Størrelsen på det synlige univers er skudt over målet

Ryk sammen folkens, universet er blevet mindre. 320 millioner lysår mindre for at være præcis.

I hvert fald hvis man skal tro to amerikanske fysikere, som har fået accepteret deres artikel om opdagelsen i det videnskabelige tidsskrift Advances in Astrophysics.

»En forskel på 320 millioner lysår er peanuts på den kosmiske skala, men det gør da det kendte univers en lille smule hyggeligere,« skriver en af forfatterne Nick Tomasello i et blogindlæg på Medium.com, hvor forskerne løfter sløret for opdagelsen.

Nick Tomasello er bachelor i fysik ved University of the Sciences in Philadelphia i USA, og har i samarbejde med professor i fysik fra samme universitet Paul Halpern regnet sig frem til, at vores opfattelse af universets udbredelse skal justeres lidt.

Læs mere på Videnskab.dk: Hubble bekræfter universets acceleration

Europæisk satellit gav nye data

I blogindlægget beskriver Nick Tomasello, hvordan forskerne har brugt data fra blandt andet den europæiske Planck-satellit til at korrigere en tidligere beregning af universets synlige grænse.

Læs mere på Videnskab.dk: Nu bliver to danske satellitter sluppet løs i rummet

»Her fandt vi, at det observerbare univers faktisk er 0,7 procent mindre, end vi troede,« skriver han.

Fra at være 91,32 milliarder lysår i diameter er universet nu 90,68 milliarder lysår i diameter. I kilometer svarer det til den nette sum af cirka 8,5 quadrillioner kilometer, hvilket også skrives som 8,500.000.000.000.000.000.000.000 kilometer.

Den tidligere antagelse på de 91,32 milliarder lysår blev udregnet tilbage i 2003 af blandt andet professor i astrofysik ved Princeton University Richard Gott III.

Paul Halpern og Nick Tomasello har brugt nye data fra Planck-satellitten, og de er mere præcise end de gamle, skriver de i blogindlægget.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan blev universet til?

Fortæller om universet via mikrobølger

Planck-satellitten er den yngste i en satellit-søskendeflot på tre, som alle måler den kosmiske baggrundsstråling af mikrobølger. COBE-satelliten blev opsendt i 1989, WMAP-satellitten kom afsted i 2001, og til sidst fulgte Planck-satellitten i 2009.

Satellitternes målinger afslører variationer i baggrundsstrålingen, hvilket hjælper rumforskerne med at forstå, hvordan universet har set ud i tidligere tider. Planck-satellitten er den mest præcise i og med, at den er den mest opdaterede.

Læs mere om, hvorfor en dansk forsker kalder den nye opdagelse for sjov, men ikke overraskende, på Videnskab.dk.