Danmarks vikingeborge var gigantiske magtdemonstrationer

Det ligger i ordet ’borg’, at der er tale om et bygningsværk, der har noget med krig og militær at gøre.

Men Danmarks fem store ringborge fra Vikingetiden, populært kendt som ’trelleborge’, kan også have været gigantiske symboler, skriver Videnskab.dk.

Symboler på, at Harald Blåtand – som formentlig byggede dem – var blevet en kristen konge, fortæller arkæolog Jens Ulriksen til Videnskab.dk.

»Det er en mulighed, at Blåtand med ringborgene demonstrerede sin nye position som Guds repræsentant på Jorden. Det er en demonstration af magt, hvormed man viser, at ’det er mig, der bestemmer her’ – og det kan være, at det er det, han har brugt dem til,« siger Jens Ulriksen, som er udgravningsleder på Borgring, det nyeste skud på stammen af ringborge fra Vikingetiden.

Læs også: Vikingeborg ved Køge mystificerer arkæologer

I 960’erne lod Harald Blåtand sig døbe, og dermed gjorde han kristendommen til den officielle religion i sit rige, som dengang indbefattede Norge og dele af Sverige.

Vi ved blandt andet fra den berømte Jellingsten, at det var meget vigtigt for Harald, at han havde æren for at have indført kristendommen i Danmark. I 965 opførte han stenen med ordene:

»Den Harald, der vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne.«

Flere skriftlige kilder hævder, at den kristne bevægelse allerede var i fuld gang med at sprede sig i Danmark, og at Harald blot tog æren for noget, der alligevel ville være sket – men han holdt selv hårdnakket på at være den, der indførte kristendommen i Danmark.

Læs også: Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Det virker oplagt at tænke de gigantiske ringborge, nogle af dem på størrelse med et sportsstadium, som forsvarsværker. De fleste af dem har voldgrave og meterhøje palisader omkring sig, tilsyneladende for at forhindre en udefrakommende fjende i at komme ind.

Ved ringborgen Trelleborg ved Slagelse er der fundet en del pilespidser, som om den har været under angreb, og flere af borgenes porte er brændt ned. Indtil videre ved man, at det samme gælder i hvert fald Nordporten ved Borgring, som blev opdaget i 2014.

Der er ikke belæg for at fraskrive ringborgenes forsvarsmæssige funktion. Konstruktionerne i sig selv ér bastante fæstninger, men samtidig mener Jens Ulriksen, at der i høj grad kan være symbolik for Harald Blåtands rolle som kristen fyrste indlagt i hele.

Læs også: Danmark har fået en ny vikingeborg ved Køge

»Der ligger dog et paradoks i, at anlæggene er så enorme, og for eksempel Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken har henligget som synlige voldsteder frem til det 20. århundrede, men alligevel er ringborgene ikke nævnt med et ord i de tidlige middelalderlige kilder. I Knud den Helliges levnedsskildring begynder oprøret mod ham for eksempel ved Aggersborg, men vi hører ikke, at en fæstning bliver stormet. Knud flygter til Odense og søger tilflugt i kirken på nordsiden af åen, mens Nonnebakken knejser få hundrede meter væk syd for åen,« siger Jens Ulriksen og fortsætter:

»Spørgsmålet er, om borgene har haft en særlig tilknytning og betydning i forhold til Harald Blåtand, som man gjorde op med efter hans død, hvorefter de helt og aldeles gik i glemmebogen. Det – og meget mere – håber jeg, at vi får et bedre indblik i i løbet af udgravningen.«

Alligevel er der også flere ting, der peger i retning af, at borgenes funktion i nogen grad har været af symbolsk betydning, mener Jens Ulriksen.

Udgravningen af Borgring er netop skudt i gang og løber foreløbigt frem til 2018.