Kræftgeners tænd-sluk-knap fundet af danske forskere

Der er nyt håb for fremtidige kræftpatienter med aggressive kræftformer.

En hidtil ukendt mekanisme for, hvordan kræftgener kan tændes og slukkes, er fundet af forskere fra Biotech Research and Innovation Centre, BRIC, på Københavns Universitet og Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet, sammen med norske og tyske forskere. Det skriver Videnskab.dk.

Mekanismen involverer områder af vores DNA, der kaldes superforstærkere eller super-enhancers. De kan aktivere kræftgener og forstærke aktiveringen af genet med flere hundrede gange, og de er ofte forbundet med aggressive kræftformer.

»Det interessante her er, at mekanismen ser ud til at være gældende for en lang række kræftformer. Vi har undersøgt over 20 kræftformer, og mekanismen var ens for mange forskellige former for kræft, for eksempel lungekræft, tarmkræft og hjernekræft,« siger lektor Joachim Weischenfeldt, der står bag undersøgelsen, til Videnskab.dk.

»At mekanismen er generelt gældende på tværs af kræftformer er nyt og vil givetvis gøre det lettere indenfor en overskuelig tidsramme at udvikle virksomme lægemidler,« siger han.

Læs også: Ny viden om kræftgener kan optimere behandling

Der findes i dag allerede lægemidler, som er under udvikling i forhold til at hæmme super-enhancers og slukke for kræftgenerne.

»Vi håber at anspore en vej til at bruge den nye viden i afprøvning af lægemidler, fordi man er relativt langt fremme i forhold til at teste nye lægemidler, der hæmmer super-enhancers,« oplyser Joachim Weischenfeldt.

Kræftsygdommen kaprer superforstærkere

Forskerne fandt nogle nye kræftgener samt nogle allerede kendte kræftgener, blandt andet IGF2, hvor den nye mekanisme gjorde sig gældende. Hidtil har man troet, at IGF2 blev aktiveret ved at kopiere sig selv mange gange og på den måde forstærke virkningen.

Den opfattelse skal nu revideres.

Mere præcist fandt forskerne ud af, at kræften kan opstå, hvis strukturen i DNA’et bliver ødelagt og sat sammen på en ny måde, hvor superforstærkeren kommer tæt på kræftgenet.

Læs også: Gigastudie finder 60 genetiske årsager til kræft

»Hvis du har to stænger, der består af legoklodser, og de begge to knækker over, kan de blive kombineret på en helt ny måde,« forklarer Joachim Weischenfeldt.

Superforstærkerne, som kan sørge for, at et kræftgen bliver tændt og udtrykt med forstærket kraft, bliver altså flyttet hen i nærheden af selve kræftgenet på DNA-strengen, uden at kræftgenet selv er muteret eller kopieret mange gange. Og derfor har forskerne tidligere overset dem.

»Man kan sige, at kræftsygdommen kaprer en superforstærker, som måske sidder på et helt andet kromosom end kræftgenet, og sætter superforstærkeren hen foran kræftgenet, som dermed bliver aktiveret og kraftigt opreguleret,« siger han.

Den mekanisme kalder forskerne for ’enhancer-hijaking’, eller ’forstærker-kapring’.

Det er en stor opdagelse

Der er stor begejstring over de nye resultater hos overlæge ved hæmatologisk afdeling og klinisk professor Kirsten Grønbæk ved Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitalet.

»De her resultater ændrer på hele forståelsen af, hvordan cancergenomet fungerer, og gør, at vi formodentlig meget bedre kan målrette behandling mod de forandringer, der sker i kræftsygdomme,« siger hun.

»For mig er det en stor opdagelse, at vi ser en helt ny basalbiologisk mekanisme, der er anderledes, end vi regnede med i forhold til den gængse mekanisme, vi kender, hvor kræftgenet kopierer sig selv mangefold,« mener Kirsten Grønbæk.