Forskere: Man kan ikke lave et neutralt ord for ’indvandrere’

Fremmedarbejdere blev til gæstearbejdere og blev til indvandrere. Siden er etniske danskere, tosprogede, minoritetsdanskere, 2.g'ere og nydanskere kommet til.

Det er lige før, at det sprog, vi bruger, når vi omtaler borgere i Danmark, som er født eller har forfædre i ikke-vestlige lande, ændrer sig hurtigere, end man kan nå at sige 'danskere med etnisk minoritetsbaggrund'.

Og det er ikke underligt, at vi er uenige om ordene, siger en række forskere. En værdineutral og almengyldig betegnelse findes nemlig slet ikke. Ligegyldigt hvilket politisk korrekt ord, vi finder på, når vi taler om folk med indvandrerbaggrund, ændrer betegnelsen med tiden betydning og værdi.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan læse, hvorfor man ikke må sige neger.

Et eksempel: I 1960'erne blev det ikke opfattet som nedsættende at sige 'fremmedarbejder', men i dag er betegnelsen nærmest et skældsord.

»Da de første kom hertil, havde man ikke problemer med at kalde dem fremmedarbejdere, fordi man regnede med, at de rejste tilbage. Man betragtede ordet som neutralt. Men da de blev boende og stiftede familie, blev betegnelsen ukorrekt og belastet,« siger Pia Jarvad, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

Ordet fremmedarbejder blev skiftet ud, fordi virkeligheden ændrede sig. Man begyndte at kalde de nye borgere for 'indvandrere' i stedet for.

Læs også hos Videnskab.dk: Er det godt at blande menneske-’racer’?

Med et fint ord siger man, at ordet indvandrer blev en eufemisme for fremmedarbejder. En eufemisme er et ord, der bruges i stedet for et andet, som er blevet tabubelagt eller uønsket.

»Det er helt normalt, at nogle ord med tiden bliver belastede og må skiftes ud med en eufemisme. Det sker især for ting og sager, som er svære at tale om eller er tabubelagte,« siger Pia Jarvad.

Når man vil omtale mennesker, der har det tilfælles, at de har rødder i et ikke-vestligt land og måske har samme religion, kan det altså være forbundet med tabuer, ligesom det er at gå på lokum. Hvorfor er det så følsomt at tale om dem?

Læs også hos Videnskab.dk: Er sorte mennesker for tunge til at svømme?

Det ringer vi til Københavns Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier for at finde ud af. Vi får fat i lektor Kirsten Thisted, der ved en masse om kulturel identitet og minoritetsgrupper.

»Det er følsomt, når vi som majoritet tager os ret til at navngive en minoritetsgruppe og dermed definere dens medlemmer som nogle, der afviger fra os. Det er der et magtforhold i,« siger Kirsten Thisted.

»Det er ikke sikkert, at dem, vi definerer som en del af den minoritetsgruppe, vi kalder indvandrere, selv synes, de hører til der,« fortsætter hun.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvornår blev hvide mennesker hvide?

Hvis majoriteten konsekvent omtaler en etnisk minoritetsgruppe med et ord, som minoritetsgruppen ikke bryder sig om, kan det skabe spændinger i et samfund. Sprog er magt, og når det bliver brugt forkert eller bevidst for at provokere, kan det føre til racisme, undertrykkelse og i allerværste fald borgerkrig og folkemord, minder Kirsten Thisted om:

»Det med ord er en vigtig forhandlingsposition, og hvis man vil bevare den gode stemning, skal man være opmærksom på, hvilke ord man bruger. Ved ethvert folkedrab – for eksempel i Rwanda og under nazismen i Tyskland – brugte man sproget til at kategorisere og udstøde bestemte etniske grupper. Så det er bestemt ikke lige meget, hvilke ord man bruger.«

Læs også hos Videnskab.dk: ’Menneskehedens vugge’ fundet med Google Earth

Vi har behov for at lave kategorier for at kunne overskue den verden, vi lever i, men når vi inddeler medmennesker i kategorier, vil der næsten altid opstå en forhandling eller kamp om, hvilke ord der er rigtige at bruge. For i virkeligheden handler det om meget mere end bare ord:

»Nogle gange prøver politikere eller forskere opfinde en ny, politisk korrekt betegnelse eksempelvis for indvandrere, men så går der ikke lang tid, før den nye betegnelse også bliver belastet. Det sker, fordi de konnotationer, der var knyttet til den gamle betegnelse, bliver stående, selv om man finder på et nyt og mere politisk korrekt ord,« siger Kirsten Thisted.