte sløret for, hvad hans næste konkrete forskningsresultat kommer til at handle om, men vil dog gerne gå så vidt som til at sige, at han har noget »nyt fra sygdomsfronten på vej«. Det kommer blandt andet til at handle om kønssygdomme og adfærd, uddyber han.

Læs også: Der er en neandertaler i os alle

Det vil sige, »hvordan vores adfærd som mennesker versus neandertalernes har været«, siger Eske Willerslev, som generelt ikke tror på, at neandertalere har været så tilbagestående, som de ofte bliver gjort til.

Derudover er der også resultater om indvandringen til Amerika samt om skabelsen af Silkevejen, den centrale rejserute og handelsforbindelse mellem Asien og Europa helt frem til 14. århundrede, lover professoren.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk